*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 22. feb 2018 17:11

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 5 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 14. maj 2006 14:59 
Jeg vil prøve at redegøre for min situation da jeg føler mig utrolig forvirret og indimellem ulykkelig…og har brug for nogle gode råd.

Jeg var gift med min mand i næsten 10 år, vi er begge medio 30 og har en søn sammen på 3 år. Vi er for nylig separeret. Vores ægteskab har gennem lang tid båret præg af, at han var meget glad for ”ungkarle-livet”, dvs han nød at gå ud med vennerne, og gjorde det ofte. Han arbejdede meget og jeg var på et tidspunkt gået med til at stå for det meste der hjemme for at han kunne passe sin karrierer. Men med tiden blev det mig der stod for det hele ! og efter vores søn kom til, var opgaverne ved at være for meget for mig, da jeg også havde en fuldtidsjob ved siden af. Selv om jeg gang på gang bad om hjælp til opgaverne hjemme og forsøgte at få ham til at forstå at jeg ikke ville leve med hans evindelige byture og efterfølgende dage med tømmermænd, fortsatte han ufortrødent. Jeg tror ikke han selv kunne se at det var forkert…Ihvertefald ikke så forkert som jeg syntes det var. Jeg følte ikke vi levede som en familie, han kørte sit løb med job, venner og fritidsinteresser, imens jeg var ”familie” sammen med vores søn. Jeg blev mere og mere trist over den manglende interesse fra hans side, jeg følte mig alene, elskede ham og savnede ham. Mange gange forsøgte jeg at tale med ham om det, at indgå kompromis. Men det kom aldrig til at fungerer. Og jeg blev mere og mere ulykkelig og frustreret, men kunne ikke få han til at forstå alvoren af situationen.

Til sidst bestemte jeg mig for at jeg ville skilles ! For lige som at understrege min beslutning gjorde jeg noget temmelig dumt. Jeg oprettede en profil på et dating bureau hvor jeg skrev om alt det jeg søgte ved en kæreste og at jeg var separeret. Skæbne ville at jeg kom i kontakt med en fantastisk mand… Vi skrev sammen i kort tid, så mødtes vi, og følelserne bare voksede og voksede. Jeg blev hurtigt nød til at fortælle denne mand sandheden, at jeg stadig var gift med min mand, men at jeg var ulykkelig og gerne ville ud af det. Hvilket han accepterede at vente på. I mellemtiden trak jeg mig længere og længere væk fra min mand, jeg gik bare og ventede på at han dummede sig gang på gang. For jo mere han svigtede mig, jo bedre kunne jeg forvare mine handlinger og min plan om at gå fra ham. Indimellem slog jeg dog hånden af min kæreste og forsøgte at arbejde med mit ægteskab. På et tidspunkt var vi blevet enige om parterapi, men da min mand kort tid efter tog et par byture igen, sprang jeg fra. Jeg fortalte ham at NU var det slut, og han flyttede fra vores fælles hjem. Samtidig så jeg mere og mere til min ven, og da jeg efter en god måned fik min egen lejlighed blev vi næsten et rigtig par. Jeg ville dog ikke fortælle andre om os, da min samvittighed over at vi havde bedraget min mand var meget sort. Nu er det så 4 måneder siden vi gik fra hinanden min mand og jeg. Jeg ser stadig min kæreste. Jeg har mødt hans familie og han har mødt min.

Næste skridt er så at fortælle min x-mand om os… Men jeg tøver da jeg er bange for hans reaktion. Det er meget vigtigt for mig at vi, for vores søn skyld, bevare et godt forhold, hvilket faktisk er lykkes indtil nu… Min x-mand vil stadig gerne have mig tilbage. Han siger han har forandret sig. Jeg har dog ikke den store tiltro til den store forvandling. Men en del af mig vil så gerne tro på ham, en del af mig vil gerne prøve igen. Jeg elsker ham vist stadig, er ked af at vi ikke kunne finde ud af det, og ser det som et stort nederlag at blive skilt. jeg tænker meget på den pris min søn kommer til at betale som skilsmissebarn. På den anden side kan jeg godt se at min nye ven indeholder meget mere af det jeg søger hos en partner. Han elsker mig og mit barn højt, og han vil gerne starte et liv med os, og gerne have fælles børn. Han og jeg gør alle de ting sammen som jeg så gerne ville have lavet sammen med min x-mand, men som han ikke fandt interessant (køreture, shoppingture, gåture, familiebesøg, tur i svømmehallen o.l.). Men jeg sørger stadig over mit forliste ægteskab, og drømmer indimellem stadig om at finde sammen med min x igen. Samtidig tror jeg ikke rigtig på det, og elsker også min kæreste for alt det gode han giver min datter og jeg, og jeg kan sagtens forestille mig en fremtid med ham. Min kæreste kender godt til mine splittede følelser, men har valgt at give mig tid og rum til disse følelser.
Men jeg er slidt ned og kørt træt af mine følelser som kan skifte fra dag til dag, time til time. Er der nogen som kan hjælpe mig med at forstå hvad pokker der foregår ? Og gerne give mig nogle gode råd med på vejen ? Jeg håber meget på noget feet back…

