Ingen ende på smerten

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om SKILSMISSE
Besvar
Pernille.

Ingen ende på smerten

Indlæg af Pernille. »

Hejsa, Jeg skriver vel her da min smerte nu er for uudholdeligt at bære rundt på alene. Jeg håber der er nogen der kan give mig nogle gode råd for jeg er helt lost!!

Det er nu 1 år 2 måneder og 24 dage siden, siden jeg sidst lagde et indlæg ind her, dengang var det omkring hvordan mit, ellers korte ægteskab var ved at rinde ud. 23 dage efter dette skete kom jeg hjem fra skole på min fødselsdag og kunne ikke komme ind i mit eget hjem!! Min "mand" havde skiftet låsen.... Derefter begyndte en hård og umenneskelig kamp for at få mine ting fra ham, og halvdelen af vores møbler. Det hele var mig umådeligt smertefuldt. Det eneste jeg gjorde når jeg var i skole var at sidde og græde, hvilket det nu efter over et år stadigt er.

Jeg er låst helt fast omkring dette, jeg er faldet så dybt og kan slet ikke komme op!! Jeg flyttede ind på et kollegie hvor der hele tiden var mennesker omkring mig, hvilket helt sikkert var godt nok, efter som jeg ikke er sikker på at jeg ville have klaret den hvis ikke at jeg havde fået de venner jeg har.

Sagen kørte igennem mere end et halvt år, jeg skaffede advokat og vi endte til retsmøde hvor tingene blev fordelt. Efter han skiftede låsen har jeg kun haft kontakt med ham under retsmødet og da jeg fik tilladelse til at hente mine ting!! Det hele har været så fustrerende. Da skilsmissen gik igennem var det som at smide mig ned i et stort sort hul, min smerte blev/bliver bare værre og værre!!

Det er nu 6 mdr og 8 dage siden skilsmissen gik igennem. Men altså over et år siden at min kære mand smed mig på porten, og alligevel græder jeg stadigt hver eneste dag. Jeg kan ikke komme over ham, Jeg har fået masser af venner, og går tit i byen med dem, men alligevel er han i mine tanker konstant, Jeg tænker på ham, drømmer om ham, og håber og ønsker at dagen hvor han vil have mig tilbage kommer...

Er det normalt at man efter så lang tid stadig skal græde hver eneste dag!?

Det går også vildt meget ud over skolen. Jeg går på HTX, og skulle gerne vær færdig til sommer, men jeg har ingen koncentrationsevne tilbage! Jeg sidder bare og stirrer ud i den blå luft, jeg kan slet ikke følge med, og er inderst inde overbevist om at det ikke vil lykkedes mig at få huen. Efter de sidste karakter der blev givet kom jeg med et gennemsnit på under 6. Jeg kan ikke fortsætte sådan, og hvis hvordan skal jeg dog mande mig op og få forbedre disse karakter.

Min hjerne er helt låst fast, jeg har problemer med at huske, og glemmer ting jeg har lavet dagen før, jeg spiser og drikker ikke ordentligt, og ved egentligt godt at det er galt, men har bare ikke lysten til at gøre noget ved det.

Jeg går i byen minimum 4 gange om ugen (ons, tors, fre og lørdag) og drikker mig pisse stiv hver eneste gang, det hjælper mig til at slippe væk, men ofte ender det dog med at gøre mig mere depressiv, ved at tankerne kom dobbelt så hårdt tilbage.

Jeg aner slet ikke hvad jeg skal gøre ved mig selv, og hvem jeg skal gå til. Jeg føler ikke at der er nogen der kan hjælpe mig, og at mit lille problem er noget åndsvagt noget at være trist over.

Men jeg elsker ham sgu.... Jeg har en kammerat der snakker med min mand næsten hver eneste dag, han har forsøgt at hjælpe mig, hvilket virkeligt er en uvurderlig gave. Men det er bare ikke nok, på en eller anden måde får ham mig til at tro at jeg har en chance for at få min ex-mand tilbage, hvilket giver mig håb på at verden og livet ikke er så forfærdeligt som det ser ud til.

Når jeg får mine helt dårlige dage låser jeg mig ofte inde i flere dage uden at indtage andet end vand, Jeg har også taget mig selv i flere gange at overveje hvor ondt det vil gøre at hoppe ud fra en balkon på min skole, hvilket skræmmer mig til det yderste!!

Jeg kan sagtens selv se, hvor latterlig jeg er at høre på, men jeg kan bare ikke komme videre. Alt minder mig om det vil jeg have, med manden i mit liv, hans søn (fra et tidligere forhold) vores hus og bil.

1 måned før han kylede mig på porten ville han sågar have tatoveret mit navn ned af skinnebenet, jeg stoppede ham, eftersom det var hans søn's fødseldag syntes jeg det var mere symbolsk værdi at skrive det navn.
Jeg har selv tatoveret min mands navn på maven og kan slet ikke få mig til at noget over det. Mit hjem er fyldt med vores bryllupsmøbler, min brudekjole hænger stadigt i skabet, billeder og gaver fra ham er over det hele til at minde mig om ham.

Når jeg går på gaden er der altid et eller andet der får mig til at tænke på ham, det kan være en butik vi engang har været inde i, et sted vi engang har gået, eller andet.

Jeg har nu lagt planer om at for at komme væk fra alt det her vil jeg flytte til Italien engang i dette år, jeg kan ikke holde til mere, men er også bange for at det bare gør det værre for mig selv.

Jeg har i 2½ måned haft lidt kørende med en anden, en ung fyr som kan lide mig, jeg er vild med opmærksomheden, men gengælder slet ikke han følelser. Jeg har også meldt klart ud, at jeg elsker min eksmand. Alligevel bliver ham her gutten ved min side, hvilket jeg syntes er vidunderligt. Vi var så sammen for første gang seksuelt i nat, men jeg er nu dybt fortvivlet og føler virkeligt skyldfølelse. Jeg ved, at jeg ingen forpligtelser har over for min mand, men det er jo ham jeg elsker og vil vente på.

Jeg er dybt fortvivlet over, at jeg kunne give mig selv væk til en anden. Jeg troede det ville hjælpe mig, men jeg har smadret de første 20 tallerkener og andre glas ting.

Kan ikke overskue mere, er alt det her normalt, eller er jeg bare et latterligt tilfælde som mangler selvtillid. Hvordan kan jeg hjælpe mig selv, og hvordan kommer jeg over det her. Der er ikke noget jeg hellere vil end bare at glemme at det hele nogensinde er sket. Vi var jo ikke gift i mere end 1½ år, og jeg er jo stadig ung, på en eller anden måde føler jeg bare at løbet er kørt for mig. Jeg er 22, og er allerede bange for at skulle bruge resten af mit liv alene!!

Vil jeg nogensinde blive normal igen.
Jeg ved i hvertfald nu, at jeg ikke skal giftes igen!!

Jeg håber virkeligt ikke, at I syntes jeg lyder åndsvag, jeg trænkte bare til at komme af med noget af alt det der går mig på.

Jeg vil lige slutte af med at ønske jer alle et godt nytår!!

Med venlig hilsen

Pernille
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Ingen ende på smerten

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Pernille

Du er ikke latterlig eller åndsvag! Du sørger over tabet af din mand! Og sorg kan tage ganske lang tid, jeg har flere gange sørget adskillige år over kvinder, der betød meget for mig og som jeg elskede - og alle gange er jeg kommet videre, selv om der var tidspunkter, hvor der ikke var lys for enden af tunnelen, og hvor selvmordet blev overvejet.

Du bliver nødt til at indse, at du IKKE får ham tilbage. Du bliver nødt til at OPGIVE HÅBET! Smid alle de ikoner du har stående, og som minder om ham ud! Forær din brudekjole væk, du skal alligevel aldrig giftes i den igen!

Og så synes jeg, at du skal overveje at få noget professionel hjælp. Find ud af hvilke muligheder der er i din by for gratis psykoterapi - og er der ikke det, så må du selv betale. :idea: Inden du vælger en psykoterapeut så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.

:idea: Læs mere i PSYKE & SEX om Kærestesorg og om Skilsmisse.

Måske kan du have glæde af disse side:
:idea: TABSPROCESSEN
:idea: SKILSMISSENS FASER
:idea: SKILSMISSETIPS

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Senest rettet af PER HOLM KNUDSEN 11. jun 2008 20:58, rettet i alt 1 gang.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
jens_1_peter@yahoo.dk

Re: Ingen ende på smerten

Indlæg af jens_1_peter@yahoo.dk »

kære pernille vi er vist mange der føler med dig over dette tab men som der bliver dig rådet senere her under er der ting du rituelt kan gøre for at slippe fri men gør det gradvis fx tag et billede frem af ham fokuser på billedet og led efter brister i ham der kan gøre sit til du kan se det rationelle i at blive fri af ham brænd billedet af når du når ned til følelsen af det er et rigtigt valg og mærk efter hvad det betyder for dig siger ikke at et enkelt forsøg letter byrden men kan være med til at bryde cirklen og iøvrigt vil jeg gerne rose dig at du har påbegyndt noget med en ny ven skyldfølelsen som du beskriver det vil fortage sig og dine drømme skifte karakter derfor hav en blok ved din seng og skriv stikord til de drømme og inden længe har du et nyt syn på den rette vej for dig husk på du er ikke alene vi er rigtig mange der har haft lignende oplevelser desværre knus jens peter :-)
Besvar

Tilbage til "SKILSMISSE"