*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 22. feb 2018 11:41

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 6 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 11. aug 2011 12:03 
Hej Per.

Jeg er kommet lidt i en mildest talt lortesituation, og har virkelig selv bragt mig i den - Synes jeg hvertfald selv!

Vil lige starte med at fortælle noget om baggrunden for det hele.

Var sammen med en pige i 7 måneder, og allerede efter 4-5. måned gik det lidt galt med min jalousi - Jeg er totalt overvågende, jaloux og udspørger hende hver gang hun har lavet noget som helst om alle mulige mærkelige spørgsmål, som irritere hende. Hun valgte at gå fra mig på dette tidspunkt, og jeg fik hende tilbage efter cirka 2-3 uger, hvor jeg bare prøvede ALT!

Efter 6 måneder eller deromkring, går det galt igen. Jeg var i byen, hun var i byen, hver for sig, og vi kom op og skændtes over et eller andet med, at hun var til fest med nogle drenge, hun ikke kender, som jeg ikke synes var fedt, da hun også var sammen med dem dagen efter, sammen med hendes veninde. Men vi skændtes, der blev sagt nogle grimme ting til hinanden, jeg svinede hende til, alkoholen har nok også sat sine spor der, da jeg virkelig var ude af kontrol (grundet min jalousi, havde hørt et rygte om hun skulle have lavet noget, som dog ikke passede alligevel, og i stedet for at spørge hende gjorde jeg det dummeste af det hele, at bare skælde hende ud for det).

Hen på aftenen fortrød jeg, og hun gad selvfølgelig ikke snakke med mig, og da jeg også havde sagt det var slut, var det nu for alvor slut, i følge hende.

Vi mødtes så i byen en dag efter, hvor vi kom meget op og skændtes, men det endte faktisk med vi sad og holdt om hinanden, og var sammen hjemme hos hende 2 dage efter, hvor alt egentlig var godt igen.

Derefter gik der to dage, hvor jeg skulle til Spanien om søndagen, og jeg bliver lidt ked af det om fredagen, fordi hun ikke engang havde spurgt om vi kunne være sammen weekenden eller noget, og jeg skulle være væk tre uger. Da jeg sagde det, sagde hun at hun godt ville være sammen fredag eller noget, men da jeg var ked af det sagde jeg, at jeg følte jeg bare tvang hende til det, og blev selvfølgelig ked af det over hun ikke tog initiativet selv, da jeg ikke følte hun ville savne mig. Så det blev ikke til noget, fordi hun ikke gad da jeg sagde dette. Fra nu af gad hun så ikke mere, vi to ikke skulle være sammen igen. Så jeg prøvede og prøvede igen, og det endte med jeg tog til Spanien. Dernede fra skrev og ringede jeg meget, og prøvede at få hende overtalt, og på et tidspunkt sagde hun, at nu var hun HELT sikker. Det slog mig meget hårdt, og det var 3 meget hårde uger, men jeg skrev og skrev, og på et tidspunkt tænkte jeg. Hvad hvis jeg ikke skriver 4 dage? Jeg gjorde det, men hun skrev ikke.

Hun blev ved med at sige, at hun stadig elsker mig overalt på jorden, og savner mig, men at hun ikke kunne glemme det der var sket. Så jeg blev ved med at prøve, og da jeg kom hjem fra Spanien, tog jeg hjem til hende, og overraskede hende med roser og en tur i Lalandia, hvor vi virkelig havde en god dag, og hun også selv siger hun var lykkelig - Men da vi kom hjem, sagde hun hun stadig var sikker - Hun kunne ikke glemme de ting der var sket.
Så jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, men om aftenen da jeg kom hjem ringede hun, og spurgte om jeg ikke kom lørdag. Det kunne jeg ikke, og hun synes også selv det var en dårlig idé lige pludselig.

Dette skete torsdag, og fredag nat ringer hun igen, og siger hun måske var ved at fortryde, men det kom hun fra igen. Hun skrev lørdag aften, og vi skrev, og nu var hun blevet helt sikker igen. Søndag tog hun til Sunny Beach med sin mor og far, hvor hun er nu. Hun sagde hun ikke ville skrive dernede fra, men hun skrev den første dag, og kaldte mig dejlige for første gang i nok en måned, og skrev også anden dag. Men anden dag havde hendes far mødt tre drenge dernede, og jeg tænkte straks alle mulige mærkelige tanker, om hvordan hun var i poolen med dem og de kastede rundt med hende i hendes bikini, og altså rørte hendes hud, og om hvordan hun tager med dem i byen, og om hvordan hun sidder på hotelværelset og ser film med dem.

Hun har ikke skrevet siden den dag, hvor jeg skrev jeg ikke var glad for det, (TOG DET MEGET PÆNT SYNES JEG), sagde bare at jeg håbede ikke hun var venner med en masse nye drenge når hun kom hjem, og sagde jeg stolede på hun ikke lavede noget, for det gør jeg - Jeg stoler på hun ikke er SAMMEN med dem, men de ting jeg får i hovedet er bare ting, som hun ikke ser noget galt i desværre. Og selvom hun siger hun vil opføre sig som når vi var sammen (for hun var jo stadig sikker), gør det mig meget ked af det.

Går virkelig rundt døgnet rundt og tænker på hende, og hvad hun laver LIGE nu, og får bare billeder i hovedet af at hun sidder og snakker med drenge, hvilket der jo ikke er noget galt i, men føler bare de lægger an på hende, for hun er ikke en grim pige - Tværtimod!

Undskyld for den meget lange tekst, men synes næsten det er nødvendigt for at du kan svare på følgende spørgsmål (hvis du kan):

- Er det muligt, at hun stadig elsker mig og savner mig helt vildt, selvom hun ikke skriver dernede fra mere, og selvom hun ikke vil være sammen med mig mere?
- Hvordan kommer jeg af med de her "vrangforestillinger", og trangen til at stille alle mulige dybt latterlige og udspørgende spørgsmål?
- Tror du, at det at hun skrev dejlige til mig, og det at hun skrev de første to dage har været en "chance", som jeg smed væk ved at stille spørgsmål til drengene?
- Er der en chance for, at hun virkelig vil være sammen med mig igen, eller hvordan ser du på, at hun bliver ved med at sige hun elsker mig, og er lykkelig med mig, men ikke "kan" være sammen med mig mere?
- Hvordan får jeg den "ejerfornemmelse", jeg jo nærmest har, væk?

Jeg vil utroligt gerne ændre mig, og føler selv jeg er blevet bedre til at holde det inde i mig selv, men hun vil jo ikke lade mig prøve, ved at give mig chancen. Elsker virkelig den er pige overalt på jorden, og vil bare have hun er glad, sammen med mig. Ved hun er lykkelig når vi er SAMMEN, for kan se det på hende. Kan se på hende hun også lider.

Hendes baggrund har måske noget at gøre med det, men ved det ikke - Hendes mor har et drikkeproblem, og vil ikke stoppe, så hun skal måske til at flytte hjemmefra og gå til psykolog. Kan det have noget at gøre med det? At hun ikke kan tro på, at jeg kan ændre mig, hvis ikke engang hendes egen mor kan det?

Jeg er MEGET forvirret mht. hvad hun vil. For får aldrig et brugbart svar når jeg spørger.


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 20. aug 2011 09:17 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5435
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Anders

Nu skriver du ikke noget om, hvor gammel du er?

Problemet er jo i grunden ikke, hvad pigen gør - eller om hendes mor drikker? Problemet handler om dig, det er dig, der er skinsyg! Det er dig, der er sygeligt angst for at miste! Det er dig, der forsøger at putte din kæreste i et bur, så ingen anden dreng kan røre hendes hud, eller hun kan snakke med andre drenge - eller blive venner med dem! Og det vil hun selvfølgelig ikke finde sig i!

Det er din opvækst, vi skal se på? Hvordan er du kommet til at have en så stor angst for svigt? For tab? Hvordan er din selvfølelse blevet så invalideret?

Jeg kan ikke sige noget om, hvad pigen vil eller ikke vil, men hvis du vil svare på mine spørgsmål, så kan vi måske komme lidt nærmere på, hvad du kan gøre ved din skinsyge.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 15. sep 2011 07:23 
Hej igen.

Mente heller ikke det var problemet hendes mor drikker, men om det kunne gøre sådan, at hun ikke turde give mig en ekstra chance, fordi hun havde givet sin mor så mange, og bare blev svigtet igen og igen.

Jeg skal ikke kunne sige hvordan jeg er blevet sådan her, for har egentlig ikke haft nogen dårlig barndom. Jeg er 19 år, og skændtes tit med mine forældre, som jeg ikke føler er fair over for mig.

Skal siges, at det lykkedes mig at få pigen igen, som jeg så efter et par uger mistede - Vi havde et skænderi for godt to uger siden, hvor hun havde lovet mig at tage hjem tidligt om eftermiddagen, men først endte hjemme klokken lort om natten, hvilket jeg ikke synes var helt iorden, da jeg synes aftaler er vigtige at overholde.

Der gik så en uge, hvorefter jeg ringede til hende (dumme mig). Hun gad ikke snakke, da hun ville videre, og sagde at hun ikke tænkte på mig så ofte når hun lavede noget mere, men tænkte på mig når hun var alene. Hun skal på studietur her om et par dage, og skal i byen dernede HVER dag, hvilket jeg virkelig ikke bryder mig om. Vores samtale da jeg skrev med hende, endte med at vi fik snakket i telefon, hvor hun så blev sur over, at jeg var for sød ved hende nu. Så hun lagde på, skrev en besked at hun ikke kunne være sig selv over for mig mere fordi vi ikke var sammen længere, hvorefter jeg skrev en laaang besked som jeg intet svar fik på. Dette skete i søndags. Ville bare SÅ gerne have haft et svar på den besked. Overvejer at ringe igen, før hun tager afsted, og ringe igen, efter hun er kommet hjem, men ved godt hvor dumt det er - og hun gider jo ikke tage den. Hvordan kommer jeg nemmest videre, når jeg stadig elsker pigen så højt? (Hun siger det er gengældt, men at hun ikke kunne klare skænderierne mere.
Hun sagde også at hun nyder ikke at skændes og være ked af det hele tiden, og er glad for sit valg. :(


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 17. sep 2011 20:05 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5435
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Anders

Det kan sagtens være, at din ex-kæreste er træt af at give chancer til mennesker, der ikke er i ordentlig kontakt med hende, men snarere er i kontakt med deres egne problemer.

Nu handler det, som du skriver, jo ikke meget om dit liv, men mere om, hvordan du kan kontrollere din veninde, og hun vil tydeligvis ikke være afhængig af andres problemer.

Det tager tid at komme over et brudt forhold, og i den tid kunne det være en god ide, at du koncentrerede dig om at få styr på din skinsyge.
:idea: Læs f.eks. mere i PSYKE & SEX om Jalousi & skinsyge

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 21. sep 2011 09:39 
Ved godt det går mere over i kærestesorg nu, men har virkelig lige brug for at høre nogle råd for hvordan jeg kan komme videre fra det her.

Ringede til hende søndag for en uge siden (ikke sidste søndag), og hørte hvordan hun havde det. Hun sagde, at hun ikke tænkte på mig specielt meget mere når hun lavede noget, hvilket hun gjorde hele tiden, men hun tænkte på mig hele tiden når hun var selv. Samtalen endte med, at hun blev sur over mine spørgsmål, og at hun lagde på, hvorefter jeg skrev en lang besked til hende, om hvad der gik galt og mine følelser osv.

Ringede så igen torsdag, hvor hun igen (gjorde hun heller ikke i starten søndag) ikke tog den, men til sidst fik jeg snakket med hende. Hun sagde, at hun meget sjældent tænkte på mig, selv når hun var helt selv nu. At det næsten kun var sange der mindede om mig, hvis de overhovedet gjorde det. Jeg sagde til hende, at jeg virkelig for alvor har indset alle mine fejl nu, og om hun ville være klar på at begynde at ses lidt igen, hvis ikke nu, så om en uge eller to. Det ville hun ikke, jeg inviterede hende ud og spise og i biografen men fik et afslag.

Hvordan kan hun, efter 1½ uge, allerede komme til et stadie hvor hun næsten ikke tænker på mig længere? Kan hun virkelig være kommet over mig så hurtigt?

Jeg er endda i den heldige situation, at hun skulle på studietur fra i lørdags af, til på fredag. Så der hygger hun sig med nogle af hendes bedste veninder nede i varmen og går i byen og drikker hver dag, hvilket jeg ikke ser et problem i, da hun skal have det sjovt, men er bare ikke så vild med tanken om at hun har det sjovt og er lykkelig uden mig i hendes liv. Ville virkelig ønske jeg ikke havde været nær så jaloux, så jeg ikke havde lavet alle de fejl.

Jeg føler det var mig der på enehånd ødelagde forholdet, føler virkleig hun var den perfekte pige for mig. Hun havde heller ikke engang haft nogle one-night-stands, hvilket jeg (nok grundet min skinsyge) var meget glad for. Desuden så hun jo bare perfekt ud, og var virkelig dejlig - Når hun ville være det.

Hvordan kommer man videre, når man sidder tilbage med tanken "Hvis jeg så overhovedet kommer videre, vil jeg ALTID have hende igen, for hun lavede ingen fejl, og det var mig der ødelagde det."

Er næsten 100 % sikker på jeg aldrig kommer til stadiet, hvor jeg ikke vil have hende tilbage.

Hvordan kan hun have bevæget sig videre så hurtigt? Giver ingen mening for mig, og jeg sidder bare tilbage og ser mit liv gå i stykker. Jeg har ikke været i skole i to-tre uger snart, og jeg VED det ikke er vejen videre, men jeg er så afladt fra kræfter, og om morgenen når jeg står op tænker jeg bare "Nej, ikke i dag.", og så falder jeg i søvn igen.

Jeg vil meget gerne have styr på mit liv igen, som jeg havde det før jeg var sammen med hende, men ser det som en umulighed, eftersom jeg nærmest er "besat" af hende :( .

Ved det forringer alle chancer at ringe og skrive, men jeg føler bare jeg næsten er NØDT til at ringe når hun kommer hjem fra studietur, jeg vil virkelig gerne være sammen med hende igen, og jeg savner ALT ved den pige.

--------

Det skal lige siges, at hun trods alt siger at hun også har det svært (den torsdag), og ikke er kommet videre (virker da mærkeligt når hun næsten ikke tænker på mig, og gør hun nok slet ikke nu jo). Hun siger, at grunden til at hun ikke vil have kontakt mere er fordi hun bliver "nødt" til at komme videre fordi det ikke fungerede, og at hun derfor er "nødt" til at være så kold, og virke så ligeglad over for mig. Forstår det bare ikke. Forstår virkelig ikke hvor den pige jeg virkelig forelskede mig så meget i blev af, og forstår ikke hvorfor jeg bliver så "afhængig" af en pige, når jeg har følelserne for hende?

Jeg har virkelig brug for at snakke om det. Men mine venner gider virkelig ikke høre om hende mere, fordi de bare synes jeg skal have hende ud af hovedet, fordi hun har "pisset" på mig, og nogle steder kan jeg da også godt selv se det, men så tænker jeg bare igen det er min egen skyld, og hun ikke havde været sådan hvis jeg ikke var jaloux.
Jeg har virkelig snakket SÅ meget med en MASSE forskellige venner om det, og jeg har en meget bred vennekreds, men kan meget godt forstå hvis de er trætte af at høre på det samme pis hver eneste dag, og sige det samme pis til mig igen, hvorefter jeg, selvom jeg godt kan se de har ret, vælger at overhovedet ikke lytte til deres råd og holdninger.

Hun havde bare alle de kvaliteter som jeg synes godt om hos en pige, og føler ikke, at jeg kan finde nogen der opføre sig så pænt som hun har givet udtryk for at hun gør.

Overvejer så meget at ringe til hende efter hun er kommet hjem, men ville bare skubbe hende længere og længere væk fra mig, det VED jeg.

Jeg ved jo godt hvordan jeg "bør" komme over hende, ved at cutte kontakten, ved ikke at stalke hendes facebook, ved ikke at tænke "hvad nu hvis?", ved at sige til mig selv, "Hey, det ER slut, der sker IKKE noget igen.". Men alligevel kan jeg bare ikke gøre alt dette. Jeg kan ikke følge mine egen råd til mig selv, fordi jeg føler mit hjerte sidder fast et helt andet sted..


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 27. sep 2011 07:17 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5435
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Anders

Du spørger: "Hvordan kan hun, efter 1½ uge, allerede komme til et stadie hvor hun næsten ikke tænker på mig længere? Kan hun virkelig være kommet over mig så hurtigt?"

Hun kan jo have været træt af dig i ret lang tid, og nu er det så bare hendes punktum finale. Du er derimod slet ikke træt af hende og prøver igen og igen, hvilket sikkert bare vil styrke hendes modstand. På et tidspunkt vil du selvfølgelig, som alle andre, der har prøvet et brud, komme videre.

Som en gammel klog mand inden i mig engang sagde til mig, da jeg var i samme situation som dig: "Klip tråden over!" Det hjælper at gøre det!

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 6 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.692s | Queries: 23 | Peak Memory Usage: 4.81 MiB ]