Hej Den jaloux dreng
Når du er 20 år, så er du ikke længere en dreng, så er du en ung mand, og når du er fyldt 25 år, vil jeg ikke engang kalde dig ung længere
. Dreng knytter sig til barn og til manglende voksent ansvar for sig selv. Læs i kategorien
OM PSYKEN her i PSYKE & SEX DEBAT.
Og her er vi måske ovenikøbet ved problemets kerne, at du er misundelig på mænd, du opfatter som mænd - din kærestes ven og Robbie Williams. Mænd, der foretager sig eller har foretaget sig alt det, du enten ikke har foretaget dig endnu, og som du enten åbenlyst eller i det skjulte godt kunne have tænkt dig at foretage dig - eller i grunden længes efter at foretage dig. Over for det står du så tilbage som en dreng, der ikke har fået del i godbidderne. Der er ikke andet for end, at du må tage et maskulint ansvar for dig selv og så ellers få bidt til livets boller.
Du skal være velkommen til at skrive igen.