Væmmelse overfor sperm (K)

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om MÆND OG ORALSEX
Besvar
TD

Væmmelse overfor sperm (K)

Indlæg af TD »

Hej Per,

Genial side du har. Jeg har et par spørgsmål som jeg ikke har kunnet finde svar på blandt dine sider, here goes:

Min kæreste har tidligere givet mig oralsex, og jeg hende, men nu er det kun mig der "giver". Vi kan tale nogenlunde frit om det, og det er ifølge hende en opstået væmmelse overfor smag, lugt men også med sammenhæng i hendes generelle dalende/svingende sexlyst (tror jeg).

Lige som man kan have afsky for bestemt mad (f.eks. slimet, knasende eller hvor det er blæksprutter, hunde, rotter, biller, myrer, østers eller andet som vækker afsky) - så er det vel også naturligt med afsky overfor sperm? Jeg er bekendt med at smagen kan variere med det manden spiser, måske har jeg en gang spist noget som har vækket væmmelse hos hende? Når man en gang er blevet dårlig af at spise noget mad, kan man derefter opbygge en væmmelse over for netop denne type mad. Det er vel derfor at vi mennekser har smag/lugt - for at kunne undgå giftige eller uhensigtsmæssige fødevarer?

Vi ville begge to ønske at hun kunne genvinde sin tolerance overfor sperm, så jeg håber du kan komme med nogle gode råd.

Kosttilskud/medicin:

Mht til generel lyst (min lyst er meget større end hendes), overvejer vi at købe et kosttilskud til hende som hedder Arginmax. Men er der overhovedet noget om det? Selvfølgelig har træthed noget med sexlyst at gøre, men hvad ellers er der at gøre for at vække sexlysten? Det er psykisk belastende og skadeligt for vores parforhold når lysterne er så forskellige.

Ved du om motion har positiv indvirkning på sexlyst, og f.eks. TV kiggeri negativ indvirkning? Jeg mener jeg læste om en undersøgelse ang det sidste en gang, ligesom der ved større strømafbrydelser i den vestlige verden bliver født mange børn 9 måneder senere!

Hilsen

TD
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Væmmelse overfor sperm (K)

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej TD

Tak for rosen af mine sider :).

Jeg har ikke meget at tilføje til din udmærkede beskrivelse af smagssans og væmmelse. Der er vel ikke andet for at du spiser noget hun godt kan lide smagen af og at hun så småt smager på varerne igen. På den anden side - ville du have lyst til at smage på din egen sperm :)? Hvis ikke, hvorfor? Bortset fra det er sperm nu et meget proteinrigt kosttilskud.

Det er jo ikke ualmindeligt at to parters lystmængde ikke er lige stor og at den kan svinge ikke så lidt endda. Om det kan ændres ved kosttilskud tvivler jeg meget på - ikke sjældent handler det mere om psykologiske problemstillinger, træthed, stress, kedsomhed, mangle på nye input m.m. Og nogen gange kan det så være en god ide, hvis man ikke selv kan finde en løsning, at få en professionel støtte. Hvis I evt. vælger en sexolog / psykoterapeut så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

Om Arginmax virker ved jeg ikke - der findes ved en søgning på Google ikke mange steder i Danmark det kan købes. Men hvis I vil bruge knapt 300 kr. på 180 kapsler, ja så kan der vel ikke ske meget andet end at det ikke virker eller at hun evt. er overfølsom for stofferne i præparatet. Hvis det virker så giv lige et praj :)!

Det er velkendt at motion giver kropslig velvære og at det kan øge ens seksuelle lyst og at meget TV-kiggeri trætter og sløver og ikke fremmer sexlysten. Og det er rigtigt at ved strømsvigt så finder folk ud af at der findes andre måder at have det rart på end at se TV - f.eks. kan man have sex med hinanden - og så kommer der børn (når man ikke kan finde præventionen i mørket :)).

:idea: Læs mere i PSYKE & SEX Lyst og om Sperm.

Jeg håber det have lidt svar på dine spørgsmål. Du skal være velkommen til at skrive igen.
Senest rettet af PER HOLM KNUDSEN 10. apr 2008 08:20, rettet i alt 2 gange.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Succubus
Tilmeldt bruger
Indlæg: 2
Tilmeldt: 30. mar 2008 11:35

Ananas...

Indlæg af Succubus »

Jeg er kvinde og har også haft det problem :roll: . Det værste en mand kan spise er chilli og peperoni :shock: . Hvis manden spiser ananas giver det sæden en sødlig smag der ikke er ubehagelig ;) . Vil lige tilføje at det er hvad der bliver spist dagen før som gælder.
Besvar

Tilbage til "MÆND OG ORALSEX"