*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 15. okt 2018 21:16

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 22. okt 2009 19:11 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 12. okt 2009 19:24
Indlæg: 1
Jeg er en kvinde på 49 år - boet med min mand i 22 år og har 2 drenge på 15 og 18 år. Vi mødte hinanden mens jeg var gift og jeg var derfor min daværende mand utro. Jeg valgte straks, at lade mig skille da jeg forelskede mig i min nuværende mand. Jeg var åben og ærlig for min nye mand og lagde ikke skjul på hvilket liv jeg havde levet. Det var nok dumt af mig.
Jeg har i alle årene boet med en mand som er meget kontrollerende og jaloux. Jeg er blevet beskyldt for mangt og meget - at jeg har været ham utro på den ene eller den anden måde. Sidste episode var for 4 mdr. siden - hvor vi var i bio og en mand sad ved siden af mig og bredere sig noget, holdda op min mand så slet ikke filmen i bio, han var kun fokuseret på manden ved siden af mig. Jeg føler mig mange forvirret over den form – for mig er det unormalt.
Jeg har levet sådan i 22 år og tingene udviklede sig langsomt, men støt og jeg har vel sådan se lært at leve med det på en eller anden måde. Det har været forfærdeligt at leve på den måde og meget hårdt. Jeg har på intet tidspunkt været min mand utro eller så meget som haft kontakt til andre mænd uden hans viden. Til sidst ignorerede jeg det - for jeg har rent mel i posen.

Nu er det så mig som er blevet meget jaloux, og jeg vil ikke byde min mand samme liv som jeg har levet. Det er jeg på vej til med masser af kontrol og forfærdelige tanker.

For knap 2 år siden fandt jeg ud af at min mand rent faktisk havde været mig utro med en tidligere kollega - formentlig i omkring ca. 8 år eller måske mere, kan jeg have stor mistanke om. Derud over så havde han også været mig utro via nettet igennem 4 år.

For omkring ca. 9 - 12 år siden begyndt min mand at tale om at han ønskede sex med 2 piger. Jeg nægtede totalt. Han sagde til mig endda flere gang - der er da en enlig kvinde på jobbet - skal jeg ikke invitere hende hjem. Jeg blev vred – men ikke vred nok, jeg sagde pænt Nej tak. Jeg opfattede det som han tog gas på mig. Den enlige kollega på jobbet viste sig at være hans elskerinde gennem mange år.
Så ville han at vi skulle finde et par til sex - så var der både en mand og en kvinde. Jeg begyndte at åbne lidt op, men nægtede stadig. Jeg ville jo heller ikke være den som ikke gav og jeg er ikke kedelig på området, syntes jeg selv. Jeg kunne ikke fordi han var så kontrollerende overfor mig. Han begyndte at oprette profiler på sexsider og sad foran sin pc aften efter aften, nat efter nat. Han ledte efter et par til os, sagde han. Jeg havde fået nok af det her liv og jeg havde opgivet og lod ham som bare sidde der. Jeg følte mig fuldstændig lost i det her spil. Han var ikke til at få en samtale med på et fornuftigt plan. Det viste sig så at han ikke holdt sig til par, desværre. Nej han inviterede mange kvinder til uforpligtende sex på hotel eller til vores sommerhus. Han havde et fast sexcam forhold til en kvinde i ½ år, som foregik, når jeg dyrkede motion, passede vores hjem, var på besøg hos veninder, på job, gik tur med hunden, ja eller faldt træt om på sofaen osv. Han foretog kontrolopringninger til mig for at tjekke hvornår jeg kom hjem, så han kunne nå at slukke og afbryde. Han sendte enslydende mail med invitation om uforpligtende sex til 20 forskellige kvinder på en og samme gang, endda flere gange.
Han havde stadig sit forhold til sin tidligere kollega. Det foregik til julefrokoster (han skulle ikke drikke – for han skulle jo køre bil), ja klart. Han ringede til mig fra sit job og sagde han var ude - men så kørte han på besøg hos hende når hun arbejde hjemme . De var på kursus sammen flere gange osv. Rent faktisk har han også for nogle år siden præsenteren mig for hende i forbindelse med, at jeg hentede ham på jobbet. Jeg var godt og grundig naiv og rigtig dum – meget dum - sådan føler jeg nu. Jeg stolede på den mand, men han kørte rundt med mig i den ene løgn efter den anden. Jeg føler mig virkelig holdt for nar, forrådt og manipuleret med, desværre.

