*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 13. dec 2017 14:00

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 19. maj 2008 18:17 
Hej Per,

Jeg er en ung mand på 23 år, som har fundet en vidunderlig pige på min egen alder, som jeg er utrolig glad for. Vi har ikke et forhold, da vi ikke føler os klar - men vi har begge følelser for hinanden, som er mere end venskab. Da vi mødte hinanden gik vi på Handelsskolen 1 år, hvor jeg droppede ud efter nogle dage. Senere fandt vi hinanden på Internettet og har holdt kontakten siden, hvor vi har snakket med hinanden om alle mulige ting, som har gået os på eller som har givet os glæde. Vi kender hinanden ret godt.

Mine forældre blev skilt, da jeg var 13-14 år. Min far er sygelig jaloux (samt andre problemer, jeg ikke vil ind på her) og der skal ingen ting til, for at gøre ham jaloux. I min barndom har jeg lagt ansigt til dette, hvor han både råbte og skældte min mor ud, nogle gange brugte han vold. Jeg blev anbragt på en børneinstitution, pga. sociale problemer, som gik udover mine venner, skole og fritidsinteresser, fordi jeg ville se og høre hvad der skete derhjemme - for at passe på min mor.

Jeg har ikke problemer med at sige fra længere, kan sagtens tackle diverse problemer og stå fast ved mine holdninger, samt meninger. Jeg bryder mig ikke om at bruge øgenavne mod folk, heller ikke drille eller såre andre - jeg har lært fra min barndom, at 'du høster hvad du selv sår.' Alt i alt vil jeg karakterisere mig som en velfungerende ung mand, som gerne vil hjælpe og støtte andre mennesker med deres problemer, eventuelt uddanne mig til socialpædagog.

Det ville se godt ud, hvis jeg kunne sige, at der ikke var nogle psykiske men fra min barndom, men desværre - det kan ikke lade sig gøre. Jeg vil ikke sige, at mit selvværd eller selvtillid er lav, men når jeg får følelser for en pige, som er mere end venskab eller er i et forhold, så føler jeg mig straks mindre værdig. Ligesom min far gjorde og gør. Straks tror jeg, at hun er mere interesseret i andre fyre, fordi de (i mine øjne) virker mere interessante og har nogle livskvaliteter, som jeg misunder.

Men inderst inde ved jeg godt, at min personlighed og livskvalitet er god. Hvis hun ville vælge en anden, så havde hun gjort det fra starten. Alligevel kommer disse tanker frem i mig i tide og utide, men jeg afviser dem og tænker 'Du skal ikke være som din far'. Jeg kunne aldrig finde på at yde vold mod nogen, men jeg bliver tit utryg og usikker på mig selv, når jeg får disse tanker.

Så mit spørgsmålet er, kan jeg være påvirket fra min barndom, af min fars psykiske problemer? Kan det være skyld i, at jeg er usikker og utryg ved mig selv, hvor jeg får dårlige tanker om mig selv, men bedre tanker om andre? Det irriterer mig grænseløst og vil gerne af med dette problem, da det påvirker min hverdag.

Tak for dit svar,

Med venlig hilsen,
Brian


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 19. maj 2008 21:45 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5430
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Brian

Vi er jo alle påvirket af vores opvækst, det kan ingen mennesker undgå at være, og alt efter hvordan vores forældre har været, kan vi siden gå rundt med sår på sjælen i større eller mindre omfang.

Som jeg har skrevet i mange indlæg her tidligere, så er det vigtigt at skelne mellem følelser og tanker. Når du skriver, "men når jeg får følelser for en pige, som er mere end venskab eller er i et forhold, så føler jeg mig straks mindre værdig", så skal der faktisk i stedet stå: "men når jeg får følelser for en pige, som er mere end venskab eller er i et forhold, så tænker jeg mig straks mindre værdig". Følelser kan vi sjældent gøre meget ved, men tanker kan vi ændre. Du kan lade være med at tænke, at du er mindre værd end andre fyre.

Misundelse kan osse beskrives som en længsel, du længes efter nogen af de kvaliteter, som du ser hos andre unge mænd, men så ved du på den anden side osse, hvad du har til gode at nå frem til med dig selv :1:.

Og ja, der kan sagtens være en sammenhæng mellem din fars adfærd og din usikkerhed nu. Man kan jo ikke sige, at din far har givet dig den fornødne sikkerhed, måske snarere tværtimod. De fleste drenge har ikke været anbragt, det har du, og derfor har du selvfølgelig osse andre forudsætninger end så mange andre - det kan pege både i den negative og i den positive retning.

Måske skulle du finde ud af, om du enten kunne få råd til eller kunne få støtte til at få nogen samtaler hos en professionel psykoterapeut, for at få lidt hjernevask :2:. Det behøver såmen ikke at være så mange gange, det handler jo nok mest om at få tanker på plads i første omgang.

:idea: Inden du vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

Måske kunne du have glæde af at læse Ebbes sider om Selvtillid

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.181s | Queries: 25 | Peak Memory Usage: 4.74 MiB ]