*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 20. maj 2018 14:51

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 7. mar 2012 15:26 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 7. mar 2012 14:46
Indlæg: 1
Hej Per,

Jeg er en 20-årig fyr med et godt liv. Gode karakterer i skolen, et godt udseende og gode venner – alt er egentlig som det skal være!

Jeg skriver dog til dig, fordi jeg for kort tid siden oplevet en hændelse, som har gjort mig meget oprevet. Jeg var sammen med en pige, det var kun anden gang, vi så hinanden, men derudover havde vi skrevet lidt sammen. Vi ender så pludselig med at skulle have sex, og det er så her problemet opstår – min penis bliver nemlig ikke stiv med det samme. Dvs. at jeg har været vant til, at når jeg har været sammen med en pige, så bliver plejer min penis egentlig at blive stiv af sig selv, eller ved at pigen rører ved den. I dette tilfælde bliver min penis dog ikke synderlig stiv, og eftersom hun ikke rører ved den, og da jeg samtidig føler, at det er underligt, hvis jeg selv skal onanere den stiv, vælger jeg at tage kondomet på, selvom den sådan set ikke er ordentlig stiv. Jeg prøver herefter at trænge op, men kombinationen af, at hun måske ikke var ordentlig våd, og min penis ikke var stiv, lykkedes dette ikke. Dertil opdager hun selvsagt, at den ikke er stiv og spørger hertil, om jeg er tændt, hvilket jeg bare svarer ”selvfølgelig!” til. Herefter vælger hun at lægge sig på ryggen, og insinuerer at nu må jeg gøre en indsats, så den bliver stiv. Dette betyder dog, at den nu bliver helt slap, og selvom jeg prøver at gøre den stiv, sker der ingenting, hvorefter vi stoppede. Hun prøvede at forklare mig, at det skam ikke gjorde noget osv. Men jeg har utrolig oprørt og chokeret over det.

Det skal tilføjes, at jeg nok ikke var særligt vild med pigen, og måske heller ikke helt vildt tændt – det var mest tænkt som et engangsknald. Det har sikkert haft indflydelse, og det skal siges, at jeg optil hun kom og besøgte mig, var meget nervøs, det var nemlig første gang, at jeg skulle have sex i ædru tilstand, siden min ekskæreste og jeg slog op for omkring et år siden. I mellemtiden har jeg haft sex et par gange, den ene gang gik det strygende, og vi havde sex et par gange over de følgende dage, den anden var dog knap så vellykket, det var dog også fuldesex med en, som jeg egentlig ikke var særligt tiltrukket af. Jeg var meget fuld, men vi gennemførte skam på trods af, at den ikke var stenhård.

Jeg har tidligere haft flere sexpartnere, og været i seng med omkring 10 piger. Derudover, havde jeg et langt forhold på omkring 2 år med min ekskæreste. Vi havde et rigtig godt sexliv og havde vel sex 2-3 gange om ugen. Alt dette taget i betragtning, forstår jeg slet ikke hvad der er sket. Jeg føler, at jeg har en rimelig stor erfaring med sex, og har også massere af selvtillid omkring det at have sex, og føler egentlig også at jeg er ganske god til det. Det er derfor ikke en præstationsangst, hvor jeg frygter at være utilstrækkelig under selve akten eller at komme for hurtigt, for det føler jeg, at jeg har mere end styr på.

Men den førnævnte hændelse, har virkelig slået mig ud og påvirket mig utrolig hårdt psykisk. Siden det skete for 3-4 uger siden, tænker jeg stort set konstant på det, når jeg er alene, og det påvirker min livskvalitet betragteligt.

Jeg har tidligere lidt af lidelsen OCD, og jeg tænker, at det også spiller ind. For jeg ved jo egentlig godt, at jeg sagtens kan finde ud af at have sex, og jeg har jo prøvet det hundredvis af gange før, og det har aldrig været et problem tidligere. Problemet virker derfor enormt irrationelt, hvilket jeg også prøver at fortælle mig selv, men tankerne flyver konstant rundt i hovedet, og jeg kæmper med at overbevise mig selv om, at det bare er noget der sker. Det virker i perioder, men så pludselig kan tankerne poppe op igen.

Problemet består i, at jeg virkelig frygter, at det vil ske igen, hvilket jo i sig selv, kan være selvforstærkende. Jeg ved jo godt, at der intet fysisk er i vejen med mig, da jeg intet problem har med at få stiv penis ellers. Jeg har samtidig ingen problemer med størrelsen eller udseendet af min penis, da den har en fin størrelse et stykke over det gennemsnitlige.

Jeg har ikke noget med pigen at gøre længere, og der kan derfor godt gå noget tid, før jeg får mulighed for at ”bevise” mit ”værd” igen. Og det skræmmer mig, da jeg i så fald kun vil have et yderligere pres på mig, da jeg ved, at hvis jeg præsterer, så har jeg overbevist mig selv om, at jeg kan, og så vil de mange tanker måske forsvinde.

Det blev et meget langt indlæg, og det beklager jeg! Men jeg følte, at jeg virkelig havde nogle tanker, som jeg havde brug for at få afløb for. Det virker i sig selv jo absurd, når man opsummerer hændelsen; jeg var sammen med en pige, som jeg ikke var voldsomt tiltrukket af, hvorefter den ikke blive hård af sig selv, hvilket vel er naturligt, når hverken jeg eller hende rører ved den, og jeg samtidig ikke tænder voldsomt meget på hende. Alligevel har det fuldstændig overtaget mine tanker, og jeg har efterfølgende læst en masse om det at være impotent, selvom det er jo tåbeligt at tænke i de baner, over sådan en lille hændelse.

Jeg håber at du har haft mod på at læse mit alt for lange indlæg, og at du kan komme med et eller andet som kan hjælpe mit fortvivlede sind.

Mvh.
Brugeren


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 7. mar 2012 21:54 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5435
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Brugeren

Du giver i grunden selv svaret på det, både i beskrivelsen af hændelsen, og i din opsummering til sidst. Du mangler måske at opsummere hendes "utroligt ophidsende adfærd" med at lægge sig på ryggen osv. Virkeligt ophidsende :2:. Jeg tror bestemt, at min pik i en lignende situation ville have reageret lige så sundt som din: Nej tak, det er ikke lige noget for mig!!! Der vil jeg ikke ind!!! :1:

Og du ved det udmærket, så mon ikke det er lidt OCD-adfærd. Hvordan fik du styr på din lidelse? Og er det en metode, som du kan bruge nu?

Og vent med at prøve til, at du virkeligt tænder på kvinden - det virker bedst :2:

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.645s | Queries: 23 | Peak Memory Usage: 4.94 MiB ]