Skinsyge/jalousi over hendes fortid?

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om JALOUSI OG SKINSYGE
Besvar
Zer

Skinsyge/jalousi over hendes fortid?

Indlæg af Zer »

Hej

Jeg er en fyr i starten af 20-erne, min "grund"-historie minder lidt om en tidligere persons, herinde fra: Jaloux på kærestens fortid

For omkring 4-6 måneder siden blev jeg dumpet af min kæreste gennem 3½-år. I starten tænkte jeg at det nok skulle gå, da jeg tidligere i forholdet ville have sluttet det. Senere fandt jeg dog ud af hvor meget jeg savnede/elskede hende.

Det første stykke tid virkede ret traumatisk på mig. Jeg havde lige fået ferie og det var meningen den skulle bruges med kæresten. Hele min familie var ude at rejse, lige bortset fra min mormor og morfar, som passede mine forældres hus. Samtidig var jeg ved at flytte hjemmefra. En uge før jeg blev dumpet fik jeg nøglerne til lejligheden, hvor min daværende kæreste og jeg arbejde 24/7 på at få den klar.

Den første uge efter jeg blev dumpet gik alt arbejde i stå i lejligheden. Jeg drak mig fuld og var sammen med venner. Tænkte ikke så meget over det. Efter den første uge var gået skulle jeg på spejderlejr, hvor jeg fungerer som leder. Min x-kæreste var også spejder i en anden gruppe. Vi kom afsted på samme lejr og ud af 25.000 spejdere, endte vi med at ligge under 50 meter fra hinanden. Det gjorde mig sindssyg at se hende have det sjovt med andre, deriblandt drenge. Det hele endte med at jeg fik hende til at love mig ikke at være sammen med nogle på denne lejr og selv tog hjem efter 1½-dag på lejren fuldstændig færdig. 3-uger i det jeg opfattede som ensomhed havde jeg tilbage.

Da jeg kom hjem kunne jeg vælge mellem at bo i min nye lejlighed, hvor alt mindede om min x, eller at bo hos min morfar og demensramte mormor. Jeg koncentrerede mig kun om negative ting og synes også der var nok af dem, deriblandt at min sommerferie forrige år også var gået i vasken, at min farfar lige havde fået prostatakræft, min mormors demens. Samtidig var jeg også helt alene for første gang i mit liv, jeg har altid haft min familie omkring mig og altid haft en kæreste, lige siden folkeskolen, de er dog blevet udskiftet en gang imellem. Det hele endte med at jeg fik konstateret en depression hos lægen og fik nogle lykke-piller, da der var for lang ventetid på psykoterapeuter, ifølge lægen.

Jeg tog pillen den første dag og følte mig ussel over ikke at kunne behandle mine små uden hjælp fra piller. Generelt er jeg en del imod at være afhængig af medicin og piller. Jeg endte med ku nat tage den ene pille og ville klare det uden. Tvinge mig selv til at være social og fik hjælp fra mine forældre og venner. Det er også gået ret godt, idag har jeg det slet ikke så dårligt. Jeg er generelt glad og er blevet bedre til at lægge negative episoder bag mig. Jeg har lært en del og udviklet mig meget det sidste stykke tid. Jeg ser meget anderledes på kærlighed og livet. Jeg besluttede mig samtidig for ikke at ville have en kæreste i lang tid.

I perioden hvor jeg tvang mig selv til at være social mødte jeg en del nye mennesker og blev en del bedre til at smalltalke. Deriblandt mødte jeg en pige som jeg i starten blev venner med, imens fik hun en kæreste og dumpede ham, derefter begyndte vi pludselig at være sammen. Først var det for hende og jeg bare sjov, derfor rørte det mig ikke, at hun havde været sammen med de 16 forskellige partnere. Jeg ved generelt en del om hendes oplevelser med sex, da vi i starten bare snakkede som venner og var fulde sammen. Dog har det ikke holdt sig ved det rene sjov, vi har set hinanden meget de sidste 2 måneder og er ved at have et forhold. Jeg er ikke fuldstændig forelsket, men vi har det godt, jeg tænder på hende og vi hygger os. Jeg har tilladt det at ske, på trods af at jeg ikke ville have en kæreste.

Med mine forrige kærester kunne jeg godt være lidt jaloux, men ikke sygeligt. Jeg har næsten heller aldrig haft grund til at være det. Alle mine kærester har været jomfruer før jeg var sammen med dem. Det er egentlig ikke med vilje og jeg har altid snakket om at jeg gerne ville finde en der ikke var, mest for at presse mig ud i at leve med det. Der skal en del til at gøre mig jaloux og det er på nogle lidt underlige områder. For eksempel kan jeg ikke betragte et kys eller snav som utroskab eller noget rammende. Dog har jeg været dem alle utro, hvilket nok skader min egen tillid til andre. Det jeg har haft mest svært ved er de oplevelser, de har haft før mig.

Den pige jeg har mødt nu, har bare været sammen med en tand for mange efter min smag, det er alt for billigt, og jeg ved hun har haft klamydia, som jeg lidt hænger sammen med billige, ulækre duller. Jeg har dog ikke villet lade det være en stopper for hvad der nu skete, men i stedet betragte det som en måde at lære at leve med fortiden uden at det behøver at gå en på.

