*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 24. apr 2018 19:31

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 4 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 12. jan 2009 10:57 
jeg er en kvinde på 28 år, jeg har en datter på 12 og sammen med min forlovede har jeg en søn på 3... vi har været sammen i knapt 6 år nu og været forlovet i 1 år.

der er flere ting der er gået skævt... men den altoverskyggende er at jeg er blevet syg.. jeg har føleforstyrrelser, er konstant træt og har hovedpine 99% af tiden--- kort sagt så orker jeg stort set ingenting.

jeg har været til mrscanning af hjernen med tanke på enten sclerose eller blodkarspasmer... men har intet fået at vide endnu.

Min kæreste er i job og arbejder et godt stykke væk fra hjemmet, han kører tidligt og er hjemme igen ca. 12 timer senere.

vores søn er meget klæbende omkring ham når han kommer hjem og vil kun have sin far, hvilket jeg sagtens forstår.

Men min kæreste kan ikke overskue tingene... han føler alting hænger på ham og han skal klare det hele selv.

virkeligheden er at min 12 årige datter faktisk ordner de fleste ting og det synes jeg ikke er i orden! men hun kan, ligesom jeg ikke holde rodet og møget ud!

min kæreste beklager sig og er sur, mut og irritabel, for ikke at tale om træt hele tiden... han har trukket sig væk fra mig efter jeg har fået det rigtig slemt (jeg er gået fra at være i 37 timers stilling til at være arbejdsløs og være stort set værdiløs i forhold til husmor-ting og job indenfor 1 måned)
Han sætter sig ved sin pc så snart muligheden byder sig og så sidder han dér til 5 min før han går i seng... vi taler ikke sammen, laver intet sammen, går aldrig ud eller har det sjovt sammen mere... og sådan har det faktisk været i lang tid.

emnet har været oppe ofte og hver eneste gang ender det ud med jeg sidder og tuder af afmagt fordi han enten virker ligeglad (det ved jeg han ikke er) eller simpelthen ikke kommer med nogen anden respons end "hvad vil du have jeg skal sige!?!"

Diskussionen starter næsten altid ud med at han er et mageligt dovendyr, som selv mener at han laver åååh så meget og det er sååå uretfærdigt...
og så kommer alle de spidse og sarkastiske bemærkninger, såsom det altid er ham der står op om morgenen i weekenderne (han glemmer lige at han går ind og sover 3-4-5 timer når jeg er stået op!)

Diskussionen ender altid med jeg sidder sammenkrøbet i et hjørne, og så kommer han hen og lægger armene om mig, ser bekymret på mig og siger at alt nok skal ordne sig og han nok skal prøve at ændre de ting som gør mig så ulykkelig.... og 14 dage går det så fint, men så forsvinder han ind i sin lille boble igen.

I det sidste stykke tid har jeg ikke kunnet sove om natten, jeg har ondt, jeg er bekymret og frustreret og jeg er bange for hvad svarene på MR-undersøgelsen er.

jeg synes ikke han er der for mig eller os nu hvor lokummet brænder... han trækker sig væk og bliver mere og mere distanceret ifht. kys, kram og nærhed.... noget jeg virkelig har brug for, specielt nu... ligesom jeg har brug for at kunne stole på at han tager over med de ting som jeg ikke kan p.t. bare sådan en simpel ting som at lave mad til ungerne....

Den lille lever af rugbrødsmadder og agurk og den store må klare det selv! jeg synes ikke det er i orden og jeg har sagt det til ham og det samme med at jeg har behov for ham mere nu end nogensinde før og så lader han mig bare hænge der alene med det hele.

jeg har sagt til ham at hvis det viser sig til at være sclerose, så må jeg tænke og overveje meget nøje om vi skal gå hver til sit, for jeg kan se at hvis han føler sig overbebyrdet nu og på dette stadie fjerner sig følelsesmæssigt, psykisk og fysisk fra mig, så vil han slet ikke kunne håndtere det hvis jeg ender i en kørestol....

jeg siger det ud af kærlighed til ham... jeg synes ikke han skal brænde ud pga. mig eller blive så overbebyrdet at han går ned med flaget... så hellere stoppe inden det bliver i had og vrede.

Jeg elsker ham af hele mit hjerte og han siger at han elsker mig og vil at vi skal blive gamle sammen.... men det er ikke det han viser eller gør, tværtimod.

hvad hulen skal jeg stille op?

