*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 22. okt 2018 11:59

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 8 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 15. feb 2016 12:46 
Hej

Jeg opdagede at min kone var mig utro. Hun havde fortalt, at hun skulle op til en veninde og snakke, da hun havde brug for at komme lidt væk fra det hele.

Vores forhold har de sidste 3-4 år været præget , hun blev sygemeldt med depression og angst - det førte til, at jeg gik ned med stress, og efterfølgende kom vi længere og længere væk fra hinanden. Vi snakkede ikke om de problematikker, vi havde og byggede stille men sikkert en mur mellem os. I marts måned sagde hun til , hun havde brug for en pause for at finde ind til, hvad hun ville, men jeg fik hende overtalt til at blive uden, vi rigtig lavede om på vores mønster.

maj måned begyndte hun så at chatte med en fyr gennem et spil, hun spillede på hendes telefon, hun blev samtidigt meget mere påpasselig med telefonen og havde den altid med sig. Jeg spurgte flere gange til det, men hun sagde, at jeg intet havde at frygte, hun elskede mig og kun mig.

Vi dyrkede i samme periode mere og mere sex, noget som havde været en mangelvare de seneste år. Jeg kunne komme hjem, hvorefter hun nærmest overfaldt mig, jeg forstod det ikke, men tolkede det som om, at hun nu endeligt var på vej tilbage til mig.

Da weekenden kom,, hvor hun skulle ”op til veninden”, tog hun af sted fredag morgen. Jeg hørte intet fra hende og blev en smule bekymret. Lørdag aften prøvede jeg at ringe til hende, men hun svarede ikke. Nu blev jeg rigtig nervøs - hun havde for 2 år siden været indlagt for selvmordstanker i forbindelse med hendes sygdom. Jeg lukkede ikke et øje hele natten og ringede igen og igen men uden held. Søndag morgen skrev jeg til hende, at hvis hun ikke svarede nu,, ville jeg kontakte politiet for at sikre mig, at hun var ok.

Hun ringede tilbage kort efter. Hun siger, hun gjorde det for at komme væk, da hun ikke kunne forlade mig men samtidigt ikke troede på, at jeg elskede hende - en måde at komme ud af forholdet uden at skulle tage den svære snak.

Jeg blev vanvittig rasende og smed hende ud af huset med det samme og sagde, at jeg ville skilles - men blot 4-5 dage efter begyndte jeg at savne hende, og vi snakkede mere og mere sammen. Det endte med, at vi flyttede sammen igen efter 4 uger og fik endeligt rodet op i alt vores lort - det resulterede i, at vi faktisk begge genforelskede os i hinanden, og vi føler, at vi i dag er kommet meget tætter på hinanden, nok tættere end nogen sinde før.

Mit problem er, at jeg ikke kan slippe tanken om det, hun har budt mig, og jeg ved ikke, hvordan jeg nogen sinde skal kunne tilgive det

Hjælp, hvis nogen har været i samme situation.


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 15. feb 2016 13:48 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5438
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Ib

Ja, paradokset er jo, at hvis din kone ikke havde været utro/havde lavet et sidespring, så var jeres ægteskab måske lige så kedeligt, som det var før hændelsen.

Prøv at beskrive mere konkret hvilke tanker, der plager dig. Hvad det er du ikke kan tilgive, helt konkret.
Og bemærk, at du skriver: "at vi faktisk begge genforelskede os i hinanden, og vi føler, at vi i dag er kommet meget tætter på hinanden, nok tættere end nogen sinde før." Det er vel ikk' så ringe endda! :1:

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 16. feb 2016 08:33 
Jeg ved godt at jeg burde lægge det bag mig og være glad for alt, det vi har - men til tider bliver jeg så fyldt af sorg, vrede og harme over, hun kunne finde på det. Hvis målet var at komme væk fra mig, som hun siger, kunne hun have sagt det de gange jeg spurgte til det. Hun gjorde det og hendes plan var at fortælle mig det bagefter for at få afsluttet vores forhold, da hun ikke kunne forlade mig grundet hendes kærlighed til mig - det giver ikke mening i mit hoved.

