Hej
Jeg har fornemmelsen af, at du i nogen grad har sat dig ind i skinsygens natur, at du har en forståelse af, at der er din barndoms sår, der plager dig, og der må jeg jo nok sige, at du har fået dig nogen gevaldige skrammer på sjælen. Din skinsyge går jo nok ud på, at du vil sikre dig, at din kæreste ikke "osse" forsvinder fra dig - lige som din far gjorde og som din mor forsøgte på.
På det indre plan har du sikkert fornemmelsen af, at det i grunden ikke handler om din kæreste, men nok snarere en viden om, at der er forhold her i tilværelsen, som vi/du ikke kan kontrollere. Måske går du med en vrede over de omsorgssvigt, du har været ude for, måske som en diffus vrede, der kan vende sig til skyldfølelser.
Du lyder til at være afklaret på mange områder, det bedste var selvfølgelig, at du kunne få noget professionel hjælp til at få repareret de gamle skader, men det er jo sikkert osse et økonomisk spørgsmål. Du kan jo prøve at træne på at skelne frygten (tankerne) for et tænkt tabt (af din kæreste) og så de følelser af vrede og sorg, der handler om dine forældres omsorgssvigt. Måske kan du lære at sige: "Mine skinsyge er min barndoms sår, de har ikke noget med (kærestens navn) at gøre. Hun er blot i stand til at aktivere dem, fordi hun er betydningsfuld for mig."
Hvis du vælger at få snakket med en , så kig her, inden du vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om .
Det kræver en vis viden og et større overskud forstå dynamikken i din skinsyge - og bliver man udsat for den, kan det blive svært både at kunne rumme og forstå den på én gang, så hav lidt forståelse for din kærestes vanskeligheder med din skinsyge
.
Du skal være velkommen til at skrive igen.