*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 23. okt 2018 03:05

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 13 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 9. apr 2008 15:23 
Heej Per.. :)

Jeg er en ung kvinde på 19 år, som har en kæreste på 23 år..
Vi har nu været sammen i snart halvandet år.. Han har altid været en player, og før hen var han sine kærester utro..
Det har han droppet efter han fandt mig - troede jeg..

Det viste sig nemlig, at han lige fra starten og frem til nu har gået og skjult ting for mig.. Bl.a. nøgen billeder af andre.. Han har også haft skjult, at han havde været sammen med en - godt nok ikk, imens jeg har været sammen med ham, men han sagde hele tiden til mig, at de bare var venner og aldrig havde været sammen - han var så hendes første.. :S !!!!

Til at starte med aftalte vi, at vi ikk længere ville have kontakt til nogle som vi havde været sammen med eller flirtet med, fordi vi begge havde haft dårlige erfaringer med det.. Jeg slettede mine, men jeg fandt ud af, at han ikk havde slettet sine.. Jeg blev rasende.. Det har han stadig ikk gjort..

Sådan noget har han gjort MANGE gange, og det er så endt ud i af jeg lider af voldsom jalousi.. Jeg vil ikk lade ham gøre nogle ting, fx mødes med en veninde jeg aldrig har mødt..

Hver gang han har løjet overfor mig, har han lovet at han aldrig gør det igen, og sidst han sagde, det gav jeg noget af mig selv og lod mig virkelig tro på ham.. Dagen efter fandt jeg en cd med frække billeder af andre.. Nogle som viser sine bryster osv.. Bl.a nogle frække billeder af en af MINE VENINDER.!!!!! Det var nogle han havde fundet på nettet på skolen og havde gemt på sin USB så jeg ku se dem, men så ombestemte han sig da han kom hjem og gemte dem på en cd.. Sagde han.. Hmm..

Jeg var så tæt på at gå fra ham, fordi jeg ikk kan holde til alt det.. Jeg har i forvejen psykiske problemer at kæmpe med, (jeg ved ikk endnu hvad det er) men jeg havde en traumatisk oplevelse som 5 årig, og min mor gav mig for meget kærlighed - hun havde svært ved at slippe)..

Nu har han lovet, at det var det sidste og der var ikk mere, men jeg tror ikk på ham..

Nu er mit spørgsmål så om jeg skal prøve at lade ham smage sin egen medicin? Ved at jeg fx oprettede en profil på internettet, og så lade den køre indtil han en dag fandt ud af det? Eller hvad skal jeg stille op?

Håber virkelig du kan hjælpe.. :)

Knus Louise..


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 10. apr 2008 13:30 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5438
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Louise

Der findes mindst to typer af slubberter - de, der er utro og ikke holder aftaler - og så de, der er kriminelle, fordi de roder i andres computere, mobiltelefoner, dagbøger og private gemme uden at have fået udtrykkeligt lov. De er kriminelle, fordi de overtræder Straffeloven § 263, der kan give op til 6 mdr.s fængsel.
    Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget
    1) bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet,
    2) skaffer sig adgang til andres gemmer,

Som jeg læser dit indlæg, er der intet der tyder på, at din kæreste har givet dig lov til at rode i hans ting, computer m.m. - og derfor står du måske til 6 mdr.s fængsel, hvis han fandt på at anmelde dig. Man må ikke rode i sin kærestes, mands, kones, voksne børns ting.

Alle mennesker har brug for private rum, der ikke vedkommer andre, det være sig computer, dagbog, fantasier m.m. F.eks. kan man ikke tillade sig at blande sig i sin partners onani med mindre, den medfører, at man ikke får den sex, man har brug for sammen med hende/ham.

Der findes en talemåde, der siger: "Man skal ikke holde aftaler, man skal lave aftaler der holder!" Det har I åbenbart ikke fået gjort. Er det aftaler han har oplevet sig presset til fra din side? Den slags aftaler dur nemlig ikke.

Du kunne jo overveje, om du ikke er ved at gøre det samme med din kæreste, som din mor gjorde ved dig dig - omklamrer ham - du med kontrol - din mor med såkaldt "kærlighed".

