*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 22. feb 2018 17:48

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 4 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 17. dec 2009 19:09 
Hej Per

Jeg er en 20 årig fyr der skriver til dig fordi jeg for nylig har fået et problem der fylder rigtig meget for mig: min rejsning falder så snart vi kommer til at skulle sætte kondom på.
Du får lige en lang smørre om min sexuelle baggrund og en detaljeret forklaring af problemet.

Jeg mistede min mødom da jeg var 15, sammen med en pige der i forvejen var sexuelt aktiv og på p-piller. Da vi var i et fast forhold, kom kondomer aldrig på tale.
Efter hende mødte jeg en ny pige. I starten brugte vi kondom og jeg kan huske at jeg enkelte gange oplevede at min rejsning faldt lidt når jeg rakte ud efter et kondom – men ikke nok til at den ikke kunne reddes igen.
Pga smerter i hendes underliv ved samleje gik vi over til at bruge p-piller og både hendes og mine problemer løste sig. Hende var jeg sammen med i 3 år, og efter hende har jeg ikke haft en decideret kæreste, men enkelte engangsforestillinger og to piger jeg har haft et åbent forhold til. Den første af disse var på p-piller og derfor heller ingen problemer der. Vi kunne have sex mange gange i løbet af en nat, og selvom jeg var kommet skulle jeg bare bruge en tyve minutters tid så kunne jeg igen.

Problemet er opstået med den nuværende pige jeg er sammen med en gang i mellem.
Vi har været gode venner i lidt over et år, og for et par måneder siden ”kom vi til” at være sammen i en brandert. Vi blev enige om at vi havde lyst til at gentage succesen, og det har vi nu gjort flere gange til vores begges fornøjelse. Hun er ikke på p-piller.

De første par gange kom vi til, enten pga alkohol eller for stor lyst, at gøre det uden kondom. Men da det jo hverken er en særlig billig eller sund løsning med fortrydelsespiller, aftalte vi at bruge kondom fremover.
Det gik uden problemer første gang vi var sammen med kondom. Kondomet var en smule for stramt men hverken generende eller gjorde ondt. Dog var følelsen så nedsat, at jeg ikke kom før efter flere timer og flere forsøg. Dagen efter tænkte jeg tilbage på sidste gang jeg havde brugt et kondom for små fire år siden og kom til at more mig over at jeg dengang næsten mistede min rejsning bare jeg rakte ud efter et kondom, men at jeg aftenen forinden havde holdt min rejsning mens hun var gået ud på toilettet for at hente kondomer. Men den der ler sidst ler bedst..

Da vi så var sammen igen havde hun menstruation og vi endte med at ligge en hel nat og kysse og pirre hinanden og snakke om hvor meget vi havde lyst og hvor ærgerligt det var at hun havde menstruation. En lille uge efter var hun til fest og vi havde aftalt at hun skulle komme hjem til mig bagefter, og det lå ret meget i kortene at vi godt kunne have sex denne gang.

Da det var en fredag aften havde jeg siddet og drukket et par øl – dog uden at blive fuld – og røget nogle joints (cannabis). Da hun kom omkring kl fire om natten var jeg derfor ret træt, små beruset og skæv, men vi havde jo glædet os til at skulle have sex, og da hun også var lidt fuld gik der ikke lang tid før vi kastede os over hinanden. Til min store skræk blev min pik ved med at være slap, næsten lige meget hvad hun gjorde ved mig. Det gjorde at mine tanker røg meget ud af situationen og i stedet for kun fokuserede på min manglede rejsning. Og det hjælper ikke ligefrem på situationen. Efter en del tålmodighed lykkedes det os så at få den stiv – indtil kondomet skulle på. Det fik den til at falde fuldkommen på ganske få sekunder. Der var ikke engang lidt blod pumpet ud i den, den var bare så slap som den kan blive. Ikke engang orgasme har den effekt på mig. Vi begyndte i stedet at kæle lidt i stedet og faldt snart i søvn.

Vi vågnede begge senere på natten og begyndte at kysse. Søvnen må have haft en beroligende virkning for jeg fik hurtigt rejsning, og vi gennemførte samlejet, dog uden kondom, uden problemer. Det gjorde vi i øvrigt flere gange den nat og dagen efter. Vi grinede lidt af at det ikke havde fungeret aftenen før og konkluderede at jeg nok havde været lidt for træt og for spændt. Jeg slog det ud af hovedet og tænkte at sådan en tur skal alle nok prøve på et tidspunkt.

Næste gang vi sås og var sammen (ca to uger efter) havde hun fået usædvanlig hurtig menstruation igen, og vi måtte have endnu en nat i frustration over at vi havde meget lyst men ikke kunne.
Dette skabte lidt et deja vu, og jeg jokede med at der måtte være nogle højere kræfter der ikke ønskede at vi skulle være sammen, og at vi bare måtte håbe at jeg nu kunne når hun ikke havde menstruation mere.
I går havde vi så mulighed for at have sex igen, og skæbnens ironi dukkede op og bed mig i røven.

