*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 14. aug 2018 18:40

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 4 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 27. jan 2009 12:11 
Offline
Tilmeldt bruger

Tilmeldt: 26. jan 2009 10:48
Indlæg: 2
Hej

For nogen tid siden fandt jeg en gammel skoleveninde på Facebook.
I skolen var jeg lidt forelsket i hende, men fik aldrig fortalt det til hende. Nu har jeg sagt det til hende og hun sagde at det vidste hun godt,
men hun ville ikke tage det første skridt. Gammel kærlighed ruster aldrig og jeg er stadig forelsket i hende.

Jeg er dog gift med en sød og kærlig kone, som dog er lidt gammeldags. Vi har kendt hinanden i 20 år. Hun er ikke med på sexlege, noget som jeg gerne vil. Hun vil ikke de fritidsinteresser som jeg gerne vil. Det har vi dog talt om, og hun siger at hvis det kan gøre mig til et bedre menneske, at springe i faldskærm, riverrafte eller leve under en busk i en uge, så skal jeg dog endelig gøre det. Jeg ved godt at når hun siger det på den måde, så er det for at give mig dårlig samvittighed, og så undlader jeg at tage af sted.

Jeg kunne godt tænke mig at vi lavede nogle ting sammen, som kunne flytte hendes grænser, såvel som mine. Men nej, der er lukket. Det vildeste vi har lavet sammen er at gå en tur med hunden over en græsmark. Det er her min veninde kommer ind i billedet. Disse ting vil hun gerne. Hun er lige blevet skilt fra den mand hun har kendt i 25 år, og det har taget hårdt på hende. Hun ved som sagt godt at jeg var og stadig er forelsket i hende, men hun siger, at hun vil ikke indlede et forhold så længe jeg er gift, og ikke har prøvet alt for at blive i mit ægteskab. Vi taler om alt vores børn, vores følelser, sex. Vi taler osse om, hvad vi kan lave sammen, hvis vi nu skulle være kærester.

Jeg vil ha det dårligt med at skulle forlade min kone, fordi jeg ved hun vil bryde totalt sammen. Jeg er ikke længere forelsket i min kone, men føler en vis afhængighed.

Hun er som sagt lidt gammeldags, og vil ikke så gerne tale om følelser og sex. Jeg har en gang sagt til hende, at jeg elskede hende, men svaret var, at jeg vist havde set for mange amerikanske film, og så blev der ikke talt mere om det. Et andet problem e, at hun ikke har ambitioner for sit liv. Hun har et kontorjob, og det er godt nok til hende, men det er jo kun hende som kan lave om på det. Hun har da osse gode sider, men lige nu kan jeg kun se de fejl hun har. Vil faktisk gerne forlade hende, men det vil være som at slå hende ihjel. Kan man godt blive i et forhold på den baggrund, uden at give køb på ens egne idealer?? Hun har osse spurgt indtil om jeg har en anden. Det har jeg så ikke, men hvis jeg havde ville det jo gøre livet lidt lettere, da jeg ved hun ikke vil accepterer utroskab, og ville gerne lade sig skille på den baggrund, så jeg leger med tanken om at ha et forhold eller to og så konfronterer hende med det.

Men er det ikke lidt at stikke halen mellem benene og lade andre tage beslutningen for mig?? Min skoleveninde siger, at jeg skal kæmpe for at holde sammen på mit ægteskab, da det er mange år at smide væk. Men er de smidt væk, hvis man går fra hinanden? Er der ikke altid noget man kan tage med, erfaringer, ting man har lært.

Jeg har talt med min kone om nogle af de ting, jeg godt kunne tænke mig hun lavede om, men som hun rigtig nok siger, man laver jo ikke bare om på sig selv fra dag til anden.

Jeg har besluttet at gi det en chance på et års tid, og hvis det ikke bliver bedre, må jeg jo tage det op til overvejelse. Vil tale med min kone om at prøve parterapi, for at se om det hjælper. Den ved jeg så ikke lige, hvad hun siger til, men det skal da foreslås. Min skoleveninde betyder meget for mig, men det er ligesom min kone ikke forstår, at vi bare er venner. De har mødtes engang til en kop kaffe, min kones eneste kommentar var, hun snakker meget.

Håber ikke det er for rodet, og jeg håber du har en kommentar til det jeg skriver.

MVH

Den forvirret.


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 27. jan 2009 17:08 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5440
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej pt65

Prøv at forstille dig, at en af dine gode venner har skrevet dit indlæg, hvad ville du så dels sige til ham - og dels råde ham til?