I starten da jeg heller ikke havde så meget for hende gik det fint, men her på det sidste er det begyndt at gå mig på. Samtidig er jeg blevet utroligt humørsvingende. Hun har det med at snakke for meget om tidligere oplevelser og når hun gør det kan mit humør vende helt på hovedet, så jeg bliver meget trist. Så tænker jeg på alle dem hun har været sammen med og begynder at tænke på en masse andet og vil helst lægge mig til at sove. Samtidig ligger jeg ofte søvnløs til kl. 7-8 om morgenen... Så sent som igår fortalte hun om det her løfte hun havde lavet med drengene om at hun skulle knalde på gymnasiets område før hun gik ud, det vil jeg slet ikke høre om. Alligevel begynder hun at fortælle videre om at det skete og at det ikke engang var bevidst på skolens område. Senere fik hun også sneget ind at det skete flere gange. Jeg prøver at være afvisende og virke ligeglad når hun begynder at fortælle om de her ting jeg ikke bryder mig om at høre.

Jeg har nogle gange sagt at hun skal tie stille og at jeg ikke gider høre om det, medmindre jeg spørger til det. Jeg kunne slet ikke tænde på hende efter, tanken om alle de ting jeg har fået at vide gør det på en måde ulækkert for mig. Jeg føler mig nok også misundelig, fordi jeg ikke har samme repertoire, selvom det ikke burde være et problem for mig at få det og at jeg har prøvet en del andet.

Det resulterer i at jeg virker kold og hun så er kold den anden vej. Så begynder jeg at føle at jeg mangler hendes nærvær og når hun prøver at give mig den afviser jeg den, da jeg så tænker på de negative ting ved hende..

Nogle gange har vi begge utrolig svært ved at skelne mellem humor og alvor, da vores fælles vennekreds, har en meget grov, sort og direkte humor. Så tingene kan blive opfattet forkert. Hvis den ene siger noget negativt til den anden, bliver det lige pludselig personligt istedet for sjov, som det jo var da man bare var venner.

Jeg ved ikke om det er for ambitiøst at begynde på et forhold, da det må være et mareridt for en jaloux/skinsyg person. Hun fortæller konstant om tidligere partnere, har haft en del af dem. Det er okay for hende at folk rager på hende. Hun har det med at kysse en del med piger når hun er stiv.
Noget af det jeg er mest bange for skal ramme mig er at hun har haft en trekant med sin bedste veninde og hans kæreste, som også er en del af mine venner og nogle vi ser ofte. Det piner mig ikke så meget indtil videre, men jeg er bange for det vil. Hun er meget glad for dem og har på et tidspunkt prioriteret at være en halv time mere sammen med dem, end at tage med mig hjem som hun plejer. Venindens kæreste kan ikke lade være med at proklamere, at han har haft pikken i hende. Udover det har han en vane med at skulle rage på hende. Deriblandt prikke hende i fissen og tage på hendes patter under tøjet.. Jeg synes det er okay uden på tøjet, men det andet er over stregen..

Samtidig med at jeg har haft en del tanker om hende og hendes tidligere erfaringer og om hvor vidt jeg kan leve med det, har vi lige fundet ud at hun har fået klamydia igen og smittet mig med det. Hvilket bare bekræfter mine negative tanker...

Jeg kan ikke finde ud af, om jeg er jaloux, skinsyg, eftervirkning af en depression, eller helt normalt, eller at situationen er lidt ekstrem?

Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal høre på hendes historier, istedet for at fortie dem. Jeg kan ikke finde ud af, hvad der er smartest at gøre for at leve med tingene som de er, uden at have det dårligt over det.

Min drøm er, at jeg ikke vil være jaloux på nogen måde, så selv hvis jeg så hende stå og knalde med en, ville det ikke røre mig (dog ikke noget jeg vil have skal ske alligevel). Min eneste måde at takle det på lige nu er ved at lukke af for følelser og lukke hende ude. Være kold..

Mvh mig
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Skinsyge/jalousi over hendes fortid?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Zer

Nu er det måske lige lovligt hurtigt, du tror, at du kan indgå i et forelsket forhold igen. Måske er du slet ikke færdig med at sørge over tabet af din kæreste gennem 3 1/2 år.

Med hensyn til din nuværende veninde så kunne jeg godt tænke mig at vide, om du er bange for at miste hende - eller om du er misundelig over hendes oplevelser, misundelig på de mænd, hun har været sammen med?

Noget andet er, at det jo ikke i længden er særligt berigende at høre om sin venindes/vens tidligere erobringer, så gør hende klart, at nu har du hørt nok.

Og endelig er det nok en både umulig opgave og sikkert osse en dårlig ide, at forsøge at undgå enhver jalousi. Håndterbar jalousi er vel i grunden blot et tegn på, at man m/k holder af sin kæreste og kan mærke, at man kan blive bange for at miste ham/hende. At han/hun har betydning for en.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "JALOUSI OG SKINSYGE"