Jeg er meget forvirret

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om PARFORHOLDET (Bemærk de andre emner i denne kategori)
Besvar
Johanne87

Jeg er meget forvirret

Indlæg af Johanne87 »

Hej..

Jeg er 20 år, min kæreste er 21.. Vi er forlovede og har en søn på 4 mdr.

Det er noget af en omvæltning at blive forældre! Ingen af os er dog overraskede over hvor hårdt det er, vi elsker det begge..

Min kæreste og jeg har kendt hinanden i to et halvt år, og jeg vil mene vi har et sundt forhold. Vi er gode til at udtrykke vores følelser og snakke sammen. Vi elsker hinanden meget højt.
Jeg er nu begyndt at føle at der mangler noget i vores forhold. Gnisten måske?
Selvfølgelig har den lille taget meget af vores tid og vi har ikke haft overskud til at være 'kærester'. Vi skændes meget, men bliver hurtigt gode venner igen.
Vores sexliv har været godt, men jeg har i to år haft vulvodyni, det har også taget meget på os begge..
Jeg selv tror og håber, at det er en blanding af de to ting, der er "galt", men jeg er ærlig talt forvirret!

Jeg har været forelsket to gange og da jeg mødte min kæreste var det en helt anden følelse. I starten var det nyt og spændende, som det jo er, men senere havde jeg ikke den samme fornemmelse i maven som ved mine tidligere forelskelser. Jeg følte/føler mig meget mere tryg og sikker på ham, men han har samtidig vækket en jalousi i mig, som jeg aldrig før har oplevet.
Jeg har ikke været kæreste med de to, jeg har været forelsket i, og det har ikke været muligt for mig at komme så tæt på nogen af dem, som jeg er med min kæreste..

Mit spørgsmål er så 'bare': Hvordan er rigtig kærlighed?

Var det forelskelse de første to gange, eller bare spændingen at jeg ikke kunne få nogen af dem?

Og måske er det kun spændingen, der mangler i min kærestes og mit forhold. Jeg HAR jo ham, og jeg ved at han bliver..

Han er stadig forelsket i mig. Han har sagt, at han er bange for at miste mig, så måske er der spænding nok for ham?
(Jeg har et ret voldsomt temperament og kan sagtens forstå, at jeg kan have skræmt ham. Det er også noget, jeg gerne vil arbejde med.)

Jeg elsker ham meget højt.
Jeg skal måske lige nævne, at han har friet til mig og vi gerne vil giftes i august.
Jeg har altid ønsket mig denne familie, og jeg kan ikke forestille mig at være sammen med en anden end ham.

I løbet af de 4 mdr. med barn og helt nyt liv, har jeg været meget frustreret. Jeg bliver let gal og ked af det, hormonerne er ikke helt ude af kroppen efter fødslen, og jeg har tendens til vinterdepression.
Der er mange ting, jeg er blevet irriteret over ved min kæreste, hans byture, computeren og andre ting jeg synes, han gør forkert (hvor han jo bare gør det på sin egen måde), byturene er han færdig med, han mener selv han blev desperat et øjeblik, og samtidig er det selvfølgelig hårdt at have en hormonbombe af en kæreste.

Jeg bliver overrasket og forskrækket over, at der pludselig er så mange ting ved ham jeg gerne vil lave om på, f.eks. hans tøj, hans venner/veninder og sommetider også hans tankegang.
Det gør mig forvirret, og så bliver jeg i tvivl om, jeg egentlig føler det rigtige. Jeg burde jo ikke ville lave om på ham!
Jeg har nogen gange tænkt, at det ville være lettere at være sammen med en, der laver mad til mig helt af sig selv..!

Jeg har fortalt ham, hvordan jeg har det og vi snakker meget om det..

Jeg er mest bange for at, når jeg snakker med en prof, så får af vide at jeg ikke har de rigtige følelser og burde stoppe forholdet..
Jeg vil virkelig der her, og jeg er indstillet på at arbejde for vores forhold.

Hvad gør jeg? Er det rigtigt eller forkert?

Johanne
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Jeg er meget forvirret

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Johanne

Rigtig kærlighed er for dig præcist, hvad du gør den til. Og hvis en "prof" overhovedet skulle så meget som at overveje at fortælle dig, hvad "rigtig" kærlighed er, så vil jeg ikke kalde vedkommende for prof :1:.

Det er altid en stor omvæltning at få et barn for første gang, så jeg kan nu godt forstå din forvirring. Og det er jo stadig ganske nyt, når jeres søn kun er 4 mdr. Du kan osse mærke, at de hormonelle ændringer i forbindelse med graviditeten ikke ikke helt er aftaget. Måske er du en anelse utålmodig? :1:

Når du synes, at der mangler noget og tænker, at det måske er gnisten, hvad mener du så med det? Hvilken gnist mangler for dig? Hvordan kunne du bringe noget mere gnist ind i forholdet?

Jeg plejer at sige, at de fleste kvinder kan ikke se noget, der bevæger sig, uden, at det straks skal opdrages eller klædes på :2:. Og du adskiller dig åbenbart ikke fra dine medsøstre, og det er godt du er opmærksom på det. :1:

Måske kunne I have glæde af at læse Phillip C. McGraw: FØRSTEHJÆLP TIL PARFORHOLD - Sådan genfinder I kærligheden, Borgen

Billede

Fordelen ved dr. Phils bog er, at her er fokus først og fremmest på, hvad man selv kan gøre for at få et parforhold til at fungere. På én gang en selvudviklings- og parudviklingsbog.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "PARFORHOLDET"