Jeg tror ikke på den form for pædagogik, som du vil lægge op til. Du kan måske i stedet overveje, hvad der har fået dig til at være kæreste med en ung mand, som du godt vidste er en slubbert. Og hvad der får dig til at tro, at du vil være i stand til at ændre ham.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Senest rettet af PER HOLM KNUDSEN 10. apr 2008 14:59, rettet i alt 1 gang.

Rapporter indlæg
Top
   
 Titel:
Indlæg: 10. apr 2008 14:49 
Jeg ved godt jeg ikk må rode i min kærestes gemmer, men jeg kan ikk styre det.. Jeg lider af så voldsom en jalousi så det føles som om noget andet tager over når jeg føler mistanke.. Jeg kan ikk kontrollere min vrede eller min trang til kontrol.. Jeg har endda gået så vidt til at slå ham.. :cry:
Det er noget som er opstået efter jeg har mødt ham fordi han har brudt min tillid utroligt mange gange.. Jeg ville bare ønske at jeg kunne lægge sådan noget bag mig?

Nej, han følte ikk sig presset til det med at vi ikk skulle skrive med nogle som vi havde været sammen med eller flirtet med.. Det blev vi enige om - jeg tror endda det var ham der bragte det på banen..

Jeg har snakket meget med ham om hvordan han ville reagere og hvad han ville stille op hvis jeg gjorde noget lignende over for ham, men han vidste det ikk.. Jeg har fortalt ham hvordan det får mig til at føle, og hvordan jeg gerne ville have at han gjorde.. Hvis han fx opdagede nogle gamle cd'er med billeder at så skulle han komme til mig og fortælle det i stedet for at skjule det..

Ja, du har nok ret i at jeg er over for ham som min mor var over for mig - det har jeg aldrig tænkt over.. :? Det er svært at erkende og svært at erkende, at min mor gav mig 'for meget kærlighed'.. Men hvordan kommer jeg ud af det? Jeg vil jo ikk gøre som min mor, og alligevel vil jeg gerne.. Hun var jo god ved mig..

Det der fik mig til at tro at jeg kunne ændre på at han var en såkaldt slubbert, var at både ham og hans venner sagde det.. De har alle sagt at han har ændret sig fuldstændig siden han mødte mig.. Han er nærmest vendt 180 grader og er faldet meget mere til ro, men jeg tror aldrig han falder helt til ro..

Jeg har sagt til mig at det som han er igang med gør ikk sådan at han beholder mig og giver mig lyst til at arbejde med det her, det gør nærmere at jeg skubber ham længere væk og lukker mig inde i mig selv over for ham..

Men jeg ved simpelthen ikk hvordan jeg skal få ham til at forstå det helt, og hvordan jeg skal kunne få mig selv til at stole 100% på ham, for jeg vil gerne.. Jeg har aldrig kunnet stole 100% på nogen før - end ikk min mor eller nogen anden i familien..

Knus Louise..


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 11. apr 2008 08:01 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5438
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Louise

For at tage det sidste først: "Jeg har aldrig kunnet stole 100% på nogen før" - nu skal man vel heller ikke stole 100% på nogen, det er nok lidt naivt at tro, at man kan det, men jeg tror, at jeg godt forstår, hvad du mener. Jeg forstår det sådan, at du har problemer med din grundliggende tillid til andre. Når nogen f.eks. en mor giver "alt for meget kærlighed" dvs. omklamring, så er det jo ikke for barnets skyld, så er det for morens egen skyld. Morens måde at have kontrol med situationen på, men det betyder så til gengæld, at barnet får svært ved selv at lære at kontrollere på en hensigtsmæssig måde og at opnå en grundliggende tillid til sig selv - og dermed til andre. Og på snurrig vis så møder dette kontrol"svage" barn så senere en partner med en aldeles ukontrollerbar adfærd - en måde hvor på det grundliggende kontrolproblem tydeliggøres. Sådan er psyken nok indrettet :1:. Og så begynder det store og betydningsfulde arbejde med at få fat i den grundliggende selvtillid eller selvfølelse - og dermed så stor tillid til andre, at ønsket om kontrol ikke forstyrrer ens liv/partnerens liv.

Man skal ikke forsøge at ændre sin kæreste, selv om det nok ligger til mange mennesker og måske især hos kvinder at forsøge på det. På et tidspunkt vil den anden alligevel slå bremserne i og føle sin personlige integritet trådt for nær.