Jeg har så svært ved at finde tilliden til hende grundet de mange løgne, tillid er bare så forbandet vigtig for mig - særlig nu. Hun løj desuden om flere forskellig ting efter jeg opdagede det, efter sigende for at beskytte mig mod den hårde sandhed, men det har bare forværret det hele. Jeg står nogen gange og tænker om det er mig der er en total hjernedød idiot, hvis jeg igen giver hende min tillid.

Det er som om det hele bølger frem og tilbage - de gode stunder ca. halvdelen af tiden er jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg nok skal komme til at tilgive det, men de "sorte" stunder hvor det hele bare gør så forbandet ondt, har jeg mest lyst til at skrige hende ind i hovedet og gå min vej. Det er fandeme hårdt at være i den konstante bevægelse.

Jeg kan heller ikke forstå, at hun kan sige, at hun elskede mig, når hun samtidigt valgte at gøre, som hun gjorde. Jeg har sgu svært ved at tro på det - i min verden skader man ikke dem man elsker bevist - man kæmper for dem, hvis der er ægte kærlighed.

Ja det kan godt være, at forholdet ikke havde flyttet sig, men hvis man har det så skidt med sin partner, at et sidespring bliver muligt, så skal man f...... fortælle det og ikke føre ens partner bag lyst. Jeg kan slet ikke beskrive, hvad det gør ved en, når ens partner svigter på den måde. Jeg kan ikke slippe tankerne om, at hun har ligget sammen med en anden mand alt i mens, jeg var ved at dø af bekymring for, om hun var ok.

Jeg har virkelig svært ved at finde tiltroen til hende igen for hele det billede jeg havde af hende og vores fælles forhold blev smadret den dag, havde aldrig troet hun kunne svigte os på den måde og lyve mig direkte op i hovedet gentagende gange. Det er svært at give slip og stille sig selv der igen, hvor hun får muligheden for at skade mig.

Nogen dage eller timer har jeg bare lyst til at smide hende af helvede til og gøre det samme mod hende, andre tidspunkter er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg vil vores forhold. Det er bare en kæmpe rutsjebanetur, hvor alt kan gå op og ned i løbet af ingen tid, det er hårdt at være i og samtidigt vide, at det skyldtes den ene man troede man kunne stole på her i livet. Det er enormt opslidende at være i et forhold, hvor kærligheden er der samtidigt med, at der er had og vrede.

Det, der holder mig mest fra at tilgive, er nok ,at jeg de seneste 4 år har været nødsaget til at minde mig selv om, at hun var syg, og derfor kunne hun ikke give mig det, som jeg havde brug for. Jeg holdt fast i, at hun nok skulle blive klar en dag og lagde ikke skjul på, hvad jeg manglede fra hende, men hun kunne eller ville ikke give mig det. At hun blot 1 år efter min sygdom tillader sig at tolke mine handlinger som manglede kærlighed og derfor vælger en affære gør fandeme ondt, og jeg har virkelig svært ved at se det rimelige i det.


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 17. feb 2016 20:37 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5438
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Ib

Det er klart, at det for tiden er den helt store følelsesmæssige rutsjetur for dig. Du søger efter en mening, efter en retfærdighed, en logik i hendes handlinger, men måske er der ikke hverken mening eller logik i hendes handling - og ægteskabet er aldrig "retfærdigt".

Og netop fordi du har stærke kærlige følelser for hende, og fordi du har haft et samliv og et håb sammen med hende, ja så er der osse stærke følelser af vrede og oplevelse af svigt.

Jeg ved, at det ikke hjælper lige nu at sige, at stormvejret vil aftage med tiden, og samtidigt er det et fornuftsmæssigt valg du må tage, vil du være sammen med hende og lægge hændelsen bag dig - eller vil du bryde forholdet og komme videre ud i livet, måske senere sammen med en anden kvinde?

Det er jo ikke ukendt, at man kan have forskellige stærke følelser for flere mennesker på én gang, så i grunden giver det ikke så meget mening, at udsige noget bestemt om kærlighed - det oplever vi alle meget forskelligt og sjældent ens - og regler for kærlig er helt umulige. Som filosoffen Blaise Pascal sagde for mange år siden: "Hjertet har sine grunde, som forstanden ikke har forstand på."

