*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 25. feb 2020 22:19

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 28. apr 2007 13:22 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5440
Geografisk sted: Region Midtjylland
For hver 20. danske dreng er der en god forklaring, hvis de tisser ved siden af toilettet.

De er født med penismisdannelsen hypospadi, som betyder, at urinrøret ikke munder ud på spidsen af penis, men længere nede.

Dermed kan det være vanskeligt at tisse, uden at det sprøjter ukontrolleret. I svære tilfælde er det umuligt at tisse stående, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Forskere fra Rigshospitalets afdeling for vækst og reproduktion har undersøgt 1.072 danske drenge, der er født mellem 1997 og 2004. Umiddelbart efter fødslen så kun 1,3 procent af børnene ud til at lide af hypospadi, men da man undersøgte børnene som treårige, var tallet steget til knap fem procent.

Svært at spore misdannelser
På grund af forhudsforsnævringer, som man vokser fra, kan en misdannelse være svær at spore. Andelen af drenge med hypospadi kan således vise sig at være endnu større, når man undersøger børnene igen om et par år.

Ifølge Henrik Leffers, forskningsleder på Rigshospitalets afdeling for vækst og reproduktion, hænger forekomsten af hypospadi nøje sammen med den dalende sædkvalitet, stigende tilfælde af testikelkræft og problemer med testikler, der ikke falder ordentligt ned i pungen.

Hormonforstyrrende stoffer fra blandt andet kosmetik og parfume mistænkes for at være de store syndere.

Pas på
Henrik Leffers råder kvinder til at være påpasselige med, hvilke stoffer de udsætter sig selv for, men erkender, at det kan være vanskeligt at beskytte det ufødte barn.

»Testiklerne dannes i løbet af de første seks uger af graviditeten. Det er slet ikke sikkert, at moderen ved, at hun er gravid endnu på det tidspunkt«, siger han.

(Politiken)

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.279s | Queries: 21 | Peak Memory Usage: 4.92 MiB ]