Jeg er så desperat efterhånden at jeg egentlig går med tanker om at få ham med på at sælge huset og flytte hver til sit og så se hvad der sker... på den måde er han ikke ansvarlig for vores fælles hjem, men kun sit eget og kan leve som han ønsker og gør ham glad... for glad er han ikke nu..

og jeg har mulighed for at få den fornødne hjælp hvis det bliver nødvendigt.... uden han skal føle det som et nederlag.

han er normalt en sød fyr, men den søde fyr forsvandt for 2 år siden, da hans far ret uventet døde af styrtblødninger i spiserøret.
Han er på antidepressiv medicin og det har da hjulpet nok til at han igen kan føle glæde ved vores søn... men alt andet er nærmest neutralt.

hvad kan jeg gøre, hvad bør jeg gøre?
Hvad bør og kan VI gøre...?

mvh. Mig

ps. vores sexliv er møgkedeligt og han er altid mest sensuel og tændt hvis han sniger sig ind på mig mens jeg sover og begynder at stimulere mig... jeg vågner ofte mens han er igang med selve samlejet... jeg synes også det kan være fedt... hvis det var engang imellem og det var fordi han ikke kan lade være.... men det er ikke kun derfor... han siger at jeg er mere modtagelig for berøring når jeg sover... hvad han ikke ved er at jeg er begyndt at vågne i det øjeblik han begynder at røre ved mig og så lader jeg som om jeg sover... og det der overraskeder mig er at han rører mig på en helt anden måde, på den helt rigtige måde, som jeg har fortalt ham virker på mig... og det gør han sgi ikke når jeg er vågen!!!

Hjælp mig lige her, hva.... hvad er det der foregår oppe i knolden på ham? jeg er lost!


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 14. jan 2009 15:45 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5434
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej mig

Det er jo en rigtigt frustrerende situation for dig/jer. Hvad har I søgt af hjælp? Så vidt jeg kan se, så må du/I kunne få hjælp til tilskud til psykologsamtaler. Og her var det jo nok på sin plads, at din kæreste deltog.

Din kæreste kunne osse have fået tilskud til psykologsamtaler, da hans far døde - det havde nok været bedre end at få antidepressiv medicin, som har det med at forfladige følelser - der er hverken de høje eller lave.

Snak med jeres læge om jeres situation.

:!: Og husk: STORE BEGYNDELSESBOGSTAVER EFTER PUNKTUM og ved NY sætning hjælper på læsbarheden!!! Det er jo ikke en mobiltelefon [mobil], det her!!! (Siger den gamle dansklærer) :1:

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 18. jan 2009 22:53 
Jeg beklager manglen på store og små bogstaver.

Min bærbare har været i stykker i tastaturet.

Jeg har fået en diagnose nu og det er så heldigvis ikke sklerose, men alligevel noget rigtigt møg!

Jeg har noget, der hedder familiær Hemiplegisk migræne, som er en alvorlig ting (siger neurologen) den giver anfald der minder om små slagtilfælde og er meget generende p.t.
Behandling findes kun i meget begrænset omfang via et eneste præperat, som skal tages i 6 mdr. før man kan se om det hjælper på symptomerne... Gør det ikke det, så kan de ikke hjælpe mig.

Hvad angår vores forhold, så tager vi som regel fat i tingene når de opstår, men i øjeblikket er overskuddet nul hos manden, dog er det lysnet en hel del efter stormødet i hans firma hvor han har forsvaret sin stilling og fået lov til at blive hængende udfra de kunde udmeldinger han havde fået på skrift m.m.

Jeg håber det hjælper lidt på ham at han ikke har den byrde på sine skuldre... Specielt nu hvor jeg har mistet mit job også.

tak for dit svar... Jeg har bestilt en ny tid til ham hos egen læge med henblik på opfølgning af hans medicinering.

mvh. Mig


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 20. jan 2009 15:38 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5434
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej mig

Du kan finde en hel del stof om familiær Hemiplegisk migræne på nettet, og måske er det en god ide at blive medlem af Migræne og Hovedpineforeningen

Migræneanfald kan bl.a. udløses af:
* stress - eller snarere når stress’et aftager (derfor flere anfald i weekenden)
* hormonelle forhold (mange kvinder får hyppigere anfald op til menstruationen)
* for lidt eller for megen søvn
* individuelle faktorer såsom lugte, barometerstanden, tobaksrøg e.l.
* Evt. kosten (inklusiv alkohol, sult, koffeinmangel og bestemte fødevarer)

Hvis medicinen ikke virker, er der jo mulighed for, at du kan se om akupunktur evt. kan hjælpe.

Held og lykke med dig og din mand - og overvej evt. noget PARTERAPI.
:idea: Inden du vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

:idea: Og kig under HOVEDPINE OG MIGRÆNE i kategorien OM SYGDOMME & SUNDHED her i PSYKE & SEX DEBAT

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 4 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.653s | Queries: 21 | Peak Memory Usage: 4.78 MiB ]