Tak for svar. Ja du har nok ret. Det jeg længes efter er nok mest accept. Og disse fremmede er i mine tanker så meget klogere end mig, at hvis de kan lide noget som helst der kommer fra mig. Så er jeg måske ok....Og hvis jeg er ok for dem, giver det mod til at stå frem overfor mine venner og familie, som ind imellem nok er lidt flove over mig. De forventer ikke at andre kan acceptere det, de ikke selv forstår. Jeg tror helt ærlig de vil beskytte mig, men det gør mig usikker at de synes det er nødvendigt. Så jeg klamre mig nok til fantasien om at nogen forstår og kan lide, hele mig. Men hvis jeg skal ændre den fantasi, bliver jeg da godt nok ensom. Fordi i den virkelige verden er der lang vej endnu....Men tak Per, nu er tankerne da tydelige, og jeg ved hvad der sker i den fjollede hjerne