Kærestesorg - aller første gang...
: 16. maj 2006 07:42
Jeg er en "dreng" på 19 år som har været sammen med min super dejlige kæreste igennem halvandet år...men hun er desværre blevet en X-kæreste nu....
Vi begyndte at komme sammen lige i slutningen af vores HF.. lige inden de afsluttende eksamener gik igang..
I den tid og halvandet år frem har jeg aldrig været mere lykkelig! alt var godt! der var ingen skænderier og der var ingen nævneværdige problemer ...
men så for en måned siden startede hun på RUC ... derefter begyndte det at gå skævt .. der var en masse nye ting og masse nye mennesker og så videre og har fået at vide at det er ret almindeligt at når den ene begynder at studere og den anden stadig arbejder så skrider man væk fra hinanden ... Hun slog op Søndag D.26 efter hun hentede mig efter jeg havde afsluttet min sæson da jeg er cykelrytter ... og siden har jeg bare tudet og grædt og aldrig har jeg følt mig så ensom og alene ... selvom alle mine venner har været der for mig .. og de skal have en stor tak! Hun slog op fordi hun havde været sammen med en anden til en fest hun var til i weekenden på Universitet. Jeg var lamslået og følte at det var uvirkeligt! Hvordan kunne hun gøre det??? vi havde det så godt og der var intet at mærke på hende om Torsdagen ... jeg spurgte hende om hvordan hun kunne finde på det! hun sagde også at hun fortrød det og ville gøre det om hvis hun kunne ... hun var så ked af det og vi græd i flere timer sammen ... vi var begge så kede af det ... hun sagde bare at det bare var så dejligt at blive bekræftet af andre en ens kæreste .. jeg spurgte hende om jeg ikke have sagt det nok til hende .. for jeg har virkelig sagt til hende mange til hende at jeg syntes hun var super dejlig og at jeg elskede hende overalt på jorden ... og sådan havde jeg det stadig selvom hun virkelig havde trådt ved siden af ... jeg ville stadig have hende .. hun kunne bare ikke se mig i øjene og så have det godt med sig selv ... hun gjorde det så forbi ... dagene efter har været så lange og om mandagen ringede jeg til hende og var helt ude af mig selv .. jeg storgræd i telefonen og hun gjorde ligeså ... jeg sagde jeg elskede hende .. hun sagde også hun elskede mig og at hun gerne ville mig 100 procent men at der også var andre ting hun også ville .. hun sagde at det lige nu var slut og at hun behøvede tid ... men jeg savner hende så frygtlig meget .. hun var så svær at komme ind på i starten af vores forhold men hun lukkede op og følte sig helt tryg! men så sagde hun at hun havde lyst at prøve noget nyt ... men at hun virkelig gerne ville vende tilbage hos mig og til det vi havde når vi begge var ældre for vi var begge af den overbevisning at vi havde fundet den eneste ene hos hinanden ... nogle af dem i min familie siger at tiden heler alle sår ... andre siger at hun bare skal se om det nye virkelig er så nyt og spændende og at hun vil finde ud af at naboens græs ikke er grønnere end det jeg har på min plæne .. og at hun vil komme tilbage .. jeg vil ikke klynge mig til det og jeg vil også gerne videre .. men er det almindeligt at den slags sker?? at man finder tilbage til hinanden??
Vi begyndte at komme sammen lige i slutningen af vores HF.. lige inden de afsluttende eksamener gik igang..
I den tid og halvandet år frem har jeg aldrig været mere lykkelig! alt var godt! der var ingen skænderier og der var ingen nævneværdige problemer ...
men så for en måned siden startede hun på RUC ... derefter begyndte det at gå skævt .. der var en masse nye ting og masse nye mennesker og så videre og har fået at vide at det er ret almindeligt at når den ene begynder at studere og den anden stadig arbejder så skrider man væk fra hinanden ... Hun slog op Søndag D.26 efter hun hentede mig efter jeg havde afsluttet min sæson da jeg er cykelrytter ... og siden har jeg bare tudet og grædt og aldrig har jeg følt mig så ensom og alene ... selvom alle mine venner har været der for mig .. og de skal have en stor tak! Hun slog op fordi hun havde været sammen med en anden til en fest hun var til i weekenden på Universitet. Jeg var lamslået og følte at det var uvirkeligt! Hvordan kunne hun gøre det??? vi havde det så godt og der var intet at mærke på hende om Torsdagen ... jeg spurgte hende om hvordan hun kunne finde på det! hun sagde også at hun fortrød det og ville gøre det om hvis hun kunne ... hun var så ked af det og vi græd i flere timer sammen ... vi var begge så kede af det ... hun sagde bare at det bare var så dejligt at blive bekræftet af andre en ens kæreste .. jeg spurgte hende om jeg ikke have sagt det nok til hende .. for jeg har virkelig sagt til hende mange til hende at jeg syntes hun var super dejlig og at jeg elskede hende overalt på jorden ... og sådan havde jeg det stadig selvom hun virkelig havde trådt ved siden af ... jeg ville stadig have hende .. hun kunne bare ikke se mig i øjene og så have det godt med sig selv ... hun gjorde det så forbi ... dagene efter har været så lange og om mandagen ringede jeg til hende og var helt ude af mig selv .. jeg storgræd i telefonen og hun gjorde ligeså ... jeg sagde jeg elskede hende .. hun sagde også hun elskede mig og at hun gerne ville mig 100 procent men at der også var andre ting hun også ville .. hun sagde at det lige nu var slut og at hun behøvede tid ... men jeg savner hende så frygtlig meget .. hun var så svær at komme ind på i starten af vores forhold men hun lukkede op og følte sig helt tryg! men så sagde hun at hun havde lyst at prøve noget nyt ... men at hun virkelig gerne ville vende tilbage hos mig og til det vi havde når vi begge var ældre for vi var begge af den overbevisning at vi havde fundet den eneste ene hos hinanden ... nogle af dem i min familie siger at tiden heler alle sår ... andre siger at hun bare skal se om det nye virkelig er så nyt og spændende og at hun vil finde ud af at naboens græs ikke er grønnere end det jeg har på min plæne .. og at hun vil komme tilbage .. jeg vil ikke klynge mig til det og jeg vil også gerne videre .. men er det almindeligt at den slags sker?? at man finder tilbage til hinanden??