Da jeg for knap 2 år siden så opdagede det her – benægtede han alt. Trods jeg havde det ene bevis efter det andet. Jeg kontaktede hende fra internettet og en sød og ærlig kvinde. Hele den historie fik jeg fra hende. Hans elskerinde kontaktede jeg så senere - efter jeg i 3 mdr havde spurgt om han havde været mig fysisk utro, som han stadig benægtede. For mig er uærlighed = misforstået hensyn. Jeg bad klart om sandheden – og forventede at få den, så jeg kunne træffe mit valg om jeg ønskede at blive eller ej. Så jeg kunne blive fri for at være mistroisk og være fri for alle mine undersøgelser af telefon,. mail mm. Det fik jeg desværre ikke. Så jeg undersøger stadig alt.
Han har for 5 mdr. siden så endelig indrømmet sin fysiske utroskab med den tidligere kollega, men max 2-3 gange – ja, det han kunne tage ansvar for trods jeg ellers kender hele sandheden og ikke lagt skjul på hvad jeg havde fået opsnuset.

Jeg har valgt at prøve at få vores forhold til at fungere - vi har 2 dejlige drenge som har brug for deres forældre, og jeg holder faktisk af min mand og han af mig, siger han da ihvertefald. Jeg oplever vores liv som at være meget træls og forfærdeligt nu.

Jeg kom til psykolog 20 gange og sammen var vi 5 gange, men det endte med at jeg blev så vred og gik. Han sad der og benægtede, ville ikke samarbejde, var så vred hvergang vi skulle afsted, ja han ville kort sagt ikke. Jeg mente at vi skulle tale sandheden igennem og ikke fortsætte løgne efter løgne. Det var bla. derfor jeg blev så vred. Jeg opfatter mig selv som en voksen kvinde – som kan tage mine egne beslutninger og ikke som en mor hvor tingene skal skjules for. Jeg var ærlig og ville også have ærlighed den anden vej.
Nu tror jeg jo slet ikke på ham mere. Jeg er på vagt hvergang han fortæller mig et eller andet. Jeg er så jaloux og kontrollerende og har det faktisk rigtig skidt, med det.

Han blev ved med at gå på sexsider, men det stoppede for 8 uger siden, han kunne slet ikke stoppe det sexkiggeri. Jeg har overbevist mig selv om at han lider af sexafhængighed og har gjort det i mange år.
Vi har haft et par, som vi har set nogle gange (sex), men hver gang får jeg det rigtig skidt og det VIL han ikke acceptere. Det er som om han slet ikke acceptere at jeg har en grænse. Som om det er et must for ham.
Nu spiller han så poker konstant - flygter fra virkeligheden. Han benægter også hvor meget tid han nu bruger på det, ja alle tegn på afhængighed er at finde, det er næsten gratis spil han spiller, så ingen økonomisk problemer. Men tiden og at han ikke kan stoppe det igen, han fortsætter det ene spil efter det andet, time efter time – weekend efter weekend.

Jeg/vi har virkelig brug for at komme i terapi - men han vil ikke. Jeg mener at vi burde gøre det sammen for at få vores forhold bygget op igen. Finde vejen til at starte forfra og forstår slet ikke at han ikke vil/kan deltage. Han nægter – der er jo også svært at give slip på sin kontrol. Trods det er meget bedre og han også selv vil få et dejligere liv.

Jeg har nu prøvet forskelligt i vores forhold, men det kan jeg jo ikke alene og jeg har snart mistet min energi. Jeg tænker tit og ofte på at stoppe det for jeg ønsker at leve et dejligt liv. Jeg har kun det ene.