Ja Facebook rykker efterhånden lidt rundt på forholdene - og mon ikke der om et par år er de, der forsker i, hvad Facebook betød for de danske parforhold? :1:

Hvis din kone kan klare at gå fra dig efter utroskab, så kan hun osse klare, at du forlader hende uden utroskab, mon ikke det mere er en dårlig undskyldning for ikke at tage dit eget liv alvorligt. Du er jo formenligt 43-44 år og midt i dit liv, og mange ændrer på deres liv på det tidspunkt. Du kan jo overveje, hvad du finder så tiltrækkende ved nøjsomheden sammen med din kone?

Jo det er at stikke halen mellem benene? Ingen år, der er gået, er smidt væk - de er gået! :1: Og selvfølgelig har man da lært noget, som man tager med videre, heldigvis for det!

Jeg forstår godt, at din kone ikke blot tror, at din gamle skoleveninde er en "ven" - hun kan da tydeligt mærke på dig, at hun osse er en "rivalinde" [devil].

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel:
Indlæg: 27. jan 2009 21:04 
Offline
Tilmeldt bruger

Tilmeldt: 26. jan 2009 10:48
Indlæg: 2
Hej igen.

Hmm, jeg må sige du er god. 44 er alderen og jo, jeg er midt i mit liv. Er jeg mon kommet i panikalderen?? Eller er det når man løber efter helt unge piger??
Hvis min bedste ven havde skrevet dette indlæg, vil jeg råde ham til at overveje, hvad han gør. Han skulle se og få rettet skuden op og gi det en chance. Hvis skuden er så læk at den ikke kan reddes, vil jeg sige til ham at han skulle se og komme af på en så værdig og så smertefri måde som mulig, for alle parter. (Læs skuden som ægteskabet) Så kommer spørgsmålet, hvordan komme man af på en sådan måde?? Det sker helt sikkert ikke uden gråd og bandeord.

Min skolevenindes ægteskab ophørte for 3 år siden, men de er dog først blivet separeret nu. Hun sagde til ham at nu ville hun ikke længere og det kunne han sådan set godt forstå, og han tog hatten af for hende for at kunne holde ham ud så længe. De er iøvrigt rigtig gode venner nu.

Jeg vil ikke helt holde med dig at jeg ikke tager mit liv alvorlig. Er det ikke netop det jeg gør ved at stoppe op og overveje hvilken tangent jeg vil ud af?? Det mener jeg, jo det er.

Tror, du har ret i at min kone ser hende som en rivalinde, men jeg har forklaret hende at vi bare er venner, og at vi altså ikke har set hinanden i snart 30 år. Bedre blev det ikke da jeg fortalte hende at jeg var forelsket i hende i skolen.

Du skriver: "Du kan jo overveje, hvad du finder så tiltrækkende ved nøjsomheden sammen med din kone? " Hvad mener du med det??

På forhånd tak


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 28. jan 2009 07:28 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5440
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej pt

Jeg tror ovenikøbet, at du har haft fødselsdag inden for den sidste måned ;)

Nej jeg tror ikke, at du er kommet i panikalderen, jeg tror gensynet med din gamle skoleveninde har vakt en masse længsler i dig og har tydeliggjort det nøjsomme liv, som du lever med din kone nu.

Du længes efter udfordringer sammen, du længes efter sexlege, du længes efter større mål i livet - og det du er i er: "Det vildeste vi har lavet sammen er at gå en tur med hunden over en græsmark." .. "(du) vist havde set for mange amerikanske film" ... "hun ikke har ambitioner for sit liv" - og åbenbart heller ikke for jeres fælles liv! Det er, hvad jeg vil kalde nøjsomt.

Når jeg skriver "at tage dit eget liv alvorligt", så handler det om, at du overvejer utroskab som en udvej ud af forholdet til din kone, i stedet for at se på dine længsler og dit nuværende livsindhold og din nuværende livskvalitet, og så reagere på det. I min optik så må det handle om at sige til - lige ud af landevejen: "Jeg trives ikke i forholdet, jeg vil noget andet med mit liv!" Og det er selvfølgelig et godt første skridt, "at stoppe op og overveje hvilken tangent du vil ud af." :1:

Selvfølgelig tror din kone ikke på, at du kun ser din gamle veninde, som veninde, som du skriver: "at jeg var og stadig er forelsket i hende" .. "Vi taler om alt vores børn, vores følelser, sex. Vi taler osse om, hvad vi kan lave sammen, hvis vi nu skulle være kærester". Kvinder har en god næse for den slags. Din veninde gøder jo dine (ud)længsler. :1:

Det kan være en ganske udmærket ide at gå i PARTERAPI, men det kræver at begge parter vil.
:idea: Inden I evt. vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 4 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.449s | Queries: 19 | Peak Memory Usage: 4.78 MiB ]