Mangel på lyst til ens egen kæreste

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om PARFORHOLD OG LYST
Besvar
Anonym fra Århus

Mangel på lyst til ens egen kæreste

Indlæg af Anonym fra Århus »

Hej Per,

har med interesse fulgt med på dit forum, kan også se du tidligere har besvaret spørgsmål af den karakter som jeg gerne vil stille.

Jeg har været i forhold med min kæreste on and off i 2,5 år. Vi er nu flyttet sammen. Allerede efter at have været sammen i 3 mdr. mistede jeg lysten til hende. Det er som om den primært er faldet og faldet, også af samme grund har jeg gjort det over flere gange, da jeg bliver utrolig frustreret. Nu står vi så i samme situation igen - jeg har ikke rigtig lyst til hende seksuelt. Jeg vil gerne have en kæreste der besider samme gode kvaliteter som jeg sætter højt ved hende, men også en som gider motionere for at se attraktiv ud for mig. Nu ved jeg ikke om det sidste er en undskyldning for at legitimere, at jeg siger nej til sex, fordi jeg ikke bliver tændt af hende.

Men det korte af det lange er, min frustration over at jeg ikke gider hende seksuelt. Jeg føler på en måde at livet er for kort til man kun knalder hver 14. dag /månedligt. Jeg er trods alt kun 32. Mange af mine venner taler om, at naturligvis falder lysten, det kan jeg også sagtens følge, men ikke til at det sker så sjældent. Vi har ingen børn. Hun arbejder og jeg er ved at afslutte en længere uddannelse.

Jeg har i en af vores off-perioder mødt en sød medstuderende, som jeg indledte et seksuelt forhold til - det var utroligt befriende, men jeg holdt hende på afstand fordi jeg frygtede min ekskærestes (og igen nuværende) reaktion. Jeg bliver stadig tændt af at tænke på min medstuderende. Så lysten generelt mangler ikke.

Det gør mig trist til mode, at tingene bare ikke fungerer med min kæreste og jeg.

Men Per, hvad dælen gør jeg?

Håber at du har tid og mulighed for at give mig et svar, beklager den relativt lange tekst.

Anonym fra Århus
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Mangel på lyst til ens egen kæreste

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej

Det lyder som om, at din kæreste aldrig har været rigtigt seksuelt attraktiv for dig, kun lige i forelskelsesfasen. Det er næppe noget du kan ændre på, vores lyst til sex er ikke særlig rationel, den handler om mange impulser, som vi ikke har kontrol over.

Måske bliver du nødt til at se i øjnene, at hun kan være en rigtig god ven, men at hun næppe bliver den attraktive sexpartner, du gerne vil have. Livet gør det ikke altid let for os.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Anonym fra Århus

....

Indlæg af Anonym fra Århus »

Tak for svar, ja det kan godt være du har ret. Har også selv tænkt tanken.

Jeg har dog også på mit humør kunne mærke primært at det er blevet nedadgående, altså en tendens til at være mere ked af det og manglende glæde, hvilket i sig selv vel også godt kan give manglende lyst.

Min kæreste og jeg har snakket en del sammen om det, vi har også læst en del om emnet. I en psykiatribog har vi sågar fundet en tilstand, som godt kan minde lidt om min måde at være på (samt også giver en manglende lyst). Ja jeg kan godt se, at nogen af symptomerne som er beskrevet passer på mig, synes dog ikke det er alle. Tilstanden kaldes emotionel ustabil personlighedsforstyrelse (enten af den impulsive slags eller borderline). Men synes måske det er i overkanten at opsøge en psykiater/psykolog, da er hverken billigt eller i øvrigt let tilgængeligt.

Mvh.
Anonym fra Århus
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 2: Mangel på lyst til ens egen kæreste

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej

Man skal passe på med at læse både psykiatri- og lægebøger, inden man ser sig om, er man både skingrende skør og alvorligt syg :2:.

En psykoterapeut Ken Dytchwald sagde engang: Det er ikke hver gang man hører hovslag, at det er en zebra, det kunne være en hest!

Hvis du skulle opsøge en professionel psykoterapeut, så skulle det være for at få en bedre afklaring om, hvad der ligger bag din p.t. manglende lyst at gøre. Det behøver ikke at tage mange konsultationer.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Anonym i Århus

Psykoterapeut

Indlæg af Anonym i Århus »

Hej Per,

tak for svar.

Ja, er udemærket klar over risikoen for nærmest at blive hypokonder. Tror de fleste af os alle sammen kan se symptomer, som passer på diverse både psykiatriske og somatiske sygdomme :)

Har taget kontakt til en psykolog med speciale i kognitiv terapi. Betragter det som en god investering i fremtiden :)

Endnu engang tak for dine svar.

Mvh.
Anonym i Århus
Besvar

Tilbage til "PARFORHOLD OG LYST"