*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 19. nov 2017 09:42

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 19. jun 2011 15:40 
Hej Per

Jeg er en 18 årig ung mand som har haft et problem når det kommer til samleje med min partner. Jeg mødte hende for små 11 måneder siden og vi kom meget godt ud af det med hinanden. Vi begyndte at snakke rigtig meget sammen og prøvede så småt at være hjemme hos hinanden og se hvordan det gik. I starten blev jeg droppet af hende da hun mente at hun ikke ville miste mig på grund af et forhold og fordi at hun havde en anden i tankerne.
Jeg blev selvfølgelig meget ked af det over at jeg blev droppet af den pige jeg synes var den eneste ene for mig, men efter noget tid mistede jeg lige så stille mine følelser for hende og samme gjorde hun... I starten.

Efter episoden hvor hun droppede mig, skrev vi stadig meget med hinanden. Og vi endte faktisk med at blive bedstevenner. jeg fik en masse ting af vide af hende. Faktisk alt, for sådan er det jo med piger, de fortæller alt. Jeg hørte diverse historier omkring hvem hun havde været i seng med og hvem hun godt kunne li' og dem der var lækre på hendes skole osv.

Jeg så hende komme sammen med en af mine venner og jeg var selvfølgelig glad for hun fandt en som gjorde hende glad i hverdagen. forholdet holdt i små 4 måneder og jeg var der på dagen hun slog op med ham, og jeg tror aldrig jeg har set en pige græde så meget i mit liv.

Grunden til at hun slog op, var simpelthen fordi at han brokkede sig hele tiden og hans jalouxi over for drenge der bare så meget som nærmede hende eller var sammen med hende var ekstremt. Jeg var meget sammen med hende som bedstevenner ofte er, og vi snakkede frem og tilbage omkring hendes forhold. om det skulle blive ved osv. Men hun begyndte så småt at få meget kraftige følelser for mig over tiden, fordi hun begyndte at lære mig at kende som den jeg virkelig er. Jeg er en meget forstående ung mand, jeg er rigtig god til at lytte og komme med min mening når det er. Jeg er en person der er god at snakke med, og det var nok også derfor hun fandt det svært at miste mig hvis vi nu kom sammen dengang.

Efter 3½ måned inde i deres forhold, begyndte vi så småt at flirte. Vi nussede om hinanden og kyssede osv. Hun forklarede mig at hendes følelser ikke kunne klare det mere og hun var blevet totalt forelsket i mig og lige så var jeg i hende.

Efter de slog op, der begyndte vi at være sammen 1 gang om ugen og det var da også hyggeligt og dejligt. Vi begyndte at tilfredsstille hinanden og til sidst prøvede vi så det helt store, at have sex. Nu er det så mit problem kommer ind og det skal siges at jeg er jomfru endnu.

Første gang vi prøvede at have sex, der havde vi et dejligt forspil og jeg følte med mig selv og min krop at nu skulle det gøres og jeg var ikke nervøs eller noget som helst, jeg var tryg ved hende og tænkte overhoved ikke om jeg kunne eller ej. Jeg var klar og parat til at have sex med hende. Min pik var stiv og jeg lagde mig oven på hende og skulle til at komme ind i hende. Men så skete det, min pik begyndte lige så stille at falde sammen og den ville bare ikke op igen lige meget hvad jeg, eller min veninde gjorde.

Hun sagde ikke noget til det og forklarede mig at det var helt fint og at vi bare måtte prøve igen en anden dag. Jeg tog det med et smil og krævede en revanche hos hende, som hun også var meget glad for at høre at jeg ville, jeg tog det ikke som et nederlag og det gør jeg aldrig! ;)

Vi har nu prøvet i et godt stykke tid, tror vi i alt har prøvet et samleje 20 gange og det er det samme der sker hver evig eneste gang. Lige meget hvilket stilling det er, lige meget hvor og hvorledes. Så når jeg skal lige til at ind i hende, så falder min pik sammen og den vil ikke. Når hun så fjerner sig fra mig og begynder at give hand- eller blowjob, så bliver den stiv igen og så gør hun det da også færdigt, som hun siger :) .

