af Ingeborg » 20. maj 2008 13:31
Kære Per Holm Knudsen
Der er nu gået fem måneder, siden jeg bad dig om et råd vedrørende min mands og mine tanker om at åbne vores ægteskab. Vi havde en opfattelse af, at det var tid at følge kroppens lyster, også fordi vi som voksne mennesker med livserfaring var overbeviste om, at vi kunne håndtere tingene på det psykiske plan og jalousimæssigt. Du gav os et kærligt skub, som gjorde det nemmere for os at søge ud. Tak for det!
Jeg har ikke været synderligt aktiv i debatten på det seneste her på siden, men kan glæde mig over, at den fortsætter, endda ad nogle andre veje end dem, jeg selv følger. Det glæder mig. Jeg er ikke strejkende, men har alligevel fri i dag og vil bruge tid på at formulere tingene, som de er nu for mig og min mand.
De forløbne måneder har været fantastiske og oplevelsesrige. Der har været småproblemer, men heldigvis kun af praktisk art med at finde tider og besvær med at overholde aftaler. Vi forstod ret hurtigt, at det praktiske ikke måtte få lov til at ødelægge glæderne ved oplevelserne. Så heller springe en gang over. Det har både min mand, min Herre og hans kone, som er min mands elskerinde, heldigvis også følt.
Jeg vil sige med det samme, at BDSM bestemt ikke fylder hele tilværelsen, endsige dagligdagen. Herhjemme fungere tingene godt i det daglige, rigtig godt endda. Jeg er overbevist om, at det også skyldes, at vi er blevet afklarede omkring vores seksualitet og erotik og tør leve vore lyster og fantasier ud, når der er tid til det.
Som du måske husker, gik min bekymring på, om vores ægteskab ville lide skade ved at åbne det. Ingen af os ønskede at forlise vores forhold, men begge havde vi samtidig en indre frygt for, at der kunne være en risiko. Vi vidste imidlertid også, at vi begge havde en stigende lyst til andre erotiske oplevelser, til at opleve os selv kropsligt i dejlig ophidselse sammen med en anden eller måske endda flere andre. Da vi drøftede det, spurgte mine mand mig en dag: Hvordan vil du føle, når jeg engang kommer hjem fra et stævnemøde og du godt ved, at jeg har kysset en anden kvinde og hun mig, at vi har taget tøjet af hinanden, at jeg har kærtegnet hendes krop og bryster, mens jeg har hvisket i hendes øre, at hun er sød, smuk og velskabt og gør mig liderlig, og hun har svaret ved at bøje sig ned og tage min pik i munden, mens mine hænder har fundet hendes bryster, hvorefter vi nøgne har nyt hinanden på sengen, inden jeg trængte ind i hende og vi bare nød det så meget. Du må vide, at jeg kunne have gjort det samme med dig, men at jeg havde lyst til at gøre det med en anden, fordi du ikke længere fuldt ud slår til, ligesom jeg heller ikke gør det for dig. Vi vil altid have behov for hinanden, men også for noget mere. Jeg vil ikke længere nøjes med din mund, dine bryster og din kusse. Det skal du forholde dig til.
Det var et godt spørgsmål, for så brutal er ægteskabet jo også. Heldigvis var jeg parat til at svare, nemlig at jeg selv havde det sådan, at jeg bare trængte til, virkelig trængte til at blive taget og gennemkneppet af en mand, der ikke i tide og utide spurgte om, hvad jeg havde lyst til, men gjorde det ved mig, der passede ham. Selvom min mand og jeg var pænt inde i BDSM-udviklingen efterhånden med mig som lydig, underkastet, ønskede jeg mere, nemlig at blive taget brutalt, at få klare ordrer og konsekvent straf for ulydighed. Det kunne og kan han ikke give mig, i hvert fald ikke i samme grad, som min herre kan, ved jeg i dag.
Vi vejede risikoen ved at åbne ægteskabet mod risikoen for, at en af os ville blive så fantasi-liderlig, at han eller jeg bare måtte gå bag ryggen af den anden og leve drømmen ud. Da det scenarium kom op, var det utrolig nemt at træffe beslutningen. Vi ønsker hinanden, men erkender, vi ikke kan give hinanden alt det, der kan opleves, og da vi også ønsker glæde og oplevelser for hinanden, gav vi los.
Det formede sig sådan, at han fandt sin elskerinde, før jeg blev taget - og han havde endda en finger med i spillet, da jeg blev det. Det er jeg ham taknemmelig for. