*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 16. dec 2018 05:45

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 5 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 1. dec 2008 22:37 
Hej Per.

Jeg tror jeg lider af præstationsangst. I hvert fald er jeg i den situation at jeg ikke kan få den op og stå når jeg skal til at trænge op i hende. Men sagten kan alene og også ved forspil.

Når jeg nu skriver et meget langt indlæg til dig, er det ikke for at kede dig med ligegyldige detaljer, men fordi jeg har svært ved at vurdere, hvad du har brug for at vide.

Jeg er 18 år. Glad for mit liv, stolt og ikke genert af hverken min krop eller min penis. Jeg har gode venner og føler mig ressourcestærk. Her får du hele min seksuelle karrierer:

Jeg begyndte min seksuelle karrierer, da jeg var 17 år, da jeg blev utroligt forelsket i min første kæreste nogensinde. Jeg havde være forelsket i hende i næsten 2 år, men var for forelsket og genert til at gøre noget ved det. Da hun pludselig tog initiativet, var jeg lykkelig – lige indtil jeg rent faktisk skulle i seng med hende. Vi var begge uerfarende og tog det stille og roligt, forspil og oralsex, og var i seng sammen 3-4 gange uden at have ”rigtig” sex eller forsøge på det. Men da vi endelig kom til det kunne jeg ikke. Hun tog det helt fint, og jeg tænkte faktisk ikke nærmere over det. Weekenden efter var jeg til fest med hende, drak mig fuld og kom til at kysse en af hendes veninder. Derefter gik vores forhold langsomt og pinefuldt i stykker.

Jeg har aldrig haft det så skidt, havde en måned hvor jeg næsten ikke kunne stå op om morgenen, sad bare derhjemme med mig selv. Mit humør begyndte at svinge op og ned, så slemt at jeg til sidst opsøgte min læge, da jeg kunne finde på at skifte imellem at græde og være glad og fornøjet inden for et kvarters tid. Han bad mig dyrke motion, dagligt. Jeg begyndte at løbe og efter nogle uger, havde jeg det fint igen. Samtidig begyndte jeg at ses og flirte med veninden, jeg havde kysset, hvilket også hjalp.

Hun var sexuelt erfaren, og da jeg heller ikke kunne for rejsning med hende, skred hun. Jeg tænkte, at jeg bare havde været nervøs og tænkte ikke videre over mit problem.

Inden for meget kort tid begyndte jeg at flirte med flere piger, endte i sengen med en pige jeg mødte tilfældigt til en fest, kunne heller ikke præsterer med hende. Jeg tænkte, det var fordi jeg var for fuld, og snakkede ikke mere med hende.

Da jeg ikke er vant til at have nogle psykiske eller fysiske skavanker, tænkte jeg slet ikke over, at jeg kunne have den slags problemer.

Jeg fortalte ikke mine venner om mine problemer, og når de spurgte ind til mine forhold og til og jeg havde sex eller ej sagde jeg, at jeg ikke gad snakke om det. De antog, at jeg var i seng med den ene pige efter den anden.

Så skete der det, at jeg og en ny pige drak os fulde til en fest. Vi forsøgte at have sex men jeg kunne igen ikke. Aftenen efter forsøgte vi igen, og havde oralsex. Nogle dage efter var vi sammen igen – og ENDELIG lykkedes det mig at været sammen med en pige. Jeg kom lynhurtigt. Vi forsøgte igen lige bagefter, og jeg kom igen hurtigt.

Nogle dage efter var vi sammen igen, denne gang lykkedes det mig at holde igen, og jeg kunne gennemføre et længerevarende samleje.

Dette gentog sig 4-5 gange ugerne efter til min store glæde.

Min problem var blot jeg hverken var forelsket eller fandt hende specielt tiltrækkende. Hun var meget sød men ikke ligeså smuk som nogle af de andre piger jeg var sammen med. Jeg følte mig flov over at se en pige mine venner ikke synes var pæn og blev smådeprimeret. Jeg holdt op med at se hende.

Der gik et par måneder, og fornylig mødte jeg en utrolig smuk og sød pige. Vi kyssede og gik i byen sammen et par uger. Indtil vi skulle have sex – så havde jeg præcis samme problem. Havde en fin rejsning ved forspillet, ligeindtil jeg skulle til at trænge op i hende. Hun tog det okay. Vi forsøgte igen ugen efter med samme resultat. Jeg kunne ikke holde det ud, og da hun også var ked af situationen blev vi enige om bare at være venner.

Og her står jeg nu.

