*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 20. okt 2018 10:36

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 6 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 24. sep 2009 23:49 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 24. sep 2009 22:16
Indlæg: 1
Jeg mødte mig mand for 18 år siden, vi har sammen fire børn i alderen 1-9 år.

Både min mand og jeg har lidt omsorgssvigt som børn .... Min mand, nok i større grad end jeg. Det handler om, at han ikke har boet hos sin mor de første 7 år af sit liv, at hans mor aldrig har fortalt, at hans afdøde far, ikke er hans biologiske far (min mand har vidst det siden omkring 5-6 års alderen), at hans mor har løjet overfor ham osv. osv.

Jeg har bearbejdet mine problemer via en psykolog gennem mange år, og er faktisk kommet ud på den anden side, som et helt menneske.

Problemet er, at min mand ikke vil erkende sine problemer. Hans selvværd er ikke-eksisterende og han lider af overvægt, som er psykisk betinget på lige fod med andre former for spiseforstyrrelser. Hans BMI er over 40 og han har problemer med helbreddet, bl.a. søvnapnø.

Han spiser i smug, lyver og siger at han ikke spiser slik, sodavand, chokolade m.v - men der er altid et tons slikpapir i bilen. Han står op om natten og spiser, spiser faktisk 24 timer i døgnet - og kommer jeg gående gemmer han de højbelagte madder med remoulade og mayonnaise i skabet eller under karkluden osv. I går da jeg skulle tørre bordet af, kom der en remoulade-mad til syne under den .... Min mand så meget forbavset ud over hvordan den mad var kommet der .... Det var ihvertfald ikke hans .... Og min eneste kommentar er; “latterligt” .... Jeg aner ikke hvad jeg skal mene om hans forskruede forhold til mad. Jeg ved bare, at bliver han ved med at tage på, bliver jeg enke og vores børn faderløse langt tid før vi ønsker ....

En anden ting, der piner mig, er hans løgne. Det kan være om alt .... Han siger selv han lyver for, at han skal fremstå bedre, end han er. Hans løgne omkring internetsex er frygtelige for mig. Han surfer efter escortpiger og andre ludere. Han har skrevet med en luder. Han tjekker escortpigernes ugeplaner ud. Et er at han downloader film og får virus på pc'en. Et andet er escortpiger, ludere og kontaktannoncer, hvor han skriver at han ikke kan affinde sig med et fast forhold - det er for kedeligt for ham. Men til mig siger han, at udover de to piger, som jeg tilfældigt opdagede han besøgte, har han ikke besøgt andre - og han har aldrig været mig utro ... Hvorfor gør han det? Er han mig utro? Hvorfor fortæller han mig, at han elsker mig overalt på Jorden, og at jeg er dejlig og tilfredsstiller hans behov, når han kigger efter escortpiger????? Jeg fatter det ikke .... Jeg er ikke jalou anlagt, men for f... hvor det stikker og gør ondt, når han skal noget ..... Jeg har taget ham i løgne så mange gange, at jeg føler, at det slet ikke er værd, at prøve at stole på ham .... Og så kan han ikke engang indrømme løgnene. Selvom jeg har beviser for at han lyver - fortsætter han ..... Hvorfor ...??????

Jeg har spekuleret på om han er afhængig af internetsex. Han kan ikke lade være med at surfe, lyver om det og om hvor lang tid han har siddet foran skærmen .... Jeg kontrollerer det ikke, men opdager det jo tilfældigt. F.eks. når jeg er afsted til kursus en aften om ugen, hvor han skal putte børn, og jeg kommer hjem 22:45 og børnene ser tv, mens far surfer efter sex .... Efterfølgende har jeg tjekket hans pc et par gange og opdaget han har siddet og surfet efter sex fra omkring 17-tiden, hvor jeg er kørt .... Børnene har så været overladt til sig selv det meste af tiden .... Eller hvad? Jeg har så også kunnet se, at han surfer efter sex dagligt eller om natten (han står op) og oftest i en time eller mere af gangen - eller også fem-ti gange i løbet af dagen .... I hvertfald de to-tre gange jeg har tjekket og gennem de par uger pc'en gemmer i history .... Er det normalt, at mænd surfer så meget efter sex - og tilsidesætter deres børn, for at surfe? De to store er flere gange ikke kommet i skole dagen efter mit kursus, fordi de har været dårlige om morgenen, af for lidt søvn .... Resultatet blev, at jeg - endnu engang tilsidesætte mig selv - og droppede ud af kurset. Jeg måtte jo tage vare på mine børn .....

Han har svært ved at være intim .... I lange perioder “glemmer” han at være kæreste .... Så kommer han hjem og er pludselig kommet ud af skallen og er helt vild glad og kærlig. Vi har sex hele tiden i tre, måske fem dage - og så har han fået nok af mig igen, og trækker sig væk .... Dvs. at han ikke svarer mig, snakker til mig, kigger på mig, rører ved mig eller viser nogen form for interesse for mig. Rent ud sagt føler jeg mig uelsket, overset og ignoreret .... En ret urar følelse, som får det til at vælte ind med negative følelser fra min barndom, hvor det var fra min mor, jeg oplevede disse sider. Jeg bliver frusteret og efter et par uger begynder jeg at gå min mand på klingen for at få et svar på hans uvilje .... Det eneste det ender med er, at jeg begynder at råbe i ren afmagt over at han lader somom jeg ikke eksisterer .... Men så får han til gengæld munden på gled og bebrejder mig, at jeg råber, og at det er min skyld han lukker sig i. For hvem vil svare mig og kigge på mig, når jeg råber .... Sandt nok - men hvad med de sidste 14 dage og den sidste time, hvor han har ignoreret mig og ikke villet svare mig??????? Det gør mig så dybt ulykkelig, og jeg begynder næsten altid at græde, og han skrider med truslen om at jeg bare kan beholde hus og børn, for nu går han ud foran en Scania eller skærer halsen over på sig selv .... Det er så frygtelig, og jeg aner hverken ud eller ind længere. Hvad hvis han gør alvor af truslen?????? Jeg sidder bare og venter, som et rystende espeløv, de mange timer, han er væk .... Håber bare han kommer tilbage - uskadt .... Det er bare så hårdt at skulle kapere de tanker, og så samtidig fungere som mor for børnene, somom intet var sket .... Hvis bare han ville forlade mig ordentligt .... Men han kommer altid tilbage igen og undskylder, græder og siger, at han har tænkt over det. Han vil få hjælp. Han har dårlig samvittighed over at han ikke har svaret mig, at han skubbede til mig i vrede, da han gik osv. ..... Får det nogensinde en ende?????

Jeg er i dag en velfungerende og selvstændig kvinde. Mit selvværd er helt okay - men bliver forringet ret kraftigt, når min mand flipper ud .... Jeg spørger mig selv, hvorfor jeg bliver sammen med min mand ....????? Han er far til min dejlige børn. De elsker ham, og jeg vil ikke påføre dem unødvendig skade .... Men påfører jeg dem skade, ved at blive ....???? Jeg synes, det er ret indviklet. Hvis min mand var “normaltfungerende” på fulltime, og med det mener jeg, som de tre-fem dag hver eller hver anden måned - så ville jeg ikke betænke mig .... Selvfølgelig ville jeg blive sammen med ham .... Han er Jordens dejligste fyr :D .... Men ligeså beregnede, spydig og sarkastisk kan han være alle de øvrige dage - og det, blandet med hans lave selvværd og selvdestruktive tanker, er en eksplosiv cocktail .... :(

Jeg har de seneste mange måneder skrevet med en god ven ... Vi har chattet en enkelt gang, men mailer ellers sammen - næsten dagligt .... Vi snakker aldrig i telefon sammen ... Han er rigtig sød og forstående og jeg får luft for en masse ting. Han er blevet skilt for et års tid siden, og har selv været en masse igennem med skilsmissen, med børnene og følelserne osv. .... Jeg har præciseret overfor ham, at vi kun er venner og vi er ikke andet. Men jeg føler alligevel ikke jeg er ærlig overfor min mand. Jeg har fortalt, at jeg skriver med en ven, om vores parforhold. Han har ikke kommenteret det yderligere, og jeg er i tvivl om hvorvidt han overhovedet har hørt det - eller måske glemt det ...?

Jeg elsker min mand .... men kan ikke leve med ovenstående, som er en meget kort beskrivelse. Der er meget, der er udeladt ....

Men hvad skal, kan og bør jeg gøre ....????? Er der en chance for at vi kan fungere sammen, som i de korte perioder, jeg har omtalt? .... Der har vi det jo fantastisk sammen - hele familien .... Og det er jo også det, der gør, at jeg ikke er gået fra ham .... Jeg håber jo på, at det kan blive hverdagen sammen .... Men er jeg bare blind?

Hjælp mig ..... Jeg er virkelig i krise, og behøver råd og vejledning til at afgøre om vi skal blive sammen - eller ikke .... Om hvilke tiltag, der, i så fald, skal til - fra os begge .... Hvad oddsene er for, at han nogensinde får låst døren op til sit smertefulde indre ....

Janne


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 30. sep 2009 14:25 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5438
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Janne

Det lyder som om, at du trods alt har noget til gode med hensyn til arbejde med dig selv, f.eks. hvad der får dig til at blive sammen med en så dysfunktionel mand? Man kan vist roligt sige, at du i den grad bliver omsorgssvigtet af din mand nu. Det er så muligt og osse tydeligt, at din mand har brug for hjælp, men hvis han ikke er motiveret, så kan det heller ikke lade sig gøre.

Men det er jo ikke kun dig, der lever i en yderst dysfunktiuonel familie, det gør dine børn osse. For deres skyld var det nok en god ide, at du flyttede fra din mand. Måske kunne det så være et vink med en vognstang til din mand om, at han må gøre noget for at få arbejdet med sine problemer og sin meget usunde adfærd.

I forhold, hvor der har været mange op og nedture, og hvor det der binder er håbet om, at "det nok vil blive bedre hvis ...", der er det svært at få sluttet det.

Jeg må sige, at jeg ikke ud af det, du har skrevet, kan forstå, hvad du mener med, at du elsker din mand, hvad er det ved ham, du elsker. Håbet?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
 Titel:
Indlæg: 30. sep 2009 22:22 
Hej Per :)

Tusinde tak, fordi du tog dig tid til at svare mig. Det er et direkte svar som leder mig ad den sti, jeg ikke har lyst til at se.

Jeg kan ikke give svaret på hvorfor jeg bliver sammen med min mand. Jeg elsker den mand, jeg giftede mig med .... Men han er ikke den samme og jeg har udviklet mig meget siden dengang. Jeg tænker på den varme og omsorgsfulde mand, jeg giftede mig med, og får ondt af den mand, han er blevet til .... Jeg ville ønske, jeg kunne få ham til at forstå, at han skal arbejde med sine problemer, istedet for at lade stå til .... Det går jo ud over børnene og mig. Men som du skriver, er han ikke motiveret .... Det er mig, der kæmper hans kamp .... Mig der ønsker, at han skal passe på sig selv og få hjælp .... Jeg ønsker, han skal blive motiveret .... Jeg ønsker, at han skal være der for børnene og mig.

Så jeg kan godt se, hvad du mener .... Men hvor er det svært at flytte fra en mand, der ikke har det godt. Jeg ved det vil såre ham enormt meget, for jeg tror han elsker mig .... Og jeg kan slet ikke bære tanken om at såre ham .... Og jeg er bange for, at han skal gå helt i hundene .... Det kan jeg ikke bære. - Måske har jeg bare et for blødt hjerte .... Måske er jeg lige nu fanget i problematikken fra min barndom, hvor min mor stødte mig fra sig pga. en fødselsdepression. - Min mand har støttet mig i mit voksne liv, til at få bearbejdet følelserne hos en psykolog.

Før jeg begyndte til psykolog havde jeg intet selvværd og jeg var enormt bange for at min mand skulle droppe mig .... Jeg kunne slet ikke overskue at skulle leve uden ham .... Jeg ville bryde helt sammen og derfor har jeg tilgivet ham, at han skrev og mødtes med nogle kvinder. Jeg havde ingen selvstændighed og havde vildt meget brug for bekræfelsen af, at jeg var go' nok osv. Sådan har jeg det slet ikke længere, men har en mistanke om, at jeg i øjeblikket er fanget i fortidens følelser. Jeg vakler frem og tilbage og håber at problemerne løser sig. Håber min mand en dag begynder at svare mig, snakke med mig, have lyst til mig .... Ja, at han vågner op ....

Lige nu sidder jeg med tårerne i frit løb ned over kinderne .... Jeg vil gerne holde fast i det jeg har nu, - men samtidig har jeg lyst til at tage hul på livet .... Mærke kærligheden og omsorgen i mit liv igen .... Og jeg håber jo hele tiden, at det kommer fra min mand .... Så ja, det er måske håbet, jeg er forelsket i .... Jeg er i tvivl ....

Vi har haft rigtig mange op og nedture .... Og det er svært at bryde cirklen .... Det er ligesom med en gammel bil, man er gift med. - Hvornår skal man skille sig af med den? Nu kører den jo så fint, - lige indtil næste værkstedsbesøg indhenter den .... Jeg sidder med samme problematik. Alt går i hårdknude, men bjerget forceres, og min mand viser hans “gamle side” helt eller delvist .... Og jeg tænker, at nu går det måske i den rigtige retning. Han søger nok hjælp og kommer videre .... Og vi kommer videre .... Men så bliver tæppet hevet væk under mig og bjerget tårner sig op foran mig igen .... Jeg tænker, at kommer jeg over dette bjerg, så venter løsningen måske på den anden side .... Og det er netop det, der er så svært .... For hvad hvis løsningen virkeligt var der og jeg opgav????? Jeg er virkelig i syv sind lige nu .... tankerne kværner rundt i min krop ....

Jeg kan mærke, at jeg slet ikke er afklaret omkring dette endnu .... Jeg kendte faktisk dit svar på forhånd, men alligevel kom det bag på mig, fordi jeg ikke vil se det i øjnene, at vores forhold måske er forbi .... Og jeg ved ikke hvorfor .... Det er så irrationelt ....

Janne


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 1. okt 2009 07:19 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5438
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Janne

Ja, du lever på håbet og drømmen om noget, der var engang. Måske kunne du have glæde af at læse disse bøger (kan lånet på biblioteket):

Billede
[bog] Robin Norwood: Kvinder der elsker for meget

Billede
[bog] Heidi Korsgaard og Kirsten Sylvest Carlsen: Når kærligheden kammer over

Måske skulle du overveje selv at gå i psykoterapi igen for at få afklaret din livssituation.
:idea: Inden du vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Senest rettet af PER HOLM KNUDSEN 22. dec 2009 10:45, rettet i alt 1 gang.

Rapporter indlæg
Top
   
 Titel:
Indlæg: 1. okt 2009 23:40 
Hej Per :)

Jeg har lige reserveret de to bøger på biblioteket. Dem vil jeg læse og så vil jeg søge noget hjælp, som du foreslår - og som jeg selv har tænkt over er nødvendigt .... Jeg bor tæt på Hammel, så jeg ringer og får en tid ....

Knus Janne :)


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 3. okt 2009 07:01 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5438
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Janne

Du skal være velkommen, du kan se nærmere om tider m.m. her: PSYKOTERAPI & SEXOLOGI - INDIVIDUEL TERAPI - PARTERAPI.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 6 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.596s | Queries: 23 | Peak Memory Usage: 4.81 MiB ]