Side 1 af 1

Tæt på at skilles

: 13. jan 2010 20:01
af Christensen
Jeg håber at kunne få et spark i den rigtige retning. Vi har kendt hinanden i 13,5 år - først været sammen i 6 år, fra hinanden i 2,5 og og igen sammen i 5 år. Vi fik for 15 mdr. siden en søn efter lang tids kamp. Allerede mens vi kæmpede for at blive gravide, havde jeg ind imellem tvivl om, hvorvidt jeg var hos den rigtige og hvad motiverne var for at finde sammen med ham igen (jeg kunne ikke få ham tilbage og blev ved at kæmpe til det lykkes...). Jeg har ikke rigtig haft lyst til ham sexuelt i 3 år, men har givet fertilitetsproblemerne og senere graviditet og amning skylden...

Jeg startede på arbejde efter barsel og faldt pladask for en ny kollega! Ham har jeg set en 5-10 gange og tænder helt vildt på ham!!!!! Han er i et forhold og har valgt at satse på sin kæreste. Det har såret mig rigtig meget og jeg græder over ham næsten hver dag. Jeg bad min mand flytte for ca. 1 mdr. siden, så jeg kunne få ro til at finde mig selv. Jeg kan slet ikke finde ud af det. Jeg græder ikke over, at min mand ikke er her. Jeg græder over ham den anden. Jeg får ikke følelsen "NEJ DU MÅ IKKE GÅ", når han kører, men jeg tænker om jeg er egoistisk, om vi kan få det til at fungere, om jeg en dag vågner op med et chok og ser hvad jeg har gjort?

Mine følelser er væk... men jeg elsker ham stadig som far til mit barn og som ham jeg har kendt i så mange år. Måske er vi bare mere venner. Hvad er dine tanker, når du læser min mail? Min mand vil ikke med til terapi. Han siger, at jeg ikke har flyttet mig følelsesmæssigt de sidste 6 mdr. og at han ikke har brug for at sidde og høre, hvorfor jeg ikke elsker ham mere og hvorfor jeg er faldet for en anden.

Svar: Tæt på at skilles

: 17. jan 2010 13:53
af PER HOLM KNUDSEN
Hej Christensen

Jeg tænker, at det var så ikke helt kampen værd, altså ud over, at I fik en søn sammen. Og din mand har jo sikkert ret, du er ikke interesseret i ham som mand og elsker, så derfor er det jo nok bedst at skilles nu - og at være venner og forældre fremover. På et eller andet tidspunkt dukker der nok en anden mand op, som du kan falde pladask for, når du har sørget færdigt over tabet kollega-elskeren.

PARTERAPI kunne give mening for at få afsluttet jeres forhold og for at finde ud af, hvordan I kunne være gode forældre sammen fremover.

Du skal være velkommen til at skrive igen.