*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 21. sep 2018 15:43

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 28. feb 2008 10:46 
Hej Per

Jeg er virklig på den, jeg har gået rundt i min egen osteklokke de sidste 2 mdr.
Jeg er gift og har været sammen med manden i snart 18 år, vi har kobberbryllup i nov.
vi har to dejlige børn, som betyder alt for os begge, de er 6 og 10 år.
Jeg er nok det største problem, indtil for et halvt år siden, syntes jeg bare alt var lykkeligt, alt sammen, elskede min mand og har altid haft sex med ham ca 4 gange om ugen, vi er begge meget glade for sex og den bekræftelse det giver.
nu kommer jeg til hvad der sker med mig.

Jeg har for første gang i mit liv, fået mig en rigtig god veninde, har altid kun haft mine mands venner, men endelig min egen, som jeg kan tale med om alt, vi går også i byen sammen og får blæst hovedet lidt væk, fra det hele, også dejligt at blive bekræftet i byen engang imellem, jeg har altid været den meget dygtige, alvorlige og lidt lukkede person, redebygger m.m.
nu syntes jeg jeg endelig havde fundet mig selv, blevet glad for at omgåes andre mennesker, uden at dømme dem fra starten og tænke at de ikke kunne lide mig, m.m. derfor nok også byture (dejligt)
Har så en mand med et meget stor M.

han har ikke haft en nem barndom m.m uden far. meget stor redebygger og tryghedsnarkoman, elsker mig rigtig meget og har den mission i livet, at han vil være den far, han aldrig selv har haft.

han har haft en del nedture de sidste par år, og har ellers altid virket som den stor stærke mand, der kan klare hele verden (vil han selv gerne være)

har prøvet at tag ham med i byen nogle gange, men der bliver altid ballade, han syntes at han skal være min gorilla og lukker ingen andre personer inde, som han ikke kender, hvor jeg er blevet meget modsat.

nu har min veninde og jeg et fast sted vi går hen og hygger (stamværtshus) der er lidt trygt alle kender hinanden og passer på hinanden og så er der ikke så langt hjem med en taxa, vi er blevet rigtige gode venner med nogle af (ja mændene)(venner) vi bliver så inviteret til rund fødselsdag, uden vores mænd og vi takker ja (ja måske forkert)
kan godt mærke at manden ikke bryder sig om det, men siger ikke noget.
kommer hjem, ja først kl 06.00 om morgen efter manden har ringet og var bange for der var sket noget på den ene eller anden måde, ja jeg havde også dummet mig, for første gang, dyrket sex med en anden til festen. Kom hjem og han var dybt ulykkelig, han ved intet om at jeg har været sammen med en anden, det vil jeg ikke byde ham, vil ikke såre ham, mere end jeg har gjort. men det har været så hård en omgang for ham, at jeg har været til denne private fest, at han har grædt og har fået sagt så mange ting, hvor jeg har undskyldt meget og har sagt at hvis, han havde sagt til mig, at han havde det sådan over jeg skulle til denne fest, var jeg ikke taget af sted (og det var jeg heller ikke) men nu var det sket.
vi har begge sagt og spurgt hinanden om vi er vokset fra hinanden ?
vi har diskuteret og skændes som aldrig før, og sagt at nu skal vi videre og komme over stregen, problemet er så, det KAN jeg ikke ?
er allerede ude i at se alle hans fejl, tør ikke tænke fremtid med ham, tænker på at flytte med børnene og leve for mig selv. jeg er dybt ulykkelig, kan alting bare ødelægges på få mdr ?
hvad skal jeg gøre, hvordan finder jeg ud af, hvad jeg skal gøre???
vi har jo opbygget en masse sammen, igennem mange år, men skal jeg virkelig lægge låg på mig selv, nu syntes jeg lige jeg havde fundet mig selv ? kan du hjælpe mig lidt videre i processen ??

kærligst mig.


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 29. feb 2008 07:17 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5438
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Junsi

Det lyder som, at den osteklokke, som du har levet i i mange år, nu er blevet tydeligere, og så er det klart at du gerne vil ud af den. Men det er osse værd at huske, at man selv skaber den slags osteklokker f.eks. ved ikke at sætte grænser, finde sig i at andre vil bestemme over én.

Din selvrealisering får dig til at ønske mere frihed, mere dig selv, men du kunne jo overveje, hvordan det evt. kunne udvikle sig i jeres forhold. Hvad skulle ændres for at det kunne lade sig gøre? Hvad skulle du gøre anderledes? Hvad skulle din mand gøre anderledes?

I er i en krise lige nu, men det kan være godt at tænke på, at krise faktisk betyder forandring, det betyder at jeres forhold er under forandring, men jo ikke nødvendigvis under opløsning.

Du kunne f.eks. overveje om I kunne have gavn af PARTERAPI. :idea: Inden du/I evt. vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

I/du kunne måske overveje at læse denne bog: [bog] Phillip C. McGraw: FØRSTEHJÆLP TIL PARFORHOLD - Sådan genfinder I kærligheden, Borgen

Billede

Fordelen ved dr. Phils bog er, at her er fokus først og fremmest på, hvad man selv kan gøre for at få et parforhold til at fungere. På én gang en selvudviklings- og parudviklingsbog.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
:!: Og husk: STORE BEGYNDELSESBOGSTAVER EFTER PUNKTUM og ved NY sætning hjælper på læsbarheden!!! Det er jo ikke en mobiltelefon [mobil], det her!!! :1:

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.339s | Queries: 19 | Peak Memory Usage: 4.74 MiB ]