På forhånd 1000 tak !


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 14. maj 2006 15:00 
Hej! Du må ikke gå og tro at det behøver være så svært at blive skilt, du skal jo huske at der er konfirmation, 18 års fødselsdag, der venter dig i sigte.

Tag det roligt og nyd det du kan nyde.

Vigtigst af alt:
- Prøv at forstå din mand (og hans følelser)
- Skab det bedst mulige forhold til din mand (om ikke andet så for dig selv og din søn)
- Nyd den tid du har for dig selv uden at have dårlig samvittighed over at der er andre der passer dine børn.

Jeg er personligt selv skilsmissebarn, og er selv alenefar, der efter 2-3 år har lært vigtigheden i at det er børnene det drejer sig om, idag kommer hele familien til fester sammen (Datters mor & kæreste, mormor & morfar, og hele min familie), og vi nyder det alle sammen.


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 14. maj 2006 15:09 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5435
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Lissa

Jeg kan godt forstå din forvirring og ulykkelighed. Det er en svær situation at blive skilt og at opgive drømme og forhåbninger, og når du så samtidig er ved at bygge et nyt forhold gør det ikke det hele nemmere.

At skilles er meget belastende og stressende - at blive forelsket og skulle finde sammen og få det til at fungere er belastende, stressende og dejligt - du er midt i begge dele.

Jeg tror du bliver nødt til at få de to situationer skilt ad - 1) skilsmissen for sig og 2) forelskelsen og det nye forhold for sig.

1) Skilsmissen er en proces der tager tid og mange går gennem de faser som du kan finde på disse tre skemaer:
:idea: TABSPROCESSEN
:idea: SKILSMISSENS FASER
:idea: SKILSMISSETIPS

:idea: Og læs osse Børnerådets sider om Børn i skilsmisse

:idea: Læs mere i PSYKE & SEX om Skilsmisse.

2) Held og lykke med den nye kæreste [par].

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Senest rettet af PER HOLM KNUDSEN 11. jun 2008 20:50, rettet i alt 3 gange.

Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 14. maj 2006 15:12 
Kære Per.

Mange tak for dit svar ! Jeg benytter mig af din invitation til at skrive igen :)

Jeg har kigget på de link du har vedhæftet dit svar. Jeg kan godt genkende "skilsmissen's faser" hvor man indimellem hopper frem og tilbage imellem følelserne, og forhåbentlig bevæger sig fremad i processen. Jeg har nok bare ikke følt at jeg "har ret til" at føle sorg, savn og smerte, eftersom det jo var min beslutning, og når jeg oven i købet havde en ny partner "klar i kulissen". Jeg føler ihvertefald at jeg er blevet mødt med en holding der bære præg af at jeg ikke har noget at være ked af ! og "det er jo dit eget valg" (min egen skyld !). men jeg føler selv at mit ansvar som "dommer over ægteskabet" har været svær, meget svær at klare. En evig tvivl og dårlig samvittighed har plaget mig dag og nat. Tit har jeg ønsket mig en krystalkugle som kunne vise mig om min beslutning var den rigtige...

Mht. børns reaktion mangler jeg lidt info. om de helt små børn... Måske kan du også hjælpe med det ?

Mvh. Lissa


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 14. maj 2006 15:14 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5435
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Lissa

Det er ikke sikkert man m/k altid træffer det bedste valg på lang sigt, men man kan vælge med hjerte og forstand i forening og det er det bedste man kan gøre. Valget forkert ja så må man jo træffe nye valg. Og selvfølgelig kan man godt sørge over en skilsmisse man selv vælger og så må man ved modstand ude fra være tro mod sig selv.

Hvad angår små børn og skilsmisse så læs Børnerådets sider om Børn i skilsmisse.

Held og lykke med det.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 5 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.280s | Queries: 23 | Peak Memory Usage: 4.78 MiB ]