Hej Lotte
Uden at kunne vide det, så gætter jeg på, at du næppe er over 25 år

. Din måde at reagere på virker på mig ret ungdommelig (uden at der er nogen kritik i det).
Når noget går galt, så er det jo en god ide at spørge sig selv, hvad man selv gjorde for, at det kunne gå galt. F.eks. tror mange af os, at det der er
indlysende for os, osse er det for andre - men sådan er virkeligheden bare ikke skruet sammen, og det vil vi erfare massevis af gange livet igennem. Min gode ven
Ebbe har lavet sin egen første lov og den lyder:
Det er tusinde gange nemmere at blive misforstået end at blive forstået. Det er en af grundende til, at det er en god ide at lave nogenlunde klare aftaler - ikke for at sagsøge - men for at få færre misforståelser i mellem hinanden.
Det er muligt, at det var dumt og ubetænksomt af din veninde - jeg ved endnu ikke særlig klart hvad hun gjorde? Det er muligt hormonerne løb af med hende og at naturen var stærkere end venindeskabet? Og du spørger:
"Hvordan skal jeg gribe det an?" For at kunne give dig et ordentligt svar, så er jeg nødt til at vide lidt mere om dig og lidt mere om hvad der faktisk sket.
Det er rigtigt, at der er 5.500.000.000 andre mennesker at tage af, men der må jo samtidig være noget ved din veninde, der gør at du ikke bare skipper hende, hvad er det? Kan hun forstå, at du er blevet såret, og at du oplevede, at hun svigtede dig som veninde?
Du skal være velkommen til at skrive igen.