Psyken driller!!!

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om MÆND OG PRÆSTATIONSANGST
Besvar
Claudio

Psyken driller!!!

Indlæg af Claudio »

Hej Per

Jeg skriver til dig, for jeg har desperat brug for et godt råd omkring mit problem, som ikke er voldsomt stort men til gengæld bekymrer mig lidt.

Kort om mit problem er, at min psyke lader mig i stikken hver eneste gang, jeg møder en ny pige, som jeg vil i seng med. Problemet har været der, lige siden jeg fik min seksulle debut som 15-årig, men fordi jeg har haft fast kæreste i en periode over 5 år har det ikke generet mig som nu, hvor jeg er gået fra min kæreste for fire måneder siden.

Problemet er simpelthen, at jeg er fuldstændig klar, når vi ligger og kæler og er i gang med forspillet, men lige så snart (og det er altså på sekundet) at der er lagt op til, at jeg skal trænge ind i en ny pige, så går den helt død - jeg prøver at tænke på alt muligt frækt, når vi er i gang med at kæle og når vi skal til at dyrke sex, men i baghovedet lurer frygten hele tiden for fiasko, og så er den jo nærmest uundgåelig. Jeg har været i seng med omkring ti piger og hver eneste gang har jeg måtte ligge og komme med alle mulige forklaringer og mistet al min selvtillid - det værste/gode ved det er så, at når jeg endelig første gang kommer ind i en ny pige, så er der aldrig noget problem efterfølgende, så kører det bare som smurt -

Det jeg håber på at du kan hjælpe mig med er nogle råd/metoder som kan hjælpe mig ud af mit problem som er rent psykisk, og det er ikke fordi, at jeg har været udsat for incest eller andet voldsomt i min barndom, det er vel bare en frygt for fiasko, som hele tiden lurer i baghovedet, men som i fremtiden kan gøre, at jeg bliver bange for at møde nye piger....

Håber på et svar...
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Psyken driller!!!

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Claudio

Man har et udtryk der hedder Penisvisdom og det betyder: "Hvis det ene hoved ikke kan sige nej, så gør det andet hoved det!". Men andre ord hvis man(d) har svært ved at afgrænse sig overfor kvinder, så kan det gå ud over potensen.

Hvad er det for en fiasko du er bange for?
Hvad er det for en forestilling om succes på kærlighedens og seksualitetens områder du har?
Hvad er det for en forestilling om det at være en mand du har?

Det er ingen fiasko, fordi den skulle finde på at falde, så må man(d) vente og prøve igen, når man(d) føler sig mere tryg.
Alle mænd kommer før eller siden til at opleve at potensen svigter - og alle kvinder vil opleve at lysten mangler.

Når du har så meget energi oppe i det øverste hoved, med tanker og spekulationer og frygt for at potensen svigter, så er der selvfølgelig ikke energi nok i det nederste hoved.

Når den har svigtet for mig, har jeg altid forlangt: "Revanche!!" og har altid fået det. Og det har altid hjulpet.

Endelig er det slet ikke ualmindeligt, at man m/k har problemer med potens og orgasme i begyndelsen af et forhold og efter afslutningen af et forhold.

Læs mere i PSYKE & SEX om Præstationsangst.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "MÆND OG PRÆSTATIONSANGST"