Side 1 af 2

Trist

: 21. jun 2008 19:38
af Gæst
Hej

Jeg er en indadvendt og eftertænksom fyr, der hele tiden drømmer sig væk. Det gælder om at have et stort socialt netværk og vise at man har styr på det hele. Men det er bare ikke mig.

Det der med at være lykkelig har jeg faktisk aldrig prøvet. Jeg kender ikke til følelsen og det er jeg ved at være godt træt af da jeg trods alt har levet i 18 år nu. Og at jeg allerede er 18 år er jeg ikke særlig glad over. Der er så mange ting jeg ikke har nået i nu. Jeg føler mig meget anderledes og det er ikke blot noget jeg føler, da jeg nemlig mange gange har fået at vide at jeg er mærkelig. Det har sådan set været positivt ment, men hvor fedt er det lige at skille sig ud, hvis man ikke skiller sig ud sammen med andre.

Jeg er besat af at tænke på hvordan andre ser mig. Bare jeg går gennem mit gymnasium kan jeg ikke undgå at tænke over hvordan jeg fremstår for andre.

Jeg er kommet frem til at de få gange hvor jeg føler glæde er det når jeg bliver bekræftet i at der er nogle der kan lide mig, noget jeg har meget svært ved at få ind i knolden. Men jeg kan jo ikke gå rundt og bede alle om at sige at de holder af mig, så jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal få den bekræftelse jeg har brug for.

Det lyder nok som om at jeg ingen venner har, men det har jeg og jeg snakker med en del mennesker. Prøver så godt jeg kan at være udadvendt og smilende, men det er ikke mig, det er en facade.

Det har ført til at jeg har drukket næsten hver dag i 2 år eller der omkring. Indtil for nylig troede jeg at jeg havde styr på det, men da jeg skulle op og trække til min sidste eksamen havde jeg tømmermænd.

Har du nogle gode råd, så jeg kan komme videre?

Svar: Trist

: 22. jun 2008 11:27
af PER HOLM KNUDSEN
Hej

Det lyder ikke særlig godt for dig. Hvad siger dine forældre til dig, de kan vel ikke undgå at bemærke, at du drikker for meget og hver dag?

Er der en ungdomsrådgivning i nærheden af hvor du bor? Ellers kan du snakke med din læge om, der er nogen muligheder for hjælp i dit område.

Prøv at se om der ikke er hjælp at hente her på hope.dk

Prøv osse at læse Ebbes gratis kursus om Selvtillid

Du skal være velkommen til at skrive igen.

: 22. jun 2008 18:24
af Gæst
Tak for svaret

Mine forældre siger at jeg drikker for meget og det er ligesom det. Mere snakker vi ikke om. Det lyder nok som om at jeg har en familie der ikke er særlig nærværende, men tror egentlig at de klarer det udmærket.

Nej jeg tror ikke der er ungdomsrådgivning i nærheden. Jeg ved godt at jeg burde besøge min læge, men det kan jeg ikke. Det er så stor en skam for mig. Ja, jeg ved godt, at lægen ikke synes det og, at man burde opsøge hjælp, men det kan jeg virkelig ikke få mig selv til.

Det selvtillidskursus har jeg allerede læst. Jeg har faktisk læst en del på forskellige websites og bøger om alt indenfor psykologi, lige fra drømmetydning til selvtillid, men det hjælper mig ikke rigtig videre.

Kan jeg ikke bare være en af dem, der aldrig bliver glad? Hvis nu min hjerne ganske enkelt ikke kan udsende de stoffer, der er brug for at føle lykke?

Svar 2: Trist

: 26. jun 2008 07:11
af PER HOLM KNUDSEN
Hej

Nu er lykke jo ikke noget bestemt, og heller ikke noget bestemt stof. Personligt kan jeg godt lide Aristoteles beskrivel se af lykke, der lyder sådan: "Lykke er ikke et mål, vi når for enden af livets vej - det er selve den måde, vi lever vores liv på."

Så ud fra det synspunkt handler det jo mere om, hvordan du lever dit liv, og hvordan du tænker om dig selv. Når du synes, at det er skamfuldt at snakke med lægen om dine problemer, så handler det jo i grunden om, at du fordømmer dig selv, og det er jo ikke nogen behagelig beskæftigelse.

Vi fødes med forskelligt sind, og med forskellige dispositioner for at reagere depressivt, selv om det osse kan være et udtryk for noget, som vi ser og lære i vores familie. Jeg har dog aldrig hørt om mennesker, der aldrig kan blive glade. Har du aldrig nogen sinde prøvet at grine af noget? Har du aldrig glædet dig over noget?

Hvilken større by bor du i nærheden af?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

: 28. jun 2008 18:03
af Gæst
Jeg synes det er skamfuldt bare at skrive til dig her, så at opsøge min læge, er jeg meget langt fra at kunne.

Ja selvfølgelig har jeg grint og glædet mig over noget, men jeg føler aldrig en længervarende glæde og tilfredshed - som nok er det jeg vil karaktisere lykke som.

