Søger Støtte

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om HERPES
Besvar
Anna

Søger Støtte

Indlæg af Anna »

Hej.
Jeg er en ung pige på 17 år der er konstateret med genital herpes.
Jeg er utrolig ulykkelig over den og jeg føler mig meget alene omkring mit problem. Jeg har en masse støtte fra familien og de få venner der ved. Er bare SÅ svært at vide at før var jeg en ung tiltrækkende pige som mange fyrer så efter. Nu er min mulighed for at finde kærlighed og forhold saa meget mindre! Derfor vil jeg spørge dig om der her i Danmark findes nogen støttegrupper/foreninger ect. for herpes ramte unge/mennesker. Jeg håber du kan hjælpe mig til at finde noget støtte.

Anna
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Søger Støtte

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Anna

Ja det er rigtig ærgerligt, at du har fået Herpes genitalis. Selv om der selvfølgelig ikke er meget trøst i det, så er det en sygdom som ca. hver 5 er smittet af, for den anden herpes type Forkølelsessår (Herpes labialis) gælder det, at 8 ud af 10 er smittet.

Det er en sygdom som man udmærket kan leve med, især hvis man træffer de nødvendige forholdsregler:
    • Brug kondom, også til oralsex.
    • Undgå sex i perioder, hvor du eller din partner har Herpes genitalis i udbrud.
    • Man skal være opmærksom på, at personer med herpes også udskiller herpesvirus, selv om de ikke har udbrud i omkring fem procent af den symptomfri periode.
    • Selv om du har Herpes genitalis, kan du sagtens få det flere steder på kroppen, hvis ikke du passer på!

Jeg har kigget efter, om der var en gruppe for eller forening for herpes-smittede i Danmark, men har ikke kunnet finde nogen. Til gengæld var der 1136 grupper, der berørte herpes på engelsk i http://uk.groups.yahoo.com.

Du kunne jo selv lave en gruppe enten på http://www.mingler.dk , http://uk.groups.yahoo.com , på http://groupcare.dk eller http://groups.google.com/

Og skulle der være interesse for det, har jeg oprettet en gruppe om herpes her under PSYKE & SEX DEBAT, men det kræver, at man er tilmeldt som bruger.

:idea: Læs mere i PSYKE & SEX om Herpes

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "HERPES"