Side 1 af 1

Min kæreste er skinsyg

: 14. jun 2007 16:53
af 37eren
Jeg er en mand på 37 år og bor sammen med min dejlige kæreste på 40 år. Hun er desværre forbandet skinsyg og nærmest ikke til at være sammen med, når hun får et "flip".
Hun mener bla. at jeg "flirter" med alle kvinder der ser godt ud og giver dem masser af opmærksomhed. Hun kontroller til højre og venstre hvad jeg har foretaget mig, og flipper helt ud såfremt jeg ikke besvarer hendes tlf. opkald eller SMS med det samme.

Det er selvfølgelig en situation, som optager og fylder rigtigt meget for mig. Jeg bruger meget tid på at tænke på det og hvordan jeg skal forholde mig til det etc.
Til det har jeg nogle spørgsmål som jeg håber kan blive besvaret.

1. Hun har ikke oplevet dette med andre kærester, så det må jo være noget jeg får frem i hende. Hvad kan fra min side have fremprovokeret det ? Opførsel, udtalelser etc. ? (Kan forstå at skinsyge skyldes svigt i barndommen)

2. Jeg ønsker at hjælpe hende, hvad er det bedste at gøre ? Jeg bliver desværre selv ofte revet med, og forsvarer mig overfor de ofte barnlige og fuldstændigt tåbelig påstande og angreb. Det gør desværre ikke situationen bedre, da jeg så får sagt nogle ting jeg fortryder.

3. Jeg er meget usikker på om jeg skal stoppe forholdet eller jeg skal fortsætte det. (Det bliver nemmere og nemmere at finde en god årsag til at stoppe med det samme, men jeg elsker hende rigtigt meget og føler at vi har mange positive ting at bygge forholdet på. De positive ting overskygger stadigt de negative)

M.V.H.

37eren

Svar: Min kæreste er skinsyg

: 16. jun 2007 07:44
af PER HOLM KNUDSEN
Hej 37eren

Det kan være rigtig svært og pinefuldt for både den angrebne og for partneren at leve med skinsyge. Man bliver nemt som partner optaget af at kontrollere sig selv på en måde, der er usund.

Den skinsyge prøver at lægge sit indre problem over på partneren, hvis partneren bare ændrer sig, ikke gør osv., så blive han/hun fri for sin indre smerte. Men vejen ud af skinsygens helvede er intensiv psykoterapi, hvor man får ryddet op i de gamle svigt og traumer, der udløser skinsyge.

Det bedste du kan gøre er at forholde dig til realiteterne og at bevare dine egne grænser. Og så at støtte hende i at få gjort noget ved det egentlige problem. Og ved jeg af erfaring, at det kan være meget svært. I kunne evt. prøve med noget PARTERAPI
:idea: Inden du/I/hun vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.

:idea: Læs mere i PSYKE & SEX om Jalousi & skinsyge

Du skal være velkommen til at skrive igen.