Jeg føler jeg har to muligheder. At opsøge min læge med min problem og høre hvad han har at sige. Jeg har ikke lyst til at få en pakke Viagra i hånden, og ville også have utroligt svært ved en mundtlig samtale om et så intimt emne. Jeg kunne også forsøge at være sammen med den pige, som jeg rent faktisk kunne fuldføre et samleje med. Jeg tror jeg har muligheden for at få hende igen, men har dårlig samvittighed over kun at være sammen med hende for at træne min seksuelle kunnen.

Hvad skal jeg gøre. Jeg er dybt fortvivlet.


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 2. dec 2008 12:32 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5438
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Sebastion22

Undskyld at jeg kom til at grine lidt af dit problem :2:, men det er jo en klassisk historie, og skal jeg gøre det helt enkelt og kontant, så kan det siges sådan: Vil du have noget til din pik [pik]? Eller vil du have noget til dit øje [eye]?

Og så lidt alvor. :1:
Hende du havde det godt med seksuelt, hende skal du ikke leve op til med idealer, forestillinger om prestige, kammeraters misundelse osv. Med andre ord så har du ikke så meget i klemme i forhold til hende - derfor skal du præstere mindre og har langt mindre at tabe. Og så kan du slappe af på de indre linier - og så fungerer du seksuelt! Du er i din kropslige nydelse - og i din krop.

Hende den smukke, her har du meget på spil, her er der prestige, hun ville være den perfekte kæreste, som kammeraterne vil misunde dig, så det skal bare lykkes. Der er alarm på alle de indre linier, du er ikke afslappet, du er ikke i din krop, du er oppe i dit hoved - og så er der ikke længere kontakt til pikken. Og så har du præstationsangsten.

Det kunne være én forklaring. En anden og mere biologisk forklaring kunne være, at biokemien mellem hende den knapt så pæne og dig passer rigtig godt sammen, mens at den slet ikke passer med hende den smukke.

En tredje forklaring kunne være et spørgsmål? Hvordan passer den kropslige rytme mellem jer? Nogen danser man jo godt med og andre ikke, og det handler jo ikke om udseende. Og sådan er det osse med sex.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel:
Indlæg: 2. dec 2008 13:05 
Din første forklaring passer perfekt, jeg føler næsten du fortæller mig noget jeg allerede ved, men bare ikke kunne sætte ord på.

Det løser desværre ikke mit problem. Jeg er 18 og vil gerne kunne have sexuelle partnere jeg også finder spændende og udfordende at være sammen med. Derfor er det ikke lykken at få at vide at jeg må "nøjes" med at være sammen med piger jeg ikke føler jeg har noget at miste hos. Faktisk har det været en general ting for alle de piger jeg har været sammen med, at jeg har følt mig utrolig heldig. Med undtagelse af hende hvor det rent faktisk lykkedes. Når jeg nu enten er heldig eller dygtig nok til at kunne score piger jeg finder utroligt smukke, sød osv. er det en anelse skuffende at få at vide at det ikke kan lade sig gøre ret faktisk at være sammen med dem.

Måske hænger det sammen med at jeg føler mig sexuelt uerfaren? Det er jo ikke ligefrem været en succeshistorie jeg har lagt ud her. Jeg tænker at jeg måske kunne vende tilbage til hende den "knapt så pæne"og få opbygget min selvtillid indtil jeg føler mig sikker. Derefter vil jeg kunne leve (op til) det (sex)liv jeg ønsker mig, med de piger jeg rent faktisk finder spændende og udfordrende?

Indtil videre er det i hvertfald min løsning.

Mange tak for det hurtige og gode svar, og i det hele taget en super tjeneste. Jeg fatter ikke jeg ikke har set den her side tidligere, du kan trygt regne med jeg kommer igen :D


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 3. dec 2008 08:17 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5438
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Sebastion22

Det handler først og fremmest om ikke at have for mange projekter om kvinder, det medfører nemlig mere liv over bæltestedet end under. Der findes jo så meget andet her i livet end at score de smukkeste kvinder, f.eks. at score de kvinder, der er sjovest i sengen, der er de bedste kammerater, der er de bedst samarbejdende, der har den bedste selvfølelse.

Men du er selvfølgelig stadig i konkurrencealderen, så det er jo forståeligt at du gerne vil det :1:.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel:
Indlæg: 4. dec 2008 15:35 
Jeg er i konkurrencealderen. Men dine svar har hjulpet mig forstå at det nok er en god ide ikke konkurrerer i det her tilfælde ;D

Jeg vil forsøge at finde sammen med den anden pige.

Tak for dine svar og din tid.


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 5 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.496s | Queries: 21 | Peak Memory Usage: 4.77 MiB ]