*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 19. aug 2018 05:03

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 4 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 15. jan 2011 06:47 
Kære Per,
jeg vil gerne skrive lidt om hvorfor jeg er ked af det nu. Jeg er i et forhold med en vidunderlig dejlig kæreste. Vi er 31 og 28 år. Begge inde for den mere kreative retning. Han arbejder inde for musikkens verden, mens jeg er ovre i det visuelle udtryk.

Vi er samtidigt i et langdistance forhold, hvor jeg mødte ham under et erasmusophold, så vi har boet sammen og været meget sammen før, jeg blev nødt til at tage tilbage til DK, før at gøre uddannelse færdigt. Desuden skal jeg snart ned til ham igen, og være der et par mdr., som jeg glæder mig til :lol: !

Min kæreste er med til at hjælpe en veninde med et projekt hun gerne vil have udført. Jeg har det svært med at han ikke fortæller mig hvornår de mødes og øver. Jeg udviser og føler også at det er godt de kan arbejde sammen, og lave et projekt sammen. Så jeg føler ikke den jalousi for det, men måske er det skinsyge, da jeg er lidt nedtrykt over at jeg ikke kan være en del af det. Men det der går mig på er, at han ikke lige nævner over tlf hvornår de mødes, eller endda fortæller mig om hvordan det går. Han fortæller mig om alt muligt andet, hvordan det går med hans andet band, men i sidste weekend 'undlod' (?) han at fortælle mig at de har aftalt at mødes. Han nævner det altså ikke, men fortæller mig at han har øvet sammen med sit band to gange den weekend. JEg fik dog så at vide af vores veninde pr mail, at de mødtes ( derfra kender jeg til det :-) ), men det gjorde mig virkelig ked af det, og jeg følte en smule vred samtidigt med uforstående overfor hvorfor det skal være hemmeligt (måske) fra hans side. Så derfor ringede jeg ham op, og startede med at sige, at jeg håber ikke at jeg på nogen måde har udtryk mig overfor at deres projekt sammen ikke er godt, og om hvorfor han ikke har fortalt mig det, men kun om det andet band. For jeg har kun støttet det i al den tid...

Han sagde ikke så meget, men mere om at hun jo er min veninde...
Jeg tror at han tror, at jeg føler de kører noget med hinanden, og det er jo slet ikke det jeg føler. Jeg elsker ham højt, jeg føler også at han elsker mig. Men jeg har haft svært ved at forstå hvorfor han ikke fortæller eller lige nævner om deres projekt , på samme fod som hans andre projekter. Det at han ikke nævner det for mig, gør at det hele bliver lidt specielt, og det igen, gør mig utryg.

Jeg er bange for at jeg ikke fik udtrykt mig ordentligt over tlf, for det er første gang jeg spørger til det.

Nu har han ikke ringet til mig i 2 dage, og jeg er ved at gå i spåner. Har det fysisk dårligt og kan ikke koncentrere mig. Er så ked af det, og kan ikke se eller finde ud af hvad jeg skal gøre.

Det er jo svært at udtrykke sig 'rigtigt' over telefonen, ikke kunne se hinanden i øjnene etc. Derfor føler jeg også at han burde føle det er vigtigt at vi ikke gemmer noget for hinanden.

Er jeg helt forkert på den, Per? Var det forkert af mig at spørge til det? Jeg vil nødig være en kontrol freak kvinde! eller leve med jalousi eller skinsyge.

kh
Sate


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 17. jan 2011 12:14 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5440
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Sate

Du skriver, at du ikke vil være en kontrolfreakkvinde, men du agerer da vist sådan ;). Personligt har jeg svært ved at forstå, hvorfor din kæreste skal aflægge detaljeret beretning om sin gøren og laden - men jeg er selvfølgelig osse en mand :1:.

Jeg tror, at det vil være en god ide at få klarlagt, hvad det i grunden ér, som du vil vide. Er det oprigtig interesse for hans arbejde? Eller er det i virkeligheden for at undersøge/kontrollere din kærestes følelsesmæssige relation til arbejdsveninden?

Hvis det er almindelig hyggesnak om løst og fast, så kan du vel bare spørge om det, som du ønsker at vide. Og lad være med at regne med at din kæreste er tankelæser, der ved, hvad hvad du vil vide.

Billede
Klik på billedet for at se det større

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 17. jan 2011 23:20 
Hej Per,
tak for dit svar. Min kæreste og jeg har fået talt med hinanden, og jeg har også indrømmet overfor ham, at det bunder i jalousi. Jeg ved jeg lider en smule af det, men jeg arbejder bevidst med at holde det væk fra forholdet, og om ikke at indblande ham i mine 'fantasier'. Jeg kappede desværre over sidste uge, men han er en god mand at tale med, og han forstår mig, og støtter mig. Og det er dejligt han heller ikke har sagt undskyld eller noget. Jeg støtter ham i hans forskellige projekter, og har lært til en anden gang ikke at tvivle på ham, eller være jaloux vedr. hans møde med vores veninde. Den jalousi jeg har, stammer fra at være såret fra et tidligere forhold, der startede med at eks-kæresten begyndte at blive senere og senere på arbejde, og var alene sammen med en pige der arbejdede sammen med ham. Desuden havde han det ønske om at gøre mig jaloux, da han mente, at det viste min rigtige kærlighed til ham. Skørt. Han lykkedes, men på min bekostning, at jeg ikke har den åbenhed, som jeg havde da jeg var yngre.

Derfor ved jeg at jalousien er min alene, og har intet med min kæreste at gøre. Det har jeg også måtte forklare ham, at hvis det nu skulle ske engang at jeg bliver muggen og trækker ind i mig selv, skyldes jalousi, så forstår han det nu, og at jeg har brug for lidt 'time out'.

Mange tak for hjælpen, Per.
mvh
Sate


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 18. jan 2011 07:33 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5440
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Sate

Godt du fik snakket med din kæreste, godt du fik fat i, hvad det drejer sig om, og dejligt at du har en forstående kæreste.

Hvis jalousien/skinssygen kommer til at genere dig for meget, så få dig en snak med en professionel psykoterapeut.
:idea: Inden du evt. vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 4 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.374s | Queries: 21 | Peak Memory Usage: 4.77 MiB ]