Vi havde begge fri og lå og hyggede os med en film og delte en joint. Mens vi så film lå vi op ad hinanden, og hun kunne ikke kæle bare lidt for mig før jeg fik rejsning. Det udviklede sig hurtigt og kort tid efter var vi nøgne og skulle til at have sex, indtil vi skulle bruge kondomet. Jeg havde med vilje lagt dem tæt på sengen, så afbrydelsen ikke behøvede at være for stor, men bare det at jeg rullede væk fra hende fik min rejsning til at falde igen. Jeg fortalte at jeg havde lidt problemer igen og vi kyssede lidt mere. Men jeg følte mig ikke rigtig med, for i mit hoved kunne jeg ikke fokusere på andet end min pik og min manglende rejsning. I stedet for at give mig hen til hende og nyde hendes berøring, fløj mine tanker afsted. Mange af dem var fokuseret på at prøve at ”tvinge” en rejsning frem (meget svært!), men også på mere trivielle hverdagsting. Jeg prøvede flere gange at forestille mig de tidligere gange vi har haft sex, men det gjorde at jeg havde svært ved at koncentrere mig om at kysse og være til stede. I det hele taget havde jeg bare så mange tanker i mit hoved at jeg ikke kunne slappe nok af til at få rejsning.

Vi holdt en pause og prøvede at lave noget andet. Men det var svært for vi havde jo meget lyst til hinanden, så der gik ikke længe før vi igen lå og jeg havde rejsning. Det var ikke så meget det at få rejsning der var et problem nu, men at holde den når vi skulle have kondom på. Flere gange var vi ved at have sex uden kondom, og jeg kunne mærke at det sagtens havde kunne lade sig gøre. Men vores fornuft kom over os og vi forsøgte at tage et kondom på.

Denne gang prøvede vi med at hun blev ved med at kæle for min pik mens jeg fandt det frem, og det fungerede fint. Jeg fik det på og kom op i hende men kunne intet mærke og min rejsning faldt igen efter ganske få stød. Det var en frustrerende oplevelse for hun kunne tænde mig meget og give mig rejsning men hver gang vi forsøgte med et kondom faldt den igen, og der gik en ti minutters tid før jeg kunne få rejsning igen, fordi jeg ikke kunne tømme mit hoved for tanker.

Aftenen endte med at vi onanerede på hinanden, igen uden problemer, men hver gang jeg fik rejsning blev jeg meget opmærksom på den i stedet for på situationen.

Efter hun gik om morgenen onanerede jeg, men det tog lang tid for den var svær at få op, på trods af at jeg lige havde kysset intenst farvel med hende. Jeg havde simpelthen for mange tanker i hovedet.

I dag, dagen efter, fylder det rigtig meget i mit hoved, og jeg bliver nervøs for om næste gang bliver endnu en fiasko – og at gå og være nervøs for det hjælper ikke på problemet.

Information om mig som kan have relevans for problemet:
*Jeg har ingen fysiske problemer i at få rejsning.
*Jeg har ikke dårlig selvtillid når det kommer til sex og min krop.
*Jeg ryger ikke tobak, men har et stort forbrug af cannabis (hvortil der ryges tobak).
*Når jeg onanerer er det næsten altid til porno, undtagen hvis jeg er i bad – men så tager det også længere tid.

Det kunne lyde som en slags præstationsangst, da jeg altid har gået meget op i at pigen nyder det og synes, at jeg er god at have sex med. Dvs at hånden på hjertet går jeg jo nok mest op i at please mig selv gennem mit ego, som jo altså lider et stort knæk, når det her sker. Men så igen synes jeg ikke det er præstationsbaseret, da jeg jo sagtens kan uden kondom. Det er så snart kondomet kommer ind i billedet og situationen og intensiteten brydes at mine tanker kører og problemet opstår. Desuden er der det at vi er venner normalt, så jeg stoler fuldt ud på hende og føler mig tryg og afslappet sammen med hende, og jeg er ikke i tvivl om at jeg tilfredsstiller hende når vi er sammen.

Det er også nærliggende at koble mit forbrug af cannabis ind over problemet, da jeg var påvirket begge gange det gik galt. Men jeg har haft det forbrug de sidste tre år, og har haft masser af sex i den tid, både skæv og fuld, uden problemer.

Jeg har ingen idé om hvordan jeg skal slippe ud af den tankegang. Jo mere det går galt, jo sværere bliver de at holde ude. Jeg kan bedst beskrive det som hvis man får af vide at man ikke må tænke på farven blå, så er farven blå det eneste man kan tænke på (eller at man ikke må tænke på farven blå).

