Dødt forhold

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om SKILSMISSE
Besvar
Q23

Dødt forhold

Indlæg af Q23 »

Jeg er i konflikt med mig selv.. Jeg bor i hus sammen med min kæreste gennem 4 1/2 år, og problemet er at jeg har mistet følelserne for ham, og har stort set taget beslutningen om at gøre det forbi... Jeg ved bare ikke hvordan jeg får det sagt.. Jeg ved at han vil blive sur, også fordi ejendommen vi bor på er hans store livsdrøm... Det var også engang min, bare ikke mere. Ingen af os har råd til at blive boende selv.. Så ejendommen skal sælges...

Er der nogen der kan fortælle om lignende oplevelser, eller give gode råd til hvad man gør...??
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Dødt forhold

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Q23

Din kæreste er formentligt nok klar over hvor det bærer hen ad, med mindre du er rigtig god til at spille komedie. Det mest skånsomme er at sige det som det er. Selvfølgelig bliver han sur, ked af det, fortvivlet osv. Det er naturligt at blive når man mister en drøm, en kæreste, et hus osv. Men mennesker kommer nu osse over deres tab igen, især hvis de selv og deres nærmeste tillader at sorg tager den tid sorg tager.

Evt. kan man tage afsked med hinanden i PARTERAPI.

:idea: Læs mere i PSYKE & SEX om Kærestesorg og om Skilsmisse.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Senest rettet af PER HOLM KNUDSEN 2. aug 2006 07:16, rettet i alt 1 gang.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Q23

Dødt forhold 2

Indlæg af Q23 »

Jeg kan hermed så fortælle at jeg har gjort det forbi med min kæreste. Han tog det første omgang ikke så pænt og reagerede ved at beskylde mig for at have været sammen med en anden, hvilket jeg ikke har. Derefter reagerede han med anger og prøvede at få mig tilbage med blomster og lovning om at han ville forbedre sig. Men jeg gjorde ham klart at jeg ikke havde følelser nok for ham mere, til at gå tilbage. Derefter reagerede med at blive aggresiv, og smadrede hoveddøren ved mine forældre, hvor jeg er flyttet ned. Han beskyldte både mig og min familie for at have ødelagt hans liv. Vi har så via Falck fået psykolog på. Jeg har nu haft 2 samtaler med hende, og hun siger at jeg allerede er nået meget langt, selvom den voldsomme episode kun lige har udspillet sig i sidste weekend.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Dødt forhold 2

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Q23

Det var godt du fik det gjort selv om det er smertefuldt for ham. Hans reaktioner er ikke usædvanlige og er et udtryk for hans fortvivlelse og magtesløshed. Hold fast i din beslutning og giv ham ingen falske forhåbninger, på den måde kommer han hurtigere tilbage til realiteterne og forhåbentlig indser han, at han osse har brug for støtte i denne krisesituation/forandringssituation.

Måske kan du have glæde af disse side:
:idea: TABSPROCESSEN
:idea: SKILSMISSENS FASER
:idea: SKILSMISSETIPS

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "SKILSMISSE"