*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 12. dec 2018 03:05

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 4 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 25. jun 2007 18:11 
Offline
Tilmeldt bruger

Tilmeldt: 13. jul 2006 15:43
Indlæg: 6
Kære Per
Nu er jeg på banen igen..2 gange tideligere inden for det første år af de 1½, vi har været kærester, har jeg spurgt til råds om problemer omkring min kærestes (manglende) lyst til sex i.f.t. MINE behov.
Det 'problem' er gået lidt i baggrunden -og fungerer vel rimeligt nu, men vi (JEG) har problemer med at vi alt for ofte bliver rygende uenige.
Efter en stormende indledning på ca. 3 måneder, som de fleste forelskelser jo varer, skulle vi, efter MIN mening til at opbygge et nært kærlighedsforhold og tæthed. Ikke noget, min kæreste har været for vant til i tidligere forhold efter hans eget udsagn. Hans 8-årige forhold efter en skilsmisse fra dybt alkoholiseret kone, var langt overvejende af kammeratlig art. Sjældent sammen i weekender og ferier, fordi hun havde andre interesser, der altid krævede hende i weekenderne.
Derfor føler jeg, min kæreste slet ikke forstår, hvor meget et parløb kræver. Hans søskende giver mig ret..
Pludselig begyndte han at ombygge et hus, jeg knap kendte til. Vel havde han da sagt, da jeg mødte ham, at han ikke ville blive boende, hvor han boede, og at han ville flytte 50 km. fra mig. Til gengæld forestillede han sig, at vi skulle bo næsten halvdelen af tiden i hans hus - og halvdelen i mit hus. På den måde kunne vi stadig have en vis frihed, som vi havde vænnet os til gennem mange år som singler. På det tidspunkt vidste vi kun, at han havde fremlejet omtalte hus 1 år endnu, men pludselig fik han huset tilbage. Og pludselig var han i fuld gang med at renovere i endda meget stor stil. Godt nok med ekstern hjælp, men alligevel optog det langt de fleste af hans weekender. Han er stadig fuldtids på arbejdsmarkedet med 1½-2 timers kørsel hver vej ... Jeg selv arbejder 2 dage om ugen tæt på min bolig, så jeg véd godt, jeg er priviligeret .. Jeg dyrker så gode interesser ved siden af.

Der gik ikke længe, før jeg brokkede mig over, at vi var så lidt sammen, som vi naturligvis var, men hele tiden sagde han, at når nu det fysisk hårdeste arbejde var overstået, blev der selvfølgelig mere tid til os..
Nu er der så gået 8½ måned, og tingene er ikke ændret væsentlig. Ikke én fuld weekend har vi haft sammen. Jeg har da været velkommen til at være i hans hus, men det har været nærmest umuligt p.g.a. byggerod, og kun køkkenet er på plads. Jeg bor selv i et dejligt hus, så indrømmet, det HAR været svært at være positiv. I mine øjne var det jo noget gammelt (lort), der burde være revet ned. Fordi jeg ikke havde tålmodighed til projektet...
Efterhånden kan jeg godt se lidt af et mønster i vores skænderier, hvor vi 'slår op'..For meget hurtigt at finde sammen igen, fordi følelserne inderst inde jo er der.
Som jeg ser det, er der slet ikke tid til OS. Han har som nævnt fuldtidsjob, fuldtidsjob derudover med byggeriet -og har samtidig en søn i trediverne, der har optaget ham meget. Sønnen fik for 3 år siden en depression efter stress, og siden har min kæreste været om ham næsten uafbrudt. Sagt, at det var uendeligt hårdt, men han var nødt til at være der, når sønnen ikke havde andre!! Sønnen har konsulteret flere psykologer, psykiatere -og det er næsten blevet værre og værre. De taler i tlf. sammen eller sms'er mindst 1 gang om dagen, hvilket har irriteret mig, fordi jeg har skullet høre på denne sygeliggørelse, som i mine øjne har været vildt overdrevent. Følt, at faderen holdt ham i sygerollen.. Nu er sønnen så kommet langt på et par måneder hos en dygtig psykolog, der har fortalt ham, at han IKKE skal se sig selv som 'syg', men nu er det min kæreste, der skulle med til samtale.. Emnet var, at min kæreste skulle lære at indse, at den voksne søn faktisk var på rette køl, ikke begik selvmord -og ønskede langt mindre kontakt. En hård nød at knække, nuvel, men dog positivt. Sønnen klarer fint et fuldtidsjob og er i øvrigt meget velbegavet.
Jeg har virkelig følt, jeg skulle væbne mig med tålmodighed og håbe på, at tingene ordnede sig, men indimellem slipper tålmodigheden altså totalt op. Jeg skælder og smælder. Siger, min kæreste giver vores forhold alt for lidt tid, og han råber tilbage, at han synes, han bruger oceaner af tid på OS.. Et lille regnestykke siger jo, at den tid altså ikke har været der.
Vi taler sammen i tlf. daglig fra hans arbejde, og jeg har da også været langt mere i huset under byggeriet end før, fordi jeg nu føler, at vi trods alt kan være der, men hyggeligt er det bestemt ikke. Længe har jeg følt, at det jo ikke var VORES hus - og dermed set negativt på projektet.

Jeg har mistet mange gange. Først en lillebror af kræft som 20-årig, da jeg var 27 og i øvrigt meget tæt på ham. Dernæst var jeg selv ude for en stor fald-ulykke som 50-årig og kom ud af arbejdsmarkedet i 7-8 år, men har så været heldig at få og klare et deltidsjob inden for mit fag. Herligt.. Som 50-årig mistede jeg overraskende min bror på 57 år, der - i vi andres øjne, helt uden varsel, tog livet af sig..
1 md. senere faldt min søster fra en trappe og brækkede halsen.. Det sidste år før, var jeg dybt ulykkelig over at føle, at jeg HAVDE mistet hende, da hun periodisk var dybt alkoholiseret.. Nu mistede jeg hende så helt. Vi havde altid førhen været meget nært knyttede til hinanden.

Måske disse alvorlige tab, som jeg dog synes, jeg er kommet pænt igennem - ikke mindst ved mit gode netværk, men også fordi jeg fik en god interesse, der udfyldte meget af min tid, men måske dette er årsagen til, at jeg vil have min kæreste mere?? Ikke har tålmodighed? For forholdet VAR jo ikke ret gammelt, før problemerne med sønnen genopstod for fuld kraft - og husbyggeriet gik i gang. Min kæreste forventer det så nogenlunde..!! færdigt om knap ½ år.. Han fortsætter sit fuldtidsjob samtidig..
Hvordan kommer jeg denne utilfredshed til livs? Er det i virkeligheden angsten for at miste, der præger mit forhold? Det skal siges, at min kæreste især faldt for min selvstændighed, min måde at tackle hverdagen og min økonomiske sans på. At have tjek på tingene, som han sagde.. Sådan havde han aldrig oplevet en pige før..

Vi har nu IGEN 'slået op' Lidt barnligt i mine øjne, men det er faktisk mig selv, der starter - og råber, at NU slutter vi. Så flytter vi alle vores ting fra hinanden.. :evil:
Skal jeg/vi i terapi? Hvad siger du til Imago-terapi?? Det nemmeste ville selvfølgelig være at droppe forholdet, men jeg véd også, at der er meget godt i det - og helt ærlig: det er utroligt hårdt at være 'søgende' igen - og lykkes det næste gang :?:
På forhånd tak - og undskyld mit lange brev.
Med venlig hilsen
krebsepige

_________________
Quinden


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel:
Indlæg: 27. jun 2007 08:32 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5438
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej krebsepige [krebs]

Måske skulle du formulere problemerne lidt anderledes, så du ikke bliver en slags skolemester overfor ham, der fortæller ham, hvordan man har et parforhold. Han har åbenbart et andet syn på, hvordan et parforhold kan fungere på end du har. Derimod kan du selvfølgelig fortælle ham, hvilke krav du har til et parforhold, og det skal så vejes op mod hans krav til et parforhold. Det er ikke sikkert, han på samme måde som du oplever et VI.

Det var måske en god ide, at du fik snakket med en veluddannet psykoterapeut for at få lidt rede på, hvad der har med din kæreste at gøre, og hvad der har med din psykiske bagage at gøre - og hvor du kommer til at rode det sammen.
:idea: Inden du evt. vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

Til imago-terapi siger jeg tjah, det kommer nok rigtig meget an på terapeuten. Jeg synes, at jeg har hørt for mange klienter komme og opleve at være mere forvirret efter at have gået i imagoterapi, end de var før, de begyndte på imagoeriet. Jeg foretrækker at kalde en skovl for en skovl og en spade for en spande fremfor at putte problemerne alt for meget ind i symbolik.

Harville Hendrix, der er fader til Imagoterapien, har skrevet en ganske god bog, men det er ikke altid en god ide at lave det om til en hel skole/retning, selv om der selvfølgelig nok er mange penge i det :1:.

Billede
[bog] Harville Hendrix: KÆRLIGHED OG SAMLIV, Borgen

Det er ikke en god ide at blive i et dårligt forhold af magelighed jvnf. "det er utroligt hårdt at være 'søgende' igen"

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel: Skolemester..
Indlæg: 27. jun 2007 18:57 
Offline
Tilmeldt bruger

Tilmeldt: 13. jul 2006 15:43
Indlæg: 6
Kære Per
Tak for svar. Jeg kan da sagtens høre mig selv som 'skolemester', men det ændrer jo for så vidt ikke på, at vi HAR meget forskellige syn på, hvad VI er i et parforhold. Eller rettere, han syntes fra start, at vi skulle være sammen næsten hele tiden -spurgte endda, om han måtte flytte ind hos mig efter 2 måneder, hvilket jeg benægtede. Men vi VAR meget sammen.
Det jeg har svært ved at klare er, at han nu pludselig arbejder næsten uafbrudt på sit hus ved siden af sit fuldtidsjob, som jo ligger langt væk.
HAN synes, det er helt naturligt, han arbejder i døgndrift -og JEG synes, han kunne gemme lidt af arbejdet -eller gøre det mere, når vi var sammen i hans hus. Vi skal trods alt ikke sidde og glo på hinanden.
Men jeg kan da godt se, det nok er umuligt at råde mig til noget konkret, for hvis JEG holder fast i, at han er for lidt for OS, giver han sig kun en smule for en stund -og så er vi jo lige vidt. HAN får sin vilje..
Nu er det ikke sådan, at såfremt han har givet sig lidt -og prioriteret os mere, så går og er irriteret. Så har vi det faktisk RET fint sammen.
Men det er sørme svært at træffe et valg om´skal -skal ikke´, når der er mange følelser iblandet -og fordi vi taler så godt sammen. MEN 1 time eller 1½ i tlf. er jo ikke det samme som at være sammen fysisk.
I virkeligheden er MIT problem nok, at jeg alt for ofte har følt, jeg stod meget langt nede i prioriteringslisten, selv om han benægter det, men indrømmer dog samtidig, at jeg har en stor tålmodighed..
For mig lyder hans 'liste' således: Søn, husbyggeri, arbejde -og mig..
Nu tror jeg nok, jeg véd, du vil skrive, jeg virker barnlig, men sådan FØLER jeg det -og det er det, der er så svært. Måske her er mine tanker om, at JEG har mistet meget -og nu vil JEG have først..???? Forstår du mig mon?
Imagoterapi... Tjaa, det fik du vist manet i jorden hos mig.. Fint!
mvh

_________________
Quinden


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 30. jun 2007 06:51 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5438
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej krebsepige [krebs]

Han er jo kommet ind i varmen, og så kan han jo kaste sig over det andet, der interesserer ham f.eks. husbyggeri. Du synes, at han giver for lidt til dig (ikke OS), og det er jo fair nok, men det er jo dig, der vælger en mand, der ikke giver dig det, du har brug for. Hvis jeg vender det lidt rundt, så er det dig selv, der ikke prioriterer dig selv højt nok og sørger for at finde dig en mand, der opfylder dine behov. I stedet for at finde en mand der ikke gør det og så prøve at ændre på ham. Det sidste er nemlig et slid. Det er der nu ikke noget barnligt i, det gør mange mennesker :1:.

Din prioriteringsliste er ikke noget du FØLER, det er noget du TÆNKER. Tanker kan vi ændre på, det er væsentligt sværere med følelser, som bl.a. er en respons på vores tanker.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 4 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.502s | Queries: 23 | Peak Memory Usage: 4.77 MiB ]