Hej Brian
Vi er jo alle påvirket af vores opvækst, det kan ingen mennesker undgå at være, og alt efter hvordan vores forældre har været, kan vi siden gå rundt med sår på sjælen i større eller mindre omfang.
Som jeg har skrevet i mange indlæg her tidligere, så er det vigtigt at skelne mellem følelser og tanker. Når du skriver, "men når jeg får følelser for en pige, som er mere end venskab eller er i et forhold, så føler jeg mig straks mindre værdig", så skal der faktisk i stedet stå: "men når jeg får følelser for en pige, som er mere end venskab eller er i et forhold, så tænker jeg mig straks mindre værdig". Følelser kan vi sjældent gøre meget ved, men tanker kan vi ændre. Du kan lade være med at tænke, at du er mindre værd end andre fyre.
Misundelse kan osse beskrives som en længsel, du længes efter nogen af de kvaliteter, som du ser hos andre unge mænd, men så ved du på den anden side osse, hvad du har til gode at nå frem til med dig selv
.
Og ja, der kan sagtens være en sammenhæng mellem din fars adfærd og din usikkerhed nu. Man kan jo ikke sige, at din far har givet dig den fornødne sikkerhed, måske snarere tværtimod. De fleste drenge har ikke været anbragt, det har du, og derfor har du selvfølgelig osse andre forudsætninger end så mange andre - det kan pege både i den negative og i den positive retning.
Måske skulle du finde ud af, om du enten kunne få råd til eller kunne få støtte til at få nogen samtaler hos en , for at få lidt hjernevask
. Det behøver såmen ikke at være så mange gange, det handler jo nok mest om at få tanker på plads i første omgang.
Inden du vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om .
Måske kunne du have glæde af at læse
Du skal være velkommen til at skrive igen.