Lad være med at blande dig i, hvad han har liggende af billeder, gamle kærestebreve osv. Det kommer jo i grunde ikke dig ved. Det, der kommer dig ved, er det samvær I har. Tag du i stedet at finde ud af dig selv, hvad synes du, at du har tilgode at lære som kæreste, hvad synes du, at du har tilgode af ressourcer til at mød livet som det er.

Hvis du har mulighed for det, så kunne du jo overveje, at få dig et par snakke med en professionel psykoterapeut. :idea: Inden du evt. vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Senest rettet af PER HOLM KNUDSEN 11. apr 2008 18:54, rettet i alt 1 gang.

Rapporter indlæg
Top
   
 Titel:
Indlæg: 11. apr 2008 12:38 
Okay, jamen det lyder meget rigtigt, det du siger med kontrol osv..

Men jeg tror ikk helt du forstår hvad jeg mener.. Jeg har ikk noget imod gamle kærestebreve og gamle billeder fra før han mødte mig.. Det er mere frække billeder han har modtaget IMENS han har haft mig.. :?
Noget som han går og skjuler.. Jeg føler jo jeg ikk kan give ham det han behøver og ønsker.. Han var meget ked af på et tidspunkt hvor jeg ikk syntes nogen af os skulle have lov til at onanere.. Det gav jeg så ham 'lov' til til sidst, men nu har vi stort set ikk sex.? Så han modtager frække billeder af andre piger og lover bagefter guld og grønne skove om, at det vil han aldrig gøre igen - 1 måned senere sker det igen.. Samtidig vil han sidde og se porno og onanere og hente frække billeder ned af andre piger rundt omkring i danmark - man han vil ikk have sex med mig.. Det sker måske en gang hvert 14. dag eller sådan noget.. Det opfylder bare ikk mine behov.. Fordi sex for mig - og det lyder måske underligt - men det er der hvor man viser at man elsker hinanden og at man lyster hinanden, eller hvad man kan sige.. At man begærer hinanden og giver hinanden accept.. Så ved at vi ikk har sex får jeg ikk alle de ting der..

Det kunne godt være jeg skulle prøve at snakke med en psykoterapeut om det.. Jeg sad i går og kiggede lidt nærmere på det du skrev om valg af psykoterapeut, men det kan være jeg skal kigge lidt mere på det.. Kan man godt gå til psykoterapeut når man går til psykolog.?

- Knus Louise..


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 11. apr 2008 19:02 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5438
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Louise

OK. Så i og med, at hans onani og andre seksuelle aktiviteter går ud over jeres fælles sexliv, synes jeg til gengæld godt, at du kan blande dig (altså bortset fra at rode i hans ting).

Du kunne jo osse overveje, om du i grunden får den kærlighed, som du har brug for sammen med din kæreste. Eller om det er en slags substitut (lige som med mor) - det ligner kærlighed, men er det ikke.

Hvis du i forvejen går til psykolog, så synes jeg, at du skal bringe det op hos psykologen. Om det er hos en psykolog eller en psykoterapeut er i grunden ligegyldigt, det handler mest om kvaliteten af deres psykoterapeutiske uddannelse. Du kan se forskellen her OM PSYKOTERAPI OG PSYKOTERAPEUTER.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel:
Indlæg: 12. apr 2008 16:58 
Okay, men hvordan skal jeg blande mig i hans onani.? Jeg ved ikk hvad jeg skal sige, fordi jeg er bange for at jeg sætter for mange grænser og skræmmer ham væk..

Jeg føler kærlighed overfor ham, og jeg har mange gange tænkt over om det kan være en substitut, men det føler jeg ikk det er..

Jeg vil prøve at bringe det her op hos min psykolog og snakke med hende om det.. Det er en af emnerne som vi snakker om, men det kunne være vi skulle gå mere i dybden med det..


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 16. apr 2008 06:06 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5438
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Louise

God ide at bringe det op hos din psykolog. Måske kunne du vælge at sige: "Jeg savner at have mere sex med dig, kunne du ikke elske med mig i stedet for så meget med din højre hånd? Det kunne være dejligt."

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel:
Indlæg: 18. apr 2008 12:57 
Men det har jeg prøvet at sige.. Han siger at han ikk har lyst til sex fordi han føler ikk hans præstation er god.. Selvom jeg hver gang roser ham, siger han, at det bare er ord for ham, og at han selv skal tro på dem også.. Men han tror ikk, at han kan og han vil ikk arbejde med det lige nu.. :cry:


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel: hmmm..
Indlæg: 28. jan 2009 22:40 
Nu sidder jeg her og læser dette, og jeg synes bestemt ikke at der bliver taget ret meget hensyn til denne piges følelser..

Jeg mener at hvis man er i et forhold, hvor man begge er blevet enige om nogle spilleregler og den ene part bryder dem gang på gang, så er det da overhovedet ikke ok?!

Jeg har selv været i sådan et forhold, og det der forvirrede mig mest var at hvis jeg på nogen måder gjorde noget der mindede en smule om de bedrag han foretog sig (andre piger, internettet, løgne osv osv) så var fanden løs! Så var jeg en luder, det var mig der var syg i hovedet osv..

Men når man blev taget med bukserne nede blev han først stiktosset og gav mig hele skylden, for så at skride.. Når jeg så bare holdt mig væk, så blev han ved og ved med at komme tilbage og undskylde, tude sine øjne ud og love guld og grønne skove. Hvis og når han åbenbart ikke havde nok i en, hvorfor så holde fast og hvorfor kunne han ikke bare lade mig slippe..

For mig lyder det da mere som om denne fyr har et kæmpe selvværdsproblem, der gør at han prøver at opfylde sine behov igennem "sollyset i andres opmærksomhed" og det kan da nærmest være en sygdom.. Og det lyder heller ikke som om han gerne vil miste hende, men foretager sig alligevel alle de ting, der gør at han mister mere og mere af hende! Det forstår jeg ikke? Hvis man elsker og respekterer nogle, burde man så ikke forsøge IKKE at overskride deres grænser og IKKE misbruge deres tillid gang på gang?

At sidde og modtage nøgen billeder af andre gennem profiler og chat på nettet, grænser i min verden til utroskab. At se porno og hente porno billeder er noget ganske andet, for det er ikke personlig kontakt..

At have profiler og være i et forhold samtidig med, at man sender nøgen billeder og modtager af andre og udgiver sig for at være single.. det er da ganske enkelt RESPEKTLØS opførsel..

Tager jeg fejl?


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel: Svar: hmmm..
Indlæg: 29. jan 2009 08:23 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5438
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Maria

Du har jo ret i, at fyren slet ikke tager hensyn til Louises følelser, men helt kører sit eget løb, sådan som du osse har oplevet det.

Det, jeg prøver at vise Louise, er en vej ud af jalousien - og måske, at hun skal tage sit forhold til fyren op til overvejelse. Hun kan ikke ændre ham med kontrol, det hun kan ændre er sin egen adfærd og sine egne valg.

Det ser ud til, at Louise forstår, hvor jeg vil hen. Prøv at læse det hele én gang til. :1:

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel:
Indlæg: 29. jan 2009 12:22 
Det var nu også mere måden det er skrevet på.

Jeg kan sagtens forstå at det er pigen der skal tage forholdet op til genovervejelse, når fyren gang på gang viser det stik modsatte af det han lover. Og selvfølgelig skal man ændre på sin adfærd, ellers finder man en ny klap hat lige om hjørnet..

Selvfølgelig må man ikke rage i andre folks ting, men nogle gange er det bare den eneste måde man finder ud af den sandhed der skal til lige netop for at man har nok grund til at komme videre med sit liv..

Der er jo ingen der bryder sig om at blive fodret med løgne hele vejen ..

Er udmærket godt klar over man ikke kan ændre andres adfærd med kontrol. Men man kan rent faktisk godt ændre andre mennesker, ved at ændre på sig selv.. Men det ved du jo nok :)


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 29. jan 2009 12:37 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5438
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Maria

Det er ikke blot noget med, at man ikke må rage i andre folks ting, de færreste er klar over, at det desuden er kriminelt og i værste fald kan give 6 mdr. i skyggen. I stedet for at rage i andres ting, så kunne man jo reagere på det, der får én til at ville rage f.eks. afstanden i forholdet, den manglende seksualitet.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 13 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.395s | Queries: 21 | Peak Memory Usage: 4.92 MiB ]