*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 22. aug 2019 16:09

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 11. feb 2007 14:56 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 11. feb 2007 14:14
Indlæg: 1
Geografisk sted: Silkeborg
Hej derude.
Hvor skal jeg snart starte?? Kan ikke få hold på noget i hovedet længere..
Kender alle opskrifterne på at komme videre over tabet af denne pige, men kan ikke realisere dem!! Er bange for at det ikke kun er tabet af hende, men noget meget mere grundlæggende, der dræner mig for energi..

Var sammen med en pige i 1½ år og vi havde utroligt mange op og nedture igennem den tid.. Hovedsageligt foranlediget af hendes manglende bekræftelse af mig og det faktum, at jeg lod det påvirke mig!

Jeg var dog stadig 100% sikker på at jeg havde fundet den rette og kæmpede mig derfor igennem forholdet i håbet om at det nok skulle blive bedre, - at tingene ville ændre sig og vi tilsidst ville besidde en indædt forståelse af hinanden!! Jeg manglede helt sikkert hobbyer og socialt netværk gennem forholdet (det var jo ligemeget, når jeg nu havde hende og nød hendes selskab overalt!)

Det begyndte at gå mig på, at når det gik skidt for mig og hende, så havde jeg faktisk ikke en ven, eller familie indenfor afstand, jeg kunne beklage mig til og som havde lyst til at hjælpe mig (de havde måske allerede hørt for meget??)

Nå, men galt gik det ihvertfald til sidst (endda kun en uge før jul sidste år).. Jeg havde en bange anelse om, at hun lavede noget bag min ryg til en julefrokost den pågældende dag, hvor det gik galt.. (mit dårlige selvværd) Jeg besluttede mig for at tage i byen, hvor jeg vidste, jeg kunne finde hende kl. 1.30 om natten .. tog til den pågældende by hun befandt sig i og gik på udkig gennem diverse diskoteker og barer... Endte med at finde hende en times tid senere (uden hun så mig).

Jeg satte mig ved et bord og begyndte at iagtage hende stå og snakke med 2 mandlige kolleger (der var kun hende og dem i byen fra julefrokosten) De var begge læger (og jeg er "kun" kundeservice agent)

Efter en times tid med en masse snak og lidt (kærlig) berøring hvilket endte med et "mor" kys fra en af fyrene (han i 40'erne, hun 25), slog jeg til og lod hende se, at jeg var der ... Hun blev selvfølgelig MEGET overrasket og hun var også temmelig fuld .. Jeg gik udenfor og trak luft og gik derefter ind igen for at snakke med hende ... satte mig ved et bord og hun kom derhen 2 min efter ... Hun benægtede selvfølgelig, hvad der var sket, men indså efter et stykke tid, at der ikke var noget at gøre .. Så hun endte om med at sige, at "hun bare synes han er sød". Jeg kunne ikke fatte det og kørte derfor hjem igen (1½ times køretid fra hvor jeg bor) en meget laaang tur, når tankerne kører rundt i hovedet på en... :(

Det jeg vil frem til er:
1) jeg er bange for at hvis jeg ikke var taget derop, ville det her nok ikke sket og kysset var sikkert ikke ment på "den måde" alligevel..

2) Var det her dømt til at gå galt alligevel??

3) Jeg er nået til det punkt (1½ måned efter brudet), at hun jo har bestemt sig og ser en anden fyr lige nu... Der er ikke mere at gøre og jeg er nødt til at se ind/fremad! Ved dog ikke om jeg vil give hende den kolde skulder, hvis hun kom og sagde, at hun havde fortrudt hendes beslutning og gerne ville forsøge igen..

4) Jeg er ikke deprimeret føler jeg... Jeg har nyt arbejde og en lejlighed der ligger 30 meter fra hvor vi sammen boede før.. Ikke noget med at jeg forfølger hende... Jeg holder mig fra hende på alle kommunikationsniveauer, men hun ved godt jeg bor her.. Jeg kan godt komme op og på arbejde om morgenen og ser også andre mennesker!

5) Hun roder rundt i hovedet på mig og hæmmer mig i at komme "rigtigt" videre... Jeg har svært ved at overskue tingene selv og realisere det jeg ved er det rigtige!! På alle planer!!

6) Hun droppede mig ganske enkelt, fordi jeg ikke havde mål i livet, ikke gennemførte ting jeg satte mig for og nok fokuserede for meget på nuet fremfor fremtiden..

Jeg troede, at min kærlighed og bekræftigelse af hende var nok til at få hjulet til at dreje rundt!! Jeg gjorde meget for at tingene ikke skulle blive for trivielle, sørgede for at være 100% ærlig overfor hende og roste hende ofte!!

Alt det jeg skriver her virker nok meget rodet og undskylder derfor mange af mine selvmodsigelser... Jeg skrev fra hjertet og det kan ofte godt komme ud i en pærevælding! HÅber I/du kan sætte tingene lidt i perspektiv for mig og evt. give mig nogle retningslinjer...

Asbjørn (26 år)

_________________
Asbjørn


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 15. feb 2007 19:56 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5439
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Asbjørn

Det er næsten altid ret svært at slutte forhold, hvor der har været meget håb i. Hvis vi/jeg nu gør sådan og sådan så vil det gå bedre. Det er svært at slukke for håbet. Og det er jo i og for sig et ret sympatisk træk ved mennesker, og samtidig kan det osse få os til at hænge alt for lang tid i det håbløse forhold.

Ad 1) Det er muligt at kysset blot var et venskabeligt og helt uerotisk kys, og problemet er jo heller ikke kysset, men at jeres forhold var sådant, at du syntes at du var nødt til at spionere hende.

Ad 2) Ja det tror jeg.

Ad 3) Vend din snude et andet sted hen, jeres forhold var dødt. Hun er startet på noget andet. Lad være at hænge i hende og i dit håb!

Ad 4) Det er en god ide at holde sig til det praktiske og overskuelige, og at sørge godt for sig selv både fysisk og psykisk, mens man sørger og får lagt den indre kurs om.

Ad 5) Giv dig tid til at sørge og lad være med at forcere processen. Kærestesorg tager den tid den gør. Gør noget godt for dig selv imens.

Ad 6) Brug dine evner til at fokusere på nuet fremfor på fortiden, som hun jo nu repræsenterer.

Dit indlæg er nok mere struktureret end du er i dit hoved :1:. Sørg for at din selvfølelse kommer fra dig selv og ikke er noget, du skal hente fra andre, på den måde bliver dit liv nemmere, og du bliver en nemmere mand at være kæreste med.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.626s | Queries: 21 | Peak Memory Usage: 4.81 MiB ]