Ved godt det går mere over i kærestesorg nu, men har virkelig lige brug for at høre nogle råd for hvordan jeg kan komme videre fra det her.
Ringede til hende søndag for en uge siden (ikke sidste søndag), og hørte hvordan hun havde det. Hun sagde, at hun ikke tænkte på mig specielt meget mere når hun lavede noget, hvilket hun gjorde hele tiden, men hun tænkte på mig hele tiden når hun var selv. Samtalen endte med, at hun blev sur over mine spørgsmål, og at hun lagde på, hvorefter jeg skrev en lang besked til hende, om hvad der gik galt og mine følelser osv.
Ringede så igen torsdag, hvor hun igen (gjorde hun heller ikke i starten søndag) ikke tog den, men til sidst fik jeg snakket med hende. Hun sagde, at hun meget sjældent tænkte på mig, selv når hun var helt selv nu. At det næsten kun var sange der mindede om mig, hvis de overhovedet gjorde det. Jeg sagde til hende, at jeg virkelig for alvor har indset alle mine fejl nu, og om hun ville være klar på at begynde at ses lidt igen, hvis ikke nu, så om en uge eller to. Det ville hun ikke, jeg inviterede hende ud og spise og i biografen men fik et afslag.
Hvordan kan hun, efter 1½ uge, allerede komme til et stadie hvor hun næsten ikke tænker på mig længere? Kan hun virkelig være kommet over mig så hurtigt?
Jeg er endda i den heldige situation, at hun skulle på studietur fra i lørdags af, til på fredag. Så der hygger hun sig med nogle af hendes bedste veninder nede i varmen og går i byen og drikker hver dag, hvilket jeg ikke ser et problem i, da hun skal have det sjovt, men er bare ikke så vild med tanken om at hun har det sjovt og er lykkelig uden mig i hendes liv. Ville virkelig ønske jeg ikke havde været nær så jaloux, så jeg ikke havde lavet alle de fejl.
Jeg føler det var mig der på enehånd ødelagde forholdet, føler virkleig hun var den perfekte pige for mig. Hun havde heller ikke engang haft nogle one-night-stands, hvilket jeg (nok grundet min skinsyge) var meget glad for. Desuden så hun jo bare perfekt ud, og var virkelig dejlig - Når hun ville være det.
Hvordan kommer man videre, når man sidder tilbage med tanken "Hvis jeg så overhovedet kommer videre, vil jeg ALTID have hende igen, for hun lavede ingen fejl, og det var mig der ødelagde det."
Er næsten 100 % sikker på jeg aldrig kommer til stadiet, hvor jeg ikke vil have hende tilbage.
Hvordan kan hun have bevæget sig videre så hurtigt? Giver ingen mening for mig, og jeg sidder bare tilbage og ser mit liv gå i stykker. Jeg har ikke været i skole i to-tre uger snart, og jeg VED det ikke er vejen videre, men jeg er så afladt fra kræfter, og om morgenen når jeg står op tænker jeg bare "Nej, ikke i dag.", og så falder jeg i søvn igen.
Jeg vil meget gerne have styr på mit liv igen, som jeg havde det før jeg var sammen med hende, men ser det som en umulighed, eftersom jeg nærmest er "besat" af hende
.
Ved det forringer alle chancer at ringe og skrive, men jeg føler bare jeg næsten er NØDT til at ringe når hun kommer hjem fra studietur, jeg vil virkelig gerne være sammen med hende igen, og jeg savner ALT ved den pige.
--------
Det skal lige siges, at hun trods alt siger at hun også har det svært (den torsdag), og ikke er kommet videre (virker da mærkeligt når hun næsten ikke tænker på mig, og gør hun nok slet ikke nu jo). Hun siger, at grunden til at hun ikke vil have kontakt mere er fordi hun bliver "nødt" til at komme videre fordi det ikke fungerede, og at hun derfor er "nødt" til at være så kold, og virke så ligeglad over for mig. Forstår det bare ikke. Forstår virkelig ikke hvor den pige jeg virkelig forelskede mig så meget i blev af, og forstår ikke hvorfor jeg bliver så "afhængig" af en pige, når jeg har følelserne for hende?
Jeg har virkelig brug for at snakke om det. Men mine venner gider virkelig ikke høre om hende mere, fordi de bare synes jeg skal have hende ud af hovedet, fordi hun har "pisset" på mig, og nogle steder kan jeg da også godt selv se det, men så tænker jeg bare igen det er min egen skyld, og hun ikke havde været sådan hvis jeg ikke var jaloux.
Jeg har virkelig snakket SÅ meget med en MASSE forskellige venner om det, og jeg har en meget bred vennekreds, men kan meget godt forstå hvis de er trætte af at høre på det samme pis hver eneste dag, og sige det samme pis til mig igen, hvorefter jeg, selvom jeg godt kan se de har ret, vælger at overhovedet ikke lytte til deres råd og holdninger.
Hun havde bare alle de kvaliteter som jeg synes godt om hos en pige, og føler ikke, at jeg kan finde nogen der opføre sig så pænt som hun har givet udtryk for at hun gør.
Overvejer så meget at ringe til hende efter hun er kommet hjem, men ville bare skubbe hende længere og længere væk fra mig, det VED jeg.
Jeg ved jo godt hvordan jeg "bør" komme over hende, ved at cutte kontakten, ved ikke at stalke hendes facebook, ved ikke at tænke "hvad nu hvis?", ved at sige til mig selv, "Hey, det ER slut, der sker IKKE noget igen.". Men alligevel kan jeg bare ikke gøre alt dette. Jeg kan ikke følge mine egen råd til mig selv, fordi jeg føler mit hjerte sidder fast et helt andet sted..