Jeg har selv nogle mistanker om, hvad der kan være årsag til problemet og nogle løsningsforslag, men vil rigtig gerne høre en professionels mening både om problemet og om mine egne konklusioner.

Jeg har tænkt mig at skrue væsentlig ned for mit cannabis forbrug, og slet ikke ryge de dage jeg ved jeg skal have sex.

Jeg vil begynde at onanere uden porno, da jeg lidt frygter at jeg kan have ”hjernevasket” mig selv til at porno er en naturlig del af at have rejsning og få udløsning. Det skal lige indskydes at jeg aldrig har set mit forbrug af porno som et problem eller en nødvendighed, det har simpelthen bare været lidt sjovere og nemmere at se på noget end selv at skulle bruge tid på at tænke.

Men jeg kan mærke at det helt primære problem, det psykologiske og mine tanker ikke kan ”skæres væk” som porno og cannabis kan, og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre ved det.

Jeg har nu overvejet to, i mit hoved, ret drastiske tiltag.
Det ene er at blive hypnotisere (da jeg er af den overbevisning, at jeg ”hypnotiserer” problemerne frem i mit hoved) og den anden er at tage Viagra (eller Cialis som jeg har læst du anbefaler) bare en enkelt gang næste gang vi skal være sammen, for at jeg kan få en succesoplevelse og vende den onde cirkel.

En sidste ting jeg har tænkt på er om det vil have nogen betydning hvis jeg forsøger ikke at onanere indtil vi ses næste gang, og dermed skabe sådan et tryk at det simpelthen ikke kan gå galt. Har du nogen erfaring med sådan en teknik? Resultatet vil så nok være en tidlig udløsning, men skidt med det, lige nu handler det for mig om at få brudt mønsteret og bryde med den nervøse tænkning.

Det var en lang smørre så jeg vil lige opsummere problemet
Der er ingen problemer så længe jeg har samleje uden kondom. Jeg får hurtig rejsning og holder den fint også når jeg komme op i hende. Men så snart der kommer et kondom på tale så falder den, og det går virkelig stærkt. Når den først er faldet en gang kommer jeg til at tænke rigtig meget over det, og det forhindrer mig i at få rejsning igen.

Jeg beklager det meget lange indlæg, men det går mig meget på og jo flere deltaljer du har, jo nemmere kan du vurdere problemet.

På forhånd tak for hjælpen.

Mvh anti-gummi


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 18. dec 2009 17:50 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5435
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Anti-gummi

Ja det var jo en længere og grundig beskrivelse :1:.

Som jeg ser dit problem, så er der 3 iøjnefaldende problemer.

1: Du bryder dig ganske enkelt ikke om kondomer, Anti-gummi. De irriterer dig, og det fjerner din koncentration fra din lyst. Satans til gummi :7:

2: Du er fanget i "pleasening" (tanker) => Præstationsangst (mange tanker). Det betyder, at din koncentration er mere på hendes lyst, end på din egen kropslige lyst. Det går fint så længe, der ikke er nogen problemer.

3: Du har betinget dine rejsningssvigt til kondomer, så at du til en vis grad "hypnotiserer" selv til en faldende rejsning. Kondom => [hypnodisk] => rejsningen kan ikke holde (tanke). [eek]

Først og fremmest at tage den med ro. Find på noget andet dejligt sex, hvis den skulle falde. Få hende til at sætte kondomet på. Undlad at bruge Viagra eller Cialis, dit problem er psykologisk og ikke fysisk. Pillerne vil bare betyde en ny betingning => ingen piller => ingen rejsning - og så bliver det rigtig dyrt :1:. Overvej om hun evt. skulle finde en anden præventionsform.

Nedsæt dit cannabis-forbrug!
:idea: PSYKE & SEX om Hash og sex

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel:
Indlæg: 18. dec 2009 19:02 
Men hvordan fjerner jeg alle de tanker der skaber problemet?
Har du nogle "afhypnotiserings" øvelser, eller links til øvelser omkring det?

Jeg har nu købt mig nogle kondomer der er tyndere og dermed giver bedre fornemmelse. har prøvet dem på i dag, og jeg er meget positiv omkring dem.

Jeg overvejer lidt om vi som udgangspunkt, næste gang vi ses, aftaler ikke at have samleje, men alt mulig andet sex. Underforstået at alt det andet sex kan lede til samleje hvis vi bliver lystne nok.

Ps, bemærk det positive navne skift :D


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 18. dec 2009 19:50 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5435
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Pro-gummi

Du er på rette spor, nu tror du på, at det kan lade sig gøre. Du tænker heller ikke i præstation, og husk, at det jo trods alt hedder samleGe :1:

Skulle den være lidt for træt eller mørkeræd, så lad være med at tænke på nederlag, sig i stedet for, jamen så må jeg blot have en revanche senere.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 4 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.577s | Queries: 23 | Peak Memory Usage: 4.78 MiB ]