Jeg har bedt om at vi prøver at gøre noget sammen, men det er som om der en modstand fra ham – hver gang jeg beder om noget. Jeg tror gerne han vil - men det er lige som overspringshandlinger. Forleden bad jeg om et kys - hans svar var - jeg skal lige ......., men jeg fik det dog.
Jeg tror på han elsker mig, men der er noget helt galt med selvværdet/selvtilliden - der er mange hæmmende overbevisninger som sidder så dybt.

Vi taler ikke sammen, så derfor får vi heller ikke snakket tingene igennem. Han lukker totalt af og sætter sit skjold op. Jeg har flere gange sagt jeg ikke vil bebrejde, men bare det at han kunne være lyttende og forstående. Jeg ønsker ikke at gøre ham fortræd. Jeg er åben for det her - jeg har accepteret hans utroskab, jeg har tilgivet og vil gerne videre og selvfølgelig så ville jeg gerne have nogle spørgsmål på plads. Det er også vigtigt for mig. Jeg skal ikke have uddybet noget, men klart har jeg spørgsmål. Jeg ved alt alligevel så hvorfor ikke snakke rent ud af posen. Det er mærkeligt det her i min verden. Vi får lige som ikke tilliden til hinanden på den måde. Jeg er bange for at han falder i igen. Jeg havde ønsket mig en STÆRK mand som stod ved sine handlinger og tog ansvar for sine valg.

Jeg har svært ved at dyrke sex med ham - jeg få så forfærdelige billeder af ham og hans elskerinde - jeg har ligesom fået en slags præstationsangst for at jeg ikke er god nok, at jeg ikke gør det godt nok - noget måtte jo have været galt siden han kunne gøre alt det som han gjorde. Han manglede et eller andet. Jeg har som slet ikke fået nogen forklaring på hvorfor, men kun benægtelser.

Jeg har bedt ham om det sidst år - at vores liv ændres - vi bliver nød til at gøre noget sammen - få ændringer ind i billedet, være mere sammen og ikke bare sidde dag ud og dag ind i hver sin sofa og DØ der. Der er sket en positiv ændring de sidste 2 mdr., men det går for stille for mig. Jeg vil også have noget ud af livet nu, ellers så må jeg til at træffe det valg at skulle forlade ham og det ønsker jeg rent faktisk ikke. Jeg har også behov at blive fyldt med noget kærlighed og faktisk tror jeg også han behøver det. Han kan bare ikke åbne op for følelser - det har han jo ikke lært. Der er lukket. MÆND græder jo ikke og viser ikke følelser. Han er opdraget af en meget dominerende far, og en mor som opvartede hele familien.

Jeg har også fejl i vores forhold og forsøger at rette på dem, så godt jeg nu engang kan. Jeg har taget ansvar for meget i vores liv - for meget ved jeg idag, men jeg gjorde det jo kun fordi ingen andre tog ansvaret - for han gjorde det ikke. Han har givet ansvaret fra sig og over på mig og jeg har grebet det.

Jeg syntes nogen gange at han er for negativ i det hele taget – finder hurtigt fejl ved alting. Det er da ærgerligt, efter min verden. Jeg mener klart at han også har brug for at få vendt sine overbevisninger rundt - så han også kan blive fri og få et dejligt liv.
Jeg kan bare ikke gøre det for ham, han er den eneste som kan ændre på sig selv. Jeg føler min mand flygter fra virkeligheden med sit afhængighed, for det er klart jeg ser det efterhånden som det. Både det med sex og så sit spil på nettet. Det er flugt fra realiteterne.

Ja, så vil mange sige – hvorfor pokker forlader du ham ikke. Han er ikke værd at samle på.
Jeg elsker min mand - for jeg ved at inde bag den skal som han har opbygget - er der et fantastisk dejligt, smukt og vidunderligt menneske.
Han har lavet sine fejl og skal tilgives for det. Jeg ved at han virkelig har haft det svært med at have såret mig, som han har. Derfor har jeg kæmpet for vores forhold. Jeg har tilgivet denne gang, som den eneste. Jeg har været vred på ham. Jeg har været mere vred på mig selv, at jeg lod mig selv behandle på den måde, men det kommer jeg over.

Jeg har bestemt ikke været fejlfri - jeg har bare forsøgt at få livet til at fungere på trods at hans meget hæmmende overbevisninger, som han formentlig slet ikke kan se.
Vores kommunikation er der ikke - han kan slet ikke lytte til mig. Han siger jeg taler for meget - men vel fordi han med det samme har skjoldet oppe. Jeg ønsker at blive lyttet til og forstået.
Jeg syntes det er dumt at vi ikke er åbne for hinanden og kan snakke sammen, det er jo det som også skal til.

Han har faktisk læst NLP - og dengang gav det mig et håb om at han kunne se at der var noget som han skulle ændre, men nej, desværre så hjalp det ikke. Jeg har forsøgt ikke at presse, for at han skulle få mulighed for at følge med. Han har hele tiden bare faret ud i mange vredes udbrud og trusler (faktiske meget alvorlige trusler), som jeg slet ikke kan nævne her. Klart i ren frustration over ikke at kunne magte sit eget liv. Han har gennem mange år været meget negativ - meget endda. jeg har forsøgt at sige pyt - lad os nu få det sjovt og lave noget sammen.
Han levede jo også i et stort pres med sin utroskab - måske kun min tanke og et stort pres for at vise omverden at han er god nok.

Jeg har læst et hav af bøger og ligenu igang med Kærlighed og Samliv - men han skal jo være villig til at ville ændre sammen med mig. Det er han så åbenbart stadig ikke. Han vil godt, men han kan ikke slippe kontrollen over sig selv og mig. Jeg tror det er det som er galt.

Jeg har mange tanker og følelser som køre rundt i mig og jeg føler mig rigtig forvirret. Jeg vil faktisk det bedste for både ham og mig, for vores familie og liv. Jeg ønsker ikke at der skal ses ned på ham, for han er bestemt okay, der er bare noget helt galt med vores forhold.
Det er skrevet ud fra min verden, mine oplevelser og mine tanker.

Hvad syntes du er bedst for os. Vil det ikke være en ide at komme i terapi sammen eller skal jeg bare gå alene.

Jeg håber du har tid til at give mig et rigtig godt råd og måske også kender en rigtig god terapeut i Aalborgområdet. En som kender til alt det her.

Mange hilsner og på forhånd tak.
Solpigen


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 28. okt 2009 07:25 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5438
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej solpigen

Nu behøver der jo så langt fra ikke at være noget galt med partneren eller parrets sexliv, fordi den ene eller anden i forholdet osse har lyst til sex med andre. Mennesket er ikke som art monogamt, selv om meget ideologi forsøger at bilde os det ind, tværtimod er vi snarere multiseksuelle. Vi kan blot se på kønssygdommenes hastige spredning for at kunne se, at det er sådan. Kultur og natur hænger ikke sammen på det punkt (i vores del af verden).

Nu kan du jo ikke trække din mand til en psykoterapeut, så du kan vel i grunden kun arbejde med dig selv og din del af forholdet p.t. Måske kunne du lokke ham til, at I sammen arbejdede med Phillip C. McGraw: FØRSTEHJÆLP TIL PARFORHOLD - Sådan genfinder I kærligheden, Borgen

Billede

Fordelen ved dr. Phils bog er, at her er fokus først og fremmest på, hvad man selv kan gøre for at få et parforhold til at fungere. På én gang en selvudviklings- og parudviklingsbog. Løs de mange opgaver, der er til et par måneder, hvis du går seriøst til værks. Og en rigtig god mulighed for at blive klogere på sig selv.

Når din mand har interesseret sig for NLP, så er der da en mulighed for, at han kan lokkes til noget hjemmearbejde :1:.

Du kan prøve at kontakte Birgitte Jørgensen.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.320s | Queries: 21 | Peak Memory Usage: 4.74 MiB ]