Vi snakker meget åbent med hinanden omkring det, og vi prøver nogle forskellige ting hver gang. På det sidste er jeg desværre begyndt at blive lidt nervøs og man kan mærke det i brystkassen at nervøsiteten stiger en til hovedet.

Jeg har været nervøs for at hun sagde stop og at hun ikke gad mig mere. Men sådan er hun heldigvis ikke, hun mener at der ikke er andre der skal tilfredsstille hende end mig. Jeg giver hende finger og slikker hende og det synes hun er skønt. Men det kan jeg altså ikke kun leve med desværre, jeg vil hele turen :)

Jeg har tænkt mig at snakke med lægen om det, men da jeg aldrig sådan har problemer med at få min pik stiv når jeg er alene eller når jeg ligger sammen med min veninde så er det ikke noget fysisk efter hvad jeg kan læse mig til. Der opstår kun et problem når det virkelig gælder og det er når man skal lige til at ind i hende. Jeg ville spørge efter noget medicin der måske kunne hjælpe mig (viagra osv.)

Jeg er meget frustreret over mit problem, jeg har en vidunderlig veninde som snart bliver min kæreste, som er meget tålmodig og indforstået med hvad der er galt. selvom vi har prøvet så mange gange bliver hun stadig ved med at prøve sammen med mig og efter hvad jeg kan høre på hende går hun ikke nogen steder :)

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, Per, jeg føler mig tryg hos hende og jeg spekulere ALDRIG over om jeg kan eller ikke kan, jeg siger altid til mig selv at nu må vi se om det sker idag, og hvis ikke så må man tage en revanche igen igen. Men jeg er ved at blive træt af det. vi har prøvet et samleje rigtig mange gange over nogle måneder og vi prøver stadig heldigvis.

Men kan ikke rigtig finde andre løsninger end at snakke med lægen om det og evt. få noget medicin der kunne hjælpe på det, har prøvet SÅ mange gange nu at gøre nogle forskellige ting sammen med hende. Metoder til at man ikke falder sammen når det gælder eller omkring ens nervøsitet sådan så den forsvinder.

Med venlig hilsen den meget frustreret unge mand, Martin N. :17:


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 23. jun 2011 06:18 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5426
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Martin

Ja præstationsangst kan være irriterende - og man m/k kan komme over den. Der er ikke noget fysisk i vejen med dig, og derfor hjælper medicin ikke - andet end som placebo. Jeg gætter på, at du efterhånden har fået lavet dig en selvopfyldende profeti, der lyder: Når den skal ind vil den falde - og det gør den så. Opgiv, at den skal ind og have hele turen. Måske skal den bare lige inden for og kigge lidt.

Et mundheld lyder: Gud skabte manden med to hoveder og kun blod nok til at bruge det ene af gangen!

Vejen ud af præstationsangsten er at opgive "projektet", opgiv at skulle noget. Nyd det, som det er, og hyg dig. Og alle mænd vil på tidspunkter i deres liv opleve præstationsangst.

-----

Og så har den gamle dansklærer lige et par kommentarer :1::
:!: Husk: STORE BEGYNDELSESBOGSTAVER EFTER PUNKTUM og ved NY sætning hjælper på læsbarheden!!! Det er jo ikke en mobiltelefon [mobil], det her!!! :1:
Det hedder ikke "af vide af hende" - men "at vide af hende"
Der er forskel på "tryk" og "tryg" - du er ikke tryk ved hende - du er tryg ved hende.
Og endelig kan en gammel dansklærer godt blive frustreret, når unge mennesker skriver "fustreret" :2:.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.484s | Queries: 21 | Peak Memory Usage: 4.74 MiB ]