Operation af krummerik, hvor?

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om KRUMMERIK
Besvar
den passive

Operation af krummerik, hvor?

Indlæg af den passive »

Hej Per.

Jeg har før spurgt dig ang operation af krummerik og dit svar var at jeg skulle gå til min læge...
Dette fik jeg så taget mig sammen til efter mange overtalelser af mig selv.
Desværre fik jeg en mere eller mindre en meget kraftig afvisning af mit "problem".
For det første spurgte han om den var så skæv, at den ikke virkede, og det kunne jeg jo kun svare nej til... For det er jo ikke sådan at den har slået knude på sig selv.
Derefter var han total afvisende for overhovedet at gå nærmere ind på det, og kom kun med negative ord om en evt operation.
Tilmed sagde han, at det forum (her) jeg havde spurgt til råds i med sikkerhed havde økonomisk interesse i at anbefale diverse klinikker og alt muligt andet latterligt.
Så jeg mistede hurtigt modigt igen.
Jeg sad faktisk og tænkte på, om han SELV havde en krummerik, han aldrig havde fået opereret, siden han var sådan.

Nu kunne jeg så egentlig godt tænke mig at vide, hvad mine muligheder er?! Hvis ikke min læge kan give mig en henvisning, må jeg jo betale det det koster og finde et sted selv.
Spørgsmålet er så bare hvor.
Hvilke klinikker kan man henvende sig på, for at få den information, som jeg ikke rigtig føler min læge kan give mig?

Hilsen den passive....
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Operation af krummerik, hvor?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej den passive

For at tage det med mine økonomiske interesser først, så modtager jeg ikke end skyggen af økonomi fra nogen som helst og af samme grund er min side reklamefri - bortset den evt. reklameværdi der kunne være i fht. mig selv som PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG (dette link kan man jo godt kalde en reklame :1:).

Nej denne side har mest at gøre med en, skal vi kalde personlig opfattelse af samfundsmæssige forpligtelser, et ønske om at støtte andre i at have en god seksualitet - så man kunne osse kalde det seksualpolitik - et kulturelt indspark. Et personligt kulturpolitisk indspark i slægt med SexPol.

Hvis min læge reagerede som din, så ville jeg straks skifte læge! Det kan mange steder gøres via nettet, og det koster måske 165 kr. - men så sparer du måske en masse tusinde kroner til en evt. operation.

Og til operation: Hvis din krumning ikke generer mekanisk i forbindelse med samlege, så undlad operation! Hvis det kun handler om kosmetik, så undlad operation. Enhver operation indebærer risici.

Der er kun offentligt tilskud til operationer, der er medicinsk indikerede, hvis det blot handler om et udseende, man ikke kan lide, må man selv betale. Og det synes jeg personligt er en god ordning :1:.

Hvis du selv vil betale for en operation, så kan du henvende dig til et privathospital. Du kan finde en oversigt her på denne side fra Danske privathospitaler - prisen er i følge siden op til 15.000 kr. (2009)

Vær opmærksom på, at privathospitaler laver først fremmest operationer for at tjene penge, i modsætning til offentlige hospitaler, der gør det først og fremmest for at hjælpe mennesker. Og du kan komme ud for, at en kirurg siger nej til dig, hvis din skavank kun er kosmetisk.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "KRUMMERIK"