Side 1 af 1

Kærestesorg..?

: 30. nov 2007 21:48
af Gæst
Jeg har en kæreste som jeg har været sammen med i snart 3 år.
Det sidste års tid har jeg mærker jeg, at jeg ikke helt føler for hende som jeg gjorde i starten og jeg har gået og overvejet at gøre det slut.
Da jeg konfronterer hende med det bliver hun meget ked af det og tager det meget tungt, hun fortæller mig sågar, at jeg har ødelagt hendes liv :(

Men efter nogle timer kommer der en følelse af fortrydelse inden i mig og jeg går i en slags paniktilstand (jeg går og tænker på hvilken vidunderlig person hun og faktum er at jeg faktisk stadigvæk elsker hende). Det der efterfølgende sker er at jeg ringer til hende og beder hende komme tilbage.

Nu er der gået en uge og følelsen af at jeg gerne vil gøre det slut er kommet tilbage og jeg er gået helt ned med depression fordi jeg ikke ved hvad jeg skal gøre.

Jeg føler mig bare angst og panikslagen hver gang jeg fortæller hende at jeg synes vi skal slå op.

Jeg vil virkelig ikke hvad jeg skal stille op for ligemeget hvilken beslutning jeg tager efterfølges den af fortrydelse, angst og panik...

Svar: Kærestesorg..?

: 1. dec 2007 14:52
af PER HOLM KNUDSEN
Hej

Som du kan se, synes jeg mere dit indlæg hører til her og en passende overskrift kunne måske være Skilsmissekvaler.

Hvis vi nu får skilt tingene lidt ad, så kunne vi måske stille det op på denne måde:

1) Når du nu har ødelagt hendes liv, hvorfor vil hun så have dig til at blive?
2) Er hun clairvoiant og kan se ud i fremtiden? :1:

3) Hvad er du bange for i forbindelse med at slå op med hende - du er jo på vej til det?
4) Hvad binder dig til hende?

5) Hvor gammel er du? Og hvor gammel er hun?

Måske kunne du bruge dette AFKLARINGSSKEMA til at blive klogere på dig selv og dine beslutninger.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

kærestesor..?

: 2. dec 2007 10:39
af Gæst
tak for svaret..
jeg har jo været sammen med hende i 3 år og derfor elsker jeg hende stadigvæk, bare ikke som før...
og det der binder mig til hende er at hun er en rigtig vidunderlig person som virkelig er værd at satse på...
men jeg har som sagt ikke det samme følelser for hende som jeg havde før hen...
når jeg foræller at jeg vil gøre det slut så bliver jeg som sagt grebet af en følelse af fortrydelse, panik og angst over at jeg ikke har hende mere...
jeg er 22 og hun 25...
hvad synes du jeg skal gøre og hvad kan jeg gøre hvis jeg slår op og føler sådan?

Svar 2: Kærestesorg..?

: 3. dec 2007 13:32
af PER HOLM KNUDSEN
Hej

Nu er man jo ikke konstant forelsket, det er man faktisk normalt kun det første halve til hele år, så går følelserne over i andre følelser, som venskab, samhørighed, solidaritet osv. Begæret bliver oftest osse mindre, og ikke sjældent skal man pleje kæresterelationen for at holde den og begæret vedlige. Det at elske et andet menneske er for mig slet ikke noget permanent, det er en øjeblikkelig følelse, der kommer og går, nogen gange helt uden jeg ved hvorfor, og så gælder det om at få sagt: Jeg elsker dig!, mens følelsen stadig er der, 10 minutter efter kan den sagtens være afløst af en anden følelse :1:. Sådan er det for mig, og der findes sikkert 3.000.000.000 forskellige måder at elske andet menneske på. Hvad vil det sige for dig, at du elsker hende?

Du skal være velkommen til at skrive igen.