*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 19. aug 2019 08:13

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 9. sep 2007 18:32 
Jeg skriver til dig fordi jeg har haft det meget svært og meget dårligt de sidste 8 uger af mit liv.

Jeg er for 8 uger siden flyttet til Sjælland efter at have boet det meste af mit liv i Jylland (jeg er 33 år) - og ja, det var kærligheden, der trak mig til Øen. Det var ikke uden vanskeligheder, at jeg kom til Sjælland. Jeg blev sygemeldt af stress i marts 2007 da jeg stadig var i Jylland. Jeg flyttede derefter hjem til min mor og hendes mand for at komme op til overfladen igen, hvilket lykkedes. Det tog dog sin tid inden jeg kunne overskue mit fremtidige liv. Da jeg havde det ret godt igen, begyndte kæresten (ham der pressede på i starten) og jeg, at tale om, at jeg skulle søge andet job på Sjælland, så vi kunne få et hverdagsliv sammen. Så jeg fik et godt job og skulle nu flytte til noget helt nyt og starte på en frisk. Der var lige det, at kæresten skulle 14 dage til udlandet for at besøge sin bror og dennes familie i den periode, hvor jeg skulle starte på det ny job. Det tog jeg ikke så tungt - så kunne jeg også få pakket ud i ro og mag.

Jeg fik dog virkelig hjemve ret hurtigt. Jeg var "ulykkelig" og savnede mine vanlige omgivelser. Kæresten lod først høre fra sig da han var ved, at skulle vende hjem igen, men jeg hørte kun fra ham via 1 mail og 2 beskeder på telefonsvareren. Jeg var hjemme hos hans forældre et par gange for at spise aftensmad i den periode, men jeg holdt op med at komme hjem til dem da hans mor blev irritabel over, at jeg havde det svært med at være "Palle alene på Sjælland".

Da kæresten kom hjem fra udlandet, gik det ikke bedre. Den første weekend skulle han i byen med en kollega, selvom jeg spurgte om vi ikke kunne være lidt sammen. Det havde jeg virkelig brug for, men nej! Han mente jeg selv var ansvarlig for, at få det godt i mine nye omgivelser. Så kom der en uge, hvor det gik nogenlunde, men helt godt havde jeg det ikke. 2 uger efter hans hjemkomst fra udlandet, skulle de familiemedlemmer han havde besøgt i 14 dage til DK - og så gik det helt galt. Kæresten tog af sted om morgenen inden jeg stod op og kom først hjem igen, når jeg var gået i seng om aftenen (i weekenderne).

I hverdagene kom han hjem fra arbejde, skiftede tøj og tog af sted til familien og kom hjem når jeg var gået i seng. Jeg græd og græd i den periode og var så skuffet over hans opførsel. Jeg spurgte om han ikke nok ville give mig bare én time på en weekend, så vi kunne være alene sammen - så var jeg urimelig!! Jeg forsøgte at forklare ham om mine følelser og mine behov, men han sagde, at han havde en slags hjemve over for sin familie og når de endelig var i DK, skulle han være sammen med dem. Hvis jeg ville være sammen med ham, kunne jeg tage med ham. Men jeg var opløst af gråd og fik næsten ikke sovet i flere uger, så jeg kunne slet ikke overskue, at skulle sidde sammen med hans familie hver dag efter arbejde og mistede sgu også ret hurtigt lysten til at være sammen med nogen af dem. Kæresten holdt op med at tale med mig og give knus. Og når jeg spurgte om noget, sagde han, at han ikke vidste hvad han tænkte eller følte. Han havde bare ondt i maven når han skulle hjem til mig. Jeg var jo sur, sagde han - men jeg var kun ked! Efter 1½ uge på den måde, spurgte jeg om vi ikke kunne gøre et eller andet for at komme videre. For det er svært at bo med én, der ikke taler til én og kun er i lejligheden når han skal i seng. Men han sagde, at han ikke skulle bo med mig lige nu. Det gjorde ondt... og det er virkelig frustrerende ikke at kunne gøre noget.

Jeg tog fri fra arbejde mandag for snart 3 uger siden og fik flyttet alle mine ting fra lejligheden mens han var på arbejde. Jeg boede så sammen med min svoger i 2 uger i min "kærestes" gamle lejlighed indtil i mandags, hvor jeg flyttede til Brøndby med min svoger, søster og niece. Det var meningen jeg så kunne være der indtil jeg selv fandt noget at bo i. Situationen er nu den, at jeg er taget hjem til et fjernt familiemedlem, fordi jeg ikke var velkommen hos min svoger og søster.

Ved ikke hvad pokker der skete. Jeg nåede at være i lejligheden i 5 uger, hvor han var der de 3 af dem. 2 uger med min svoger - og nu aner jeg ikke hvad der skal ske. Det går forrygende på mit nye job ellers var jeg nok "flygtet" hjem til Jylland. Men hold da op, hvor jeg føler, at jeg lever i et tomrum/glasklokke lige p.t. Var jeg virkelig så urimelig, at jeg ville bruge noget tid sammen med kæresten? Det havde helt sikkert hjulpet på min følelse af hjemve, hvis han havde brugt lidt tid sammen med mig i stedet for at flygte ud af døren hver dag. Jeg er virkelig skuffet. Var jeg ikke mere værd i hans øjne?

Uindfriede forventninger, mavepine og til tider "panikanfald", hvor jeg bare får svedeture når jeg tænker på de sidste 8 uger af mit liv... og hvad skal jeg nu? Jeg hører ikke fra ham og jeg har kun skrevet 3 mails til ham, hvor jeg har givet ham mit kontonr., så jeg kan få de penge vi havde købt møbler for. Hvordan kommer jeg videre?? Jeg er virkelig forvirret.. Nå, men jeg fik luft og det var det vigtigste. Jeg ved ikke hvad der skal blive af mig. Er bange for, at jeg snart bryder sammen over alt det kaos. Kan jeg finde tillid til en mand igen, får jeg familie, får jeg ro - alle de spørgsmål flyder ud i mit hoved og giver uro, angst etc.

Ved det er en lang besked, men håber du klarede dig igennem.

Futte


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 12. sep 2007 07:49 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5439
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Futte

(Ex)-Kæresten var tydeligvis ikke klar til at flytte sammen med dig, og måske evner han i virkeligheden slet ikke at bo sammen med nogen, eller osse er jeres kulturelle forskelle for store? Der kan være mange grunde til, at det ikke gik, men du havde jo i hvert fald modet til at prøve noget nyt, og det er jo osse de ressourcer, du kan bruge til at komme videre med.

Og én ting af gangen lige nu! Find dig et ordentligt sted at bo, så må det med mand og fremtid komme på et senere tidspunkt.

Held og lykke med det. Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.215s | Queries: 21 | Peak Memory Usage: 4.79 MiB ]