*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 19. nov 2017 07:52

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 28. aug 2009 21:51 
Hej Per

Jeg er en ung mor på 22 år. Jeg bor alene med min datter der netop er fyldt 2.

Mit spørgsmål omhandler min ekskæreste, men først synes jeg det er relevant med lidt baggrundsviden.
Mit første seriøse forhold gik fra jeg var 15-17. Vi havde fra start et meget usundt forhold hvor jeg følte mig styret af ham. Det var altid ham der bestemte hvordan tingene skulle gå osv. Idag har jeg så indset at jeg fra start satte mig selv i den "offersituation", og handlede bare ud fra det.I den første månede af vores forhold valgte jeg til en fest at kysse med en anden x. Først derefter gik det op for mig hvor glad min kæreste rent faktisk var for mig. 10 måneder efter gav det bagslag, da han så tog sin hævn (som han kaldte det) og var mig utro på langt mere slem vis.
Han ville gå fra mig, men trods min sorg prøvede jeg som besat at holde fast. Jeg ville "ofre" mig selv og mine egne følelser bare for ikke at blive forladt.
Efter en lang og sej kamp forlod han mig til en 3 år yngre pige. På samme tid blev jeg smidt ud hjemmefra. Jeg gik helt ned. Jeg kunne ikke passe min skole, jeg drak i hverdagem, jeg havde selvmordtanker og tænkte kun på ham og hende sammen.
Tilsidst endte det galt og tankerne blev til handling. Min omverden fik øjnene op for mit problem efter jeg gang på gang blev hentet af ambulancen med en overdosis i kroppen. (jeg lider af epilepsi så har forskellige præperater stående derhjemme). Kun få gange ønskede jeg at dø. Det var et råb om hjælp. Det handlede ikke længere om min eks-kæreste, men om mit liv. Det var kun det der udløste det. Efter en lang lang kamp på flere år og indlæggelse på psykiatrisk afdeling, har jeg formået og få mig selv op, og få stablet et liv på benene. :D Dét er noget jeg er stolt af.

Jeg kom først helt ovenpå igen da jeg for 3 år siden mødte Morten. Han havde stadig en x der lå i baggrunden, og var egentlig ikke parat til et forhold. Ikke desto mindre havde vi sex og jeg blev gravid. Jeg besluttede at beholde barnet mod hans vilje, og han besluttede at blive hos mig. Det var et langt første år med hemmelig beskeder, opkald fra xén om natten og så videre. Det var konstant i baggrunden. Jeg havde det altid på fornemmelsen at der var noget jeg ikke vidste, så jalouxi har altid spillet en rolle i større eller mindre grad.
Vi har kæmpet for at få vores forhold til at fungere, men knap det sidste års tid har det været så godt som dødt. Det skal også siges at der ikke har været meget sex, da der enten har været dårlig stemning, eller også var jeg gravid. Jeg var meget træt og udkørt i min graviditet. Så den manglende sex har virkelig også gjort noget.
I december fandt jeg ud af at han de første 6 måneder havde været i seng med hende x kæresten. Jeg blev så rasende, men blev hos ham.
Jeg følte forståelse da jeg jo havde påtvunget ham noget han ikke ønskede, selvom der jo ALDRIG er en undskyldning for utroskab.(siger min fornuft)

Nu er det så slut, og vi har set hinanden siden maj hvor jeg flyttede. On and off, og det har intet godt ført med sig. Vi har begge set lidt til nogle andre, men aldrig seriøst. Det har kun ført til hakken på hinanden.

Nu ser han så en pige, som han er ret glad for. Ikke desto mindre har han satdig tid til at komme forbi mig og have sex og hygge i ny og næ.

Mit spørgsmål går så på.
Hvorfor gør jeg det? Hvorfor er jeg så svag at jeg ikke siger fra. Jeg prøver så tit at sige : Maja, nu kontakter du ham ikke. Vær stærk Maja. Men hver gang fejler det.

Når jeg ved han er sammen med hende er det som om jeg bliver en anden person. Jeg kan ikke styre min jalouxi og mine følelser, og jeg ved egentlig ikke om jeg siger ja til at ses med ham fordi jeg virkelig ønsker at være sammen med ham, eller fordi jeg bare ikke kan bære tanken om at han er sammen med en anden? Eller om det er en blanding?

Jeg er bare bange for at det er et usundt forhold jeg har til kærester sådan generelt. Jeg tror jeg giver dem alt hvad jeg har. Jeg ligger alt over på dem, og holder intet tilbage og når det så ikke går længere står jeg tilbage med en følelse af tomhed og "hvem er jeg så nu" tanker.

Jeg synes virkelig det er svært. Hvor finder jeg min styrke? hvor er min selvrespekt? Og hvorfor bliver jeg ved med at byde mig selv det her?

Jeg håber du vil svare mig.
(og undskyld den lange smøre)

Mange hilsener fra Maja :?:


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 3. sep 2009 15:47 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5426
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Maja

Tjah, hvorfor du gør det, ved du bedre end jeg :1:. Filosoffen Blaise Pascal har sagt: "Hjertet har sine grunde, som ikke angår forstanden." Jeg plejer at tilføje: Kussen har sine grunde, som ikke angår forstanden.

De fleste mennesker har jo brug for hygge, sex og ikke mindst kropskontakt i ny og næ, og der er det jo alt andet lige oftest rarest med en, man i forvejen har et godt kendskab til.

Din jalousi handler vel i grunden om en længsel efter at have det gode, som du forestiller dig, at han har med sin nuværende kæreste. Sådan vil du osse gerne have dit liv. Måske er det en gammel længsel fra dengang, da du var barn, noget du ikke fik opfyldt i dit barndomshjem. Du skriver, at du blev smidt ud hjemmefra, så helt sundt har det jo næppe været?

Hvis du har mulighed for at gå i noget psykoterapi, så var der jo en mulighed for, at du kunne blive klogere på dig selv og både finde styrke og selvrespekt.
:idea: Inden du vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

Har du ikke råd til det, så prøv om det kunne hjælpe dig at læse forskellige bøger om personlig udvikling - f.eks. synes jeg, at Phillip C. McGraw: FØRSTEHJÆLP TIL PARFORHOLD - Sådan genfinder I kærligheden, Borgen har en lang række ganske gode spørgsmål og øvelser.

Du kunne osse prøve at læse Ebbe Scheel Krügers Selvtillidskursus.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.388s | Queries: 21 | Peak Memory Usage: 4.74 MiB ]