*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 19. nov 2017 09:41

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 11. jun 2008 05:45 
I håb om at du kan hjælpe mig, får du her lidt grundlæggende oplysninger om mig:

Snart 32 år
Ryger ikke, normalt alkoholforbrug
Spiser almindeligt/varieret, hverken specielt sundt eller usundt. Løbetræner 4-5 gange/uge.

Fik min første kæreste og havde første samleje som 25-årig. Var sammen med hende, indtil jeg var godt 29 år.

Har for ca. 1 måned siden mødt en skøn og fantastisk pige. Har ikke haft en kæreste og heller ikke samleje siden min eks. Jeg har aldrig været typen, som har one-night-stands. Vil kun have sex med en pige, hvis jeg føler noget for hende, hvilket jeg absolut gør for hende, jeg mødt for nyligt.

Mit problem er, at jeg ikke har været i stand til at have samleje med hende endnu, og det er jeg meget frustreret over. Jeg tror og håber, at det skyldes min hjerne og de mange tanker, som farer igennem den - altså præstationsangst.

Efter at have læst nogle indslag på din side (bl.a. om prostatitis), er jeg kommet i tvivl om, hvad der er "galt" med mig. Vi har ligget nøgne sammen 3-4 gange nu, og det eneste vi har lavet er, at jeg har masseret, kærtegnet og kysset hende (også mellem benene). Det underlige er, at jeg hver gang er blevet tændt af det, men når jeg så har forsøgt at gennemføre samleje, falder stivheden i penis væk! For god ordens skyld skal det nævnes, at jeg havde omtrent samme problem, da jeg skulle have sex med min eks for første gang, men da vi først kom igang efter første gang, gik det ok. Derfor håber jeg, det skyldes nervøsitet. Jeg forstår det bare ikke! Min pige er så skøn og jeg tænder på hende. Andre gange - eks.v. når vi sidder og ser TV - skal jeg bare røre ved hende eller kysse hende een gang, og så får jeg erektion.

Du skal også vide en anden ting om min penis. Den er en "krummerik", som det kaldes i lægesprog. Den er altså skæv og krummer til den ene side og nedad. Det besværliggør de meste gængse stillinger - f.eks. kan jeg ikke ligge ovenpå pigen og kysse hende samtidigt med, at jeg kysser hende. Når jeg tænker efter, har jeg nok altid haft et problem med at holde stivhed i penis i længere tid. Ved du, om det er tilfældet specielt for en "krummerik"?

Jeg vil så gerne have samleje med min pige, men lige nu ser jeg ikke, hvordan jeg kommer videre. De seneste dag har jeg til og med haft svært, ja næsten umuligt, ved at onanere, da jeg ikke har kunnet opnå rejsning!
Jeg har 1000 tanker i mit hoved lige nu, så jeg håber som sagt, at det er min hjerne, som spiller mig et puds, men hvad hvis nu det ikke er? Kan det være prostatitis? eller noget helt tredje? Jeg har læst lidt om den sygdom, men jeg mener ikke at have haft nogle af symptomerne. Dog havde jeg godt nok noget ondt i testiklerne efter den første aften, hvor min pige og jeg havde ligget og kysset og kælet. Den aften løb en smule sæd ud af min penis. Kan smerterne skyldes ophobning af sæd, som "blev snydt" for at komme ud??

Jeg er helt rundt på gulvet nu, Per ... :/
Jeg håber, du kan hjælpe mig videre, for det her er noget af det værste, jeg har prøvet!

Mange hilsner
Skorpionen [skorpion]


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 11. jun 2008 08:58 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5426
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Skorpionen [skorpion]

Som du beskriver det, så skal du nok regne med, at det er præstationsangst. Du har kun kendt den samme kvinde seksuelt, og nu skal du så for første gang finde ud af det med en ny, finde nye sexvaner med hende, der kan få din krumning til at passe til hende. Så alt i alt, ny kæreste, nye vaner, fantastisk kvinde, lidt krumningsbesvær, det lægger præcist op til præstationsangst. Så du må blot huske på, at når den første nervøsitet har lagt sig, så kommer det hele af sig selv, lige som med din første kæreste.

Prøv at læse andre indlæg med rejsningsbesvær (potens) og nye kærester, du er bestemt ikke den første der har oplevet det.

:idea: PSYKE & SEX om Potens - Nyt forhold

Onanibesværet handler nok om at du er alt for fokuseret på om den nu kan eller ikke kan - og kan den ikke. :1:

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.388s | Queries: 23 | Peak Memory Usage: 4.74 MiB ]