Hej Den fortvivlede
Ja sidespring er jo en nationalsport i de fleste lande, en disciplin der er kommet for at blive. Det handler derfor først og fremmest om at lære sig at kunne tackle det på en konstruktiv måde. Man kommer næppe gennem livet uden, at man selv eller ens partner foretager sidespring.
Vi kan ikke regne med at have fuld kontrol med vores partner, og de fleste af os ville jo heller ikke bryde sig om en kontrollerende partner. Så hvad skal du i grunden vide mere for? Du ved der er sket noget. Du ved hun har fortrudt. I er blevet gladere for hinanden. Så hvad nytter det at bore mere? Stop fortvivlelsen og nyd i stedet samværet
nu med din kæreste.
Du skal være velkommen til at skrive igen.