Jeg bor i nærheden er Vordingborg

Svar 3: Trist

: 29. jun 2008 14:13
af PER HOLM KNUDSEN
Hej

Lykke opstår i glimt, det er ikke noget de fleste oplever som en længere periode, hvis man tror det er det, så vil man næppe opleve lykke :1:.

Jeg synes, at det er godt, at du rækker ud efter lidt hjælp, selv om jeg jo kun kan hjælpe dig i et begrænset omfang. Hvad synes du er skamfuldt ved at beskrive dit problem her?

Hvis du bor i Vordingborg kommune, har du mulighed for dette anonyme og gratis tilbud om behandling af Alkoholmisbrug. Prøv at ringe eller skrive til dem.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Re: Svar 3: Trist

: 29. jun 2008 15:06
af Gæst
PER HOLM KNUDSEN skrev: Hvad synes du er skamfuldt ved at beskrive dit problem her?
Jeg føler mig som en taber fordi jeg ikke kan klare mig selv. Jeg er en person der godt kan lide at være alene og tænke over tingene og derfor er det at kontakte andre for at bede om hjælp og indrømme at jeg ikke kan klare alt selv meget svært for mig.

Et eller andet sted er jeg da klar over at sådan bør det ikke være og når andre kontakter mig for at få lidt medlidenhed for forståelse for deres problemer siger jeg også altid at det er en kvalitet at kunne komme ud med sine følelser og fortælle når man har det dårligt. Og det synes jeg virkelig også, men jeg kan bare ikke få mig selv til at indse det.

Jeg ved godt at jeg lyder som en sand alkoholiker når jeg siger dette: Men jeg tror godt at jeg selv kan lade være med at drikke, hvis blot jeg får det bedre. Jeg har for nylig ikke drukket i en dag og ja jeg tænkte da på det, men det var ikke sådan at jeg fik fysiske abstinenser og at jeg ikke kunne tænke på andet
+
Lige en ting til: Jeg sveder enormt på hænderne meget ofte. Kan det have noget med mine problemer at gøre? Eller er det noget andet?

Svar 4: Trist

: 29. jun 2008 19:29
af PER HOLM KNUDSEN
Hej

Der er forskel på at føle og at tænke. Når du skriver: "Jeg føler mig som en taber fordi jeg ikke kan klare mig selv.", så er det faktisk ikke noget du føler, men derimod noget du tænker. Følelser kan vi ikke gøre meget ved, men tanker kan vi tænke anderledes, så den rigtige måde at beskrive det på er: "Jeg tænker jeg er en taber, fordi jeg ikke kan klare mig selv." Er den analyse så rigtig? Opfatter du alle, der ikke i en periode af deres liv ikke klarer sig godt som tabere, du ikke vil have noget at gøre med? Hvad er årsagen til, at du har brug for at dømme dig selv væsentligt hårdere end andre mennesker?

Godt at du er i stand til at lade være med at drikke en hel dag. [thumbsup]
Udvid det til at være en hel uge, eller en hel weekend!

Din håndsved kan sagtens handle om din "angst" for andre, håndsved er i hvert fald ofte et angst-tegn.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

: 30. jun 2008 14:58
af Gæst
Ja din analyse er rigtig og nej jeg opfatter bestemt ikke andre i samme periode i deres liv som mig som tabere. Og det forstår jeg ikke.
Og hvorfor jeg dømmer mig selv hårdere end andre? Det ved jeg ikke rigtig. Et eller andet sted tænker jeg vel at jeg fortjener det, fordi jeg ikke er ligeså god som andre. Det er nu ikke fordi at jeg ikke kan finde positive ting ved mig selv. Det kunne jeg engang ikke, men det er jeg blevet meget bedre til. Men de negative sider overskygger altid de positive.

Jeg er besat af, hvad andre tænker om mig og næranalysere det folk gør og siger til mig. Skal jeg fx vente for længe med at få svar på en sms køre tankerne rundt om hvorfor. Det ender som regel med, at jeg konkludere at de ikke gider snakke med mig. Det er en ond cirkel og jeg sørge nok mange gange for at de negative tanker går i opfyldelse. Det er jeg bevidst om. Og derfor er det endnu mere underligt, at jeg ikke stopper med det.

To gange her for nylig har jeg fået at vide fra piger fra min klasse, at jeg virkelig er en dejlig person og, at de har blandt andet rost mig for ikke at være som alle andre, men være mig selv. Selvfølgelig brude jeg bare have det i tankerne og være glad, men det er som om jeg at skubber det til side. Jeg kan nok ikke rigtig tro det.

Svar 5: Trist

: 30. jun 2008 15:27
af PER HOLM KNUDSEN
Hej

Hvis vi nu vender tingene lidt på hovedet, hvad er så fordelen ved at tænke og reagere som du gør? Objektivt er der selvfølgelig ikke nogen fordel, men vi gør sjældent noget uden, at der er en eller anden fordel for os - bevidst eller ubevidst. Så hvad opnår du af fordele ved at tænke som du gør?