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 18. feb 2016 11:04 
Først og fremmest tak for dine hurtigt svar - det hjælper altid at få en ny vinkel på sagen..

Det der holder mig fra at give slip og give hende min fulde tillid igen er, at jeg ikke ved, om hun i bund og grund er et troværdig menneske eller, om hun lyver igen og igen af forskellige årsager. Jeg ved, jeg ikke vil leve mit liv med en kvinde, der ikke tør fortælle mig sandheden - men jeg ved ikke, hvor hun høre til.. sandfærdig eller notorisk løgner?

Hvis jeg var sikker på, at hun talte sandt, ville det være meget nemmere det hele.

Hun svarede på en chat fra ham efter, vi flyttede sammen igen, og den er svær at sluge. Vi havde en klokkeklar aftale, at hvis han skrev, skulle hun fortælle mig det og ikke svare. Hun siger, at hun svarede i raseri og bad ham om at skride, men hun løj om det de første par uger.

Jeg ved ikke, om jeg er ved at miste forstanden, men jeg vil enormt gerne se den chat for at se, at hun faktisk taler sandt. Hun slettede den samme dag, efter hun havde smidt ham på porten, så eneste vej er ved at kontakte ham. Hun har sagt, at hun godt vil men, at hun finder det underligt, at han skal hjælpe i vores healings proces.

Er jeg urimelig i at bede hende om det? Jeg ved, at jeg ikke vil kunne tilgive, hvis hun har løjet igen og skrevet andet end det, hun har fortalt.

Der ud over har vi lavet en aftale om at blive sammen til d. 01.10 ligegyldigt hvad - hun følte sig som en daglejer og derfor denne aftale - den fungerer fint for begge, da jeg i mine mørke stunder kan sige til mig selv, at det ikke er en mulighed at gå nu.

Igen tak for dine input.


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 18. feb 2016 16:00 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5438
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Ib

Først må jeg sige, at vi alle lyver, ja nærmest hver eneste dag - tænk blot på, hvor ofte vi hører: "Må du have en god dag!" Den, der siger det, er ofte helt lige glad med din dag. Og hvis nogen til dagligt spørger os om, hvordan man har det, så vil de fleste sige, fint, godt osv., selv om det ikke passer. :1:

I god krigskunst, så lader man ofte en passage åben, så den anden har mulighed for at flygte - og sådan er det osse godt at gøre, når man som du har taget partneren med bukserne nede. Han/hun skal have mulighed for at komme ud af det med skindet på næsen. At ville tjekke hende i hoved og røv, tjekke mobiltlf., ringe til fyren osv. gavner ikke noget. Og vil hun nogen sinde igen lyve for dig, ja, hun vil som alle andre af og til lyve.

Et gammelt indiansk ordsprog lyder: "Børn lyver for at beskytte deres sjæl!" Oversat kunne det lyde: "Vi lyver bl.a. for at beskytte vores integritet!"

Og når du er i dine mørke stunder, så tænk på, at der trods alt er kommet flere lyse, og mere kvalitet i jeres forhold - måske gælder det gamle mundheld om, at man skal have syv pund skidt om året for at holde sig sund og rask, stadigvæk. :1:

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 23. feb 2016 14:44 
Ja du har ret - alle lyver i ny og næ... MEN der er forskel på hvem man lyver for og hvad man lyver om - om det er for bevist at føre modtageren bag lyset eller om det er af høflighed.
Har sgu svært ved at se hende som et sandfærdigt menneske efter det her og det er svært at være i et parforhold hvor tillid og troen på partneren ikke er der.
Den ene dag eller time for den sags skyld kan man tilgive alt den næste kan man slet ikke se sig ud af det og syntes hun er en klam kælling - der nok ikke andet at gøre end lade tiden gå og se hvor det føre en hen.
Tak for rådet,,,


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 28. feb 2016 06:56 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5438
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Ib

Det er måske osse vigtigt at vide, at vi hver især har et meget forskelligt forhold til at lyve, og hvad der lyves om. Din kones utroskab har såret dig meget - samtidigt har det osse forbedret jeres forhold - der er ikke andet for end at lægge det bag dig med tiden. Pøj, pøj med det.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 8 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.294s | Queries: 19 | Peak Memory Usage: 4.83 MiB ]