Hvordan taler jeg med min ven om præstationsangst?

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om MÆND OG PRÆSTATIONSANGST
Besvar
Den livsglade

Hvordan taler jeg med min ven om præstationsangst?

Indlæg af Den livsglade »

Hej

Først lige tak for en god hjemmeside :D

Jeg (kvinde 50 år) har kendt en mand (60 år) i et par måneder. Vi er glade for hinanden, nusser, kysser (behersket), krammer og kæler, men de gange, vi er kommet til det med at gå i seng med hinanden, har han stoppet seancen. For at gøre en lang historie kort, så er min tanke nu (pga. små hentydninger), at han evt. i sit tidligere forhold har lidt nederlag pga. manglende potens, og han han nu ikke tør vove forsøget. Jeg ville rigtig gerne have et råd til, hvordan jeg får talt med ham om dette - hvis det er muligt at give et sådant råd på så lille en baggrundsviden. Det vile betyde SÅ meget at få det seksuelle til at virke.

Hilsen fra den livsglade
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Hvordan taler jeg med min ven om præstationsangst?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Den livsglade

Hvad med at sige det lige ud til ham, at du faktisk godt kunne tænke dig at have egentlig sex med ham og se/høre, hvordan han så reagerer? Og fortæl ham at det vil betyde meget for dig at få det seksuelle til at virke. Spørg ham hvad der holder ham tilbage. Pas på ikke at beskytte ham så meget, at der ingenting sker.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "MÆND OG PRÆSTATIONSANGST"