:idea: TO SLAGS NEGATIV TÆNKNING BAG DEPRESSION - Forskningsnyt fra psykologien 2001, 10(5)
:idea: MAN KENDER IKKE ALTID SELV SIN "NEGATIVE TÆNKNING" - Forskningsnyt fra psykologien 2001, 10(5)
:idea: HVORFRA KOMMER DE NEGATIVE TANKER, DER GIVER DEPRESSION? - Forskningsnyt fra psykologien 2001, 10(5)

Hvem ligner du i din familie, og hvordan? Er der andre, der har samme livsstrategi?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

: 30. jun 2008 19:25
af Gæst
Den er svær. Men jeg får ret i mine forudsigelser, og det giver mig en undskyldning for at give mig selv opmærksomhed og få selvmedlidenhed tror jeg.

En ven har sagt til mig, at jeg er ligeså snakkesaglig som min mor og ligeså stille som min far. Jeg tror i øjeblikket, at min mor har en depression, da jeg har det, at hun har en selvhjælpsbog om depression.

Min far virker for mig at se meget dårlig til at møde nye mennesker. Han virker nervøs og klør sig i nakken, når han møder nye mennesker, mens han er meget snakkesalig med mennesker, han kender godt. Sådan er jeg også, men jeg er dog meget bedre til at møde nye mennesker. Hans mor og den ene af hans brødre er på fuldstændig samme måde. Desuden har jeg aldrig set min far græde.

Jeg ved ikke om, det har noget at sige, men mine forældre er ret gamle. Min mor er 53 og min far 63.

Mht. artiklen HVORFRA KOMMER DE NEGATIVE TANKER, DER GIVER DEPRESSION? Synes jeg ikke at jeg har oplevet et negativt tankemønster hos mine forældre, men på den anden side synes jeg ikke rigtig, jeg er i stand til at vurdere det.

De to andre artikler kan jeg ikke rigtig forstå, fordi jeg mister koncentrationen når jeg læser dem.

Svar 6: Trist

: 1. jul 2008 06:21
af PER HOLM KNUDSEN
Hej

At bruge selvopfyldende profetier, det er jo en lidt bagvendt form for egenomsorg, på den anden side ved man jo så, hvad der sker :1:.

Man bliver jo ret præget af ens forældres adfærd og måde at tackle tilværelsen på, og det er ikke så sjældent, at børn af ældre forældre kan virke både gammelkloge og indadvendte. Og kan opleve sig anderledes end andre børn. Især hvis forældrene får første barn meget sent. Har du søskende? Hvis, hvordan tackler de så livet?

Man kan jo godt kalde nervøsitet for at møde nye mennesker for en slags angst som kan have udspring i negative forventninger til de nye, "vil de kunne lide mig", "hvad mon de vil tænke om mig" osv.

Iøvrigt er det at snakke med en behandler ikke meget anderledes end det, du gør lige nu ved at skrive her, bortset fra at du så kan se vedkommende :1:.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

: 1. jul 2008 19:15
af Gæst
Det lyder meget rigtigt, det du skriver.

Jeg har ingen søskende. Men jeg synes ikke rigtig, at jeg føler mig anderledes end andre pga. mine forældre. Mine forældres alder har aldrig været et problem for mig - ihvertfald ikke bevidst.

Hvis det endelig var, jeg tog mig sammen til at tage til en behandler, ville jeg alligevel ikke have råd. Min eneste indkomst er SU.

Selvfølgelig ville mine forældre gerne betale for mig, og jeg bor da også hjemme, men jeg ville ikke kunne fortælle dem om, at jeg gik i behandling. Det ville være mere end rigeligt for mig bare, at skulle indrømme det for min læge og en psykolog.

Jeg har forresten haft det meget bedre i dag end jeg har haft det længe, så nu sidder jeg og tænker over hvad jeg har gjort og tænkt anderledes i dag :)

Svar 7: Trist

: 2. jul 2008 11:11
af PER HOLM KNUDSEN
Hej

Der er mange grunde til, at vi bliver, som vi bliver, alt fra gener, forældrenes opdragelse, antal af søskende, opvækst, skole osv.
Når du ikke har søskende, så har du jo heller aldrig fået en meget nær erfaring med andre jævnaldrende, som man kan få det med brødre og søstre.

Hvis du i første omgang bruger Vordingborg kommunes anonyme og gratis tilbud om behandling af Alkoholmisbrug, så vil det jo ikke koste dig noget - klik på Alkoholmisbrug. De kan så formenligt hjælpe dig videre.

Når du har det bedre nu, så kunne det jo være fordi, du faktisk nu får snakket med én (mig) om dine problemer, og så har problemer det nogen gange med at lette - fortsæt med det :1: [thumbsup].

Du skal være velkommen til at skrive igen.

: 3. jul 2008 01:52
af Gæst
Okay. Hvad skal jeg så helt konkret gå videre med?

Andet en du konstant skriver at jeg skal søge behandling for alkohol :)

Ændre mit tankemønster og livsindstilling eller hva?