Manglende lyst - igen igen

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om PARFORHOLD OG LYST
Besvar
Holle

Manglende lyst - igen igen

Indlæg af Holle »

Tjaa – endnu en post blandt de mange andre om manglende lyst i forholdet, så måske er der ikke så meget mere at tilføje emnet, end at den kan bruges til lidt statistik og jeg kan få luft for nogle frustrationer :?

Jeg kan tilslutte mig de mange andre der har lignende problem med at starten af forholdet er spændende på alle punkter, også det seksuelle, og intervallerne mellem hyrdetimerne kunne måles i timer, og hvor indholdet var eksperimenterne, sjovt og med masser af snak om emnet.

Min kæreste fik en skidt depression grundet dårlige arbejdsforhold, som hæmmede lysten, hvilket er meget forståeligt, og hun følte sig helt sikkert presset når jeg gjorde tilnærmelser og havde dårlig samvittighed over at de talte timer blev til dage. Vi blev enige om at hun ”kørte løbet”, og at jeg var helt passiv hvad angår tilnærmelser af enhver art der kunne tolkes som at jeg ville noget. Herefter blev dage til uger, og nu er vi over den magiske måned inden vi seksuelt er sammen, som ofte i form af en såkaldt quikie.
Tanken strejfer mig om det er af ”pligt”/samvittighed at hun ind i mellem gerne vil, men lige bag efter er vi begge rørende enige om at der var gået for lang tid siden sidst, og det bare var skønt at være tæt sammen igen – hun virker oprigtig, så jeg bliver lidt forvirret.

Men cyklussen starter om igen næste morgen, hvor jeg med sikkerhed kan forvente at der går uger igen (+ et par dage) inden ”lysten” viser sig hos hende.

Jeg har en enkelt gang, efter en dejlig dag sammen og med god stemning om aftenen fortalt hende at jeg havde utrolig meget lyst til at være ”tæt” sammen med hende – tak skæbne der faldt brænde ned, nu da jeg ikke overholdt aftalen (flere måneder efter) om at jeg ikke gjorde tilnærmelser – hun var faktisk ikke sikker på om det var muligt at hun ville/kunne lave flere aftaler med mig i fremtiden !!! – siden da har jeg holdt ”nallerne” for mig selv, men giver hende dagligt kærlighed, omsorg, betænksomhed, kys og kram hvor jeg holder mig fra grænsen af hvad der kan misfortolkes.
Der er ingen tvivl om at vi begge elsker hinanden, og begge rigtig gerne vil have at vores forhold skal vare lang tid, men min erfaring siger mig at når forholdet igennem lang tid er inde i en krampagtig periode hvad angår lysten til sex, reduceres følelserne, lysten til at lave noget sammen, omsorgen og kærligheden langsomt, som til sidst er medvirkende til at forholdet slutter.

Hvad gør vi:
Tag parterapi – er sikker på at hun vil føle sig krænket og udstillet
Tager en snak om det – Den tør jeg ikke helt give mig i kast med i skrivende stund
Ser ”skriften på væggen” og giver op – tjaa nok den option der p.t. har de største odds

Næste afsnit står får min helt egen regning – min teori:

Der er jo ingen tvivl om at begge køn gerne vil bekræftes og have den glade følelse af selvtillid, at nogle elsker en, at man elsker nogen. For dem som er i parforhold, helst af sin kæreste, men jeg har en teori om at vores forskellige syn på bekræftelse ofte ender i ”manglende lyst”.

Kvinder får den glade følelse af at blive bekræftet ved at få omsorg, få fortalt at i dag ser hun bare dejlig ud, være ligestillet i dagligdagens opgaver, have en kæreste der giver følelse af tryghed og som er betænksom, loyal og hengivende.

Mænd derimod er indrettet på en anden måde. Følelsen af at en kvinde vil give dig noget af det hun har allermest kært – sin intimitet – er for os det ultimative ”sprog” for at blive bekræftet, men ærgerligt nok bliver den form vi ønsker at blive bekræftet på altid henvist til hylden med etiketten ”mænd tænker kun med deres pik”.

Har jeg ret i ovenstående, ser fremtiden forhold meget dystert ud, da manglen på den fælles forståelse altid vil blive ødelægge forholdet på den ”manglende lyst”.

Hvis ovenstående er rigtig må jeg desværre, med sorg helt ind i hjertekuglen indrømme at det tog mig lidt over 40 år og flere forhold at finde ud af at det er bedre at være single og så få den forlorne/uægte bekræftelse ved one-night-stands eller at købe sig til den end altid at ende med brud og kærestesorg ved den forbandede ”manglende lyst”

Venligste hilsner - tudefjæset ;)
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Manglende lyst - igen igen

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Holle

Det er formenligt både naturligt og almindeligt, at et forhold starter med en masse sex og eksperimenteren, for så siden at dæmpes noget. Det du oplever er selvfølgelig ikke tilfredsstillende og nok heller ikke til at leve med i længden.

Det er ikke min personlige erfaring, at kvinder ikke skulle have den samme umiddelbare lyst til sex som mænd. Jeg tror, at kvinder og mænd ligner hinanden på den måde, at der findes mænd og kvinder, hvis lyst ligger på et lavt nivo - og der findes kvinder og mænd, hvis lyst ligger på et højt nivo. Problemet opstår så, når lystnivoet er alt for forskelligt, hvad du oplever.

Noget andet, der ofte gør det vanskeligt i et forhold, er parternes evne til at kommunikere sammen - men det kan læres - f.eks. i PARTERAPI.

Jeg synes, at du har lavet en rigtig dårlig aftale om, at du skal holde din lyst til din kæreste tilbage. Der er jo intet "kriminelt" i, at du har lyst til hende, og at du siger det til hende, det er jo derfor I er sammen! At hun så oplever det som et pres, handler jo i lige så høj grad om hende. Hvis du vel og mærke ikke presser hende.

Hvis hun ikke har lyst til at hjælpe jeres forhold videre i PARTERAPI, så ville jeg nok osse se skriften på væggen: "Missionen er slut!"

:idea: Inden du/I vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "PARFORHOLD OG LYST"