Skal jeg give slip eller kæmpe?

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om PARFORHOLDET (Bemærk de andre emner i denne kategori)
Besvar
MissJG
Ny bruger
Indlæg: 1
Tilmeldt: 7. okt 2009 11:34

Skal jeg give slip eller kæmpe?

Indlæg af MissJG »

Nu bliver jeg nødt til at få luft, og få nogle gode råd.

Jeg er en kvinde på 31 år, som lige er flyttet fra sin kæreste, vi har et fælles barn på snart tre, og jeg har fra tidligere ægteskab to børn på hhv. 9 og 12 år. De to store børn bor hos mig, men den lille hos sin far. Jeg fik i Maj måned en blodprop i hjernen, men heldigvis er jeg ikke blevet ramt så hårdt, jeg har fået nogle problemer med motorikken, koncentrationsevnen er væk, overskud har jeg ikke noget af, hukommelsen svigter, samt at to af mine fingre har "foldet" sig sammen, og kan ikke stækkes ud.

Da jeg lå indlagt på hospitalet, kom min kæreste og børn ikke og besøgte mig, om det var fordi at de ikke kunne klare at se mig på denne måde eller om det var de 100 km. kørsel ved jeg ikke, men det fik mig til at spekulere meget over om min kæreste overhovedet elskede mig.

Da jeg kom hjem, var alt som det plejede, dog kunne jeg ikke rigtig få tingene til at fungere som de plejede. Jeg startede hurtigt til genoptræning, og var der to gange om ugen, men sidst i Juli tog de en snak med mig, om at det ikke var godt for mit helbred at jeg skulle fortsætte, da min hjerne led overlast og den har brug for total ro, for at kunne få den raske del af hjernen til at overtage de funktioner den døde del havde.

Min kæreste er selvstændig og har 4 virksomheder, jeg har gennem de 5 år vi har været sammen, arbejdet for hans firmaer, det ene er et rengøringsfirma, hvor jeg har stået 100% for det hele, der var på det tidspunkt 16 fastansatte, og en masse adm. arbejde, samt jeg var også ude på arbejdspladserne og gøre rent, det skete tit og ofte, at jeg arbejdede i flere dage i træk uden søvn, og det er nok det hårde arbejde og stress der har forårsaget denne blodprop.

Men da jeg blev syg, måtte jeg jo med det samme stoppe, og min kæreste stod så for alt alene. Så når han kom hjem, fortalte han jo om hvordan det gik i firmaerne, og når der var problemer tog jeg dem til mig, og brugte min tid på at finde løsninger frem for at bruge min energi på at blive rask, samt jeg spekulerede meget over om min kæreste overhovedet elskede mig mere.

Dette problem kendte de til på mit genoptræningssted, og mente at det bedste ville være for mig at rejse væk i nogle måneder, både uden mand og børn, og samtidig fortalte de mig, at hvis ikke der inden for få måneder viste sig forbedringer, ville mit helbred nok blive forværret og jeg ville nok ikke kunne blive rask igen. Dette fik mig til at tage den beslutning at jeg måtte flytte fra min kæreste, altså vægte helbreddet frem for kærligheden og familien. Jeg delte ikke disse tanker med min kæreste, men sagde en aften til ham at jeg ville flytte, og om han kunne hjælpe mig med at skaffe en lejlighed, hans kommentar var om der ikke kunne gøres andet, og det sagde jeg nej til.

Der gik en uge og så havde han skaffet mig en lejlighed. 14 dage før jeg skulle flytte, gik det op for mig, at jeg heller ikke kan blive rask ved at være adskilt fra min kæreste, min lille søn og mit hjem, og vidste at det var sammen med dem jeg skulle være, talte så med min kæreste om det, og han måtte erkende at han ikke havde kræfterne til at gå baglæns, så der var nu ingen udvej jeg skulle flytte.

Jeg bor 12 km. væk fra ham og min søn, vi er stadig kærester, men kan kun ses når min lille søn sover, for han kan ikke finde ud af det, når jeg pludselig er der, og så forsvinder igen. To gange om ugen hjælper jeg ham med at gøre hans hus rent, så har jeg noget at stå op til, og noget jeg elsker at lave. Mit helbred er faktisk blevet bedre, selvom der kun er gået lige en måned.

Jeg har fortalt min kæreste at jeg nu kæmper for at blive rask og vinde min familie tilbage, og har bedt ham sige hvis ikke jeg skal kæmpe for min familie, og det siger han at jeg skal, jeg må ikke give op. Så jeg kæmper, men som vi kvinder vel er, så vågner der tanker op i vores hoveder som begynder at plage en meget, og det er nu det der sket her.

De første to år jeg var sammen med ham, skrev han tit med en kvinde han engang var meget højt forelsket i, og dette var helt i orden med mig, til jeg en dag fandt ud af, at han var ked af at det ikke kunne være dem der var sammen, for hun boede for langt væk, og ville aldrig flytte derfra og han ville ej heller flytte, så de måtte nu bare leve med dem de kunne få. Jeg talte med min kæreste om dette, og sagde at det sårede mig dybt, og han måtte vælge mellem at have kontakten med hende, eller sige farvel til mig.

Han valgte så at droppe kontakten til hende. Jeg opdagede så da jeg en aften var ude hos ham om aftenen for at have noget god sex, at han dagen efter jeg var flyttet, havde oprettet hende på sin msn, og de nu dagligt skriver sammen, det var som at få en kniv i hjertet, men sagde intet og lader som ingenting, men inderst inde er det ved at æde mig op.

Han bor i et stort hus hvor der er 6 værelser mm. Nu har han så indrettet min søns værelse til et gæsteværelse, min datters værelse til vores søns legeværelse, hvor der er købt helt nye møbler til, så har vores søn også et soveværelse som ligger på 1. salen, hvor de andre værelser også er, pånær to. Det ene værelse på 1. salen er så lille, at det kun kan bruges som pulterrum, og nedenunder er der et stort værelse der skal bruges til hans store drøm en biograf, og så er det jeg tænker, jamen der er jo ikke længere plads til os i deres hjem, så mon han også virkelig ønsker en fælles fremtid, eller er vi kun sammen til han finder en anden kærlighed, for lige nu må det jo være dejligt, at når han har lyst til sex så kommer jeg, med det samme. Han får gjort sit hjem rent, og har slet ingen forpligtigelser over for mig.

Han er en mand der er blevet svigtet mange gange gennem sit liv især af hans familie og specielt mor, han flyttede sammen med sin far da han blev 12 år, og hans far har lært ham at følelser skal man ikke vise, for man bliver knækket af dem, og dette har jeg tit talt med ham om, og han ville gerne at det var anderledes, men har nu været meget følelseskold i mange mange år, og kan ikke ændre det. Han er meget hård, men dog en utrolig god mand, men jeg kan nu ikke længere se hvordan jeg skal tackle ham og kampen om en fælles fremtid.

Vi har i det store hele altid haft det godt sammen, og specielt vores sexliv har været perfekt, vi har begge fået udlevet vores fantasier og afprøvet grænser, og jeg tror ikke på at man kan have et bedre sexliv. Så kan heller ikke lade være med at spekulere om det er sexlivet han holder fast ved. Nå men vil stoppe den her roman, har bare brug for at få et los i r.... og få et råd om, om jeg skal kæmpe videre, eller skal jeg give slip, og hvordan jeg skal håndtere at han skriver sammen med hende igen.

Mvh. en meget fortvivlet kvinde.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Skal jeg give slip eller kæmpe?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej MissJG

Det er den slags spørgsmål, hvor det er svært for mig at svare "giv slip" eller "kæmp". Det kan være rigtig svært at opgive et menneske, man har det så godt med seksuelt og alene af den grund, holder mange jo ved :1:.

Mit bedste bud er, at du prøver at gennemarbejde begge situationer: 1) at du giver slip - 2) at du bliver og får det bedste ud af det.

Det kan du gøre på mange måder f.eks. med tre stole:

Billede

Prøv de to forskellige valg A og B igennem ved at sidde på henholdsvis stol A og fortæl dig selv om, hvordan dette valg opleves og så tilbage til neutral stol N. Der på til stol B og fortæl dig selv om, hvordan dette valg opleves og så tilbage til neutral stol N. Til sidst på neutral stol N og foretage valg: A eller B.

Dette kan udvides med en anden metode: Dit sidste valg i livet. Forstil dig, at din gud kommer til dig og siger: MissJG, desværre er din kvote af valg ved at være brugt op, og du har nu kun ét valg tilbage, så hvad vil du vælge af de to muligheder. Det plejer at være effektivt :1:.

Og endelig kan du prøve at udfylde en Afklaringsoversigt, som du finder her under REDSKABER.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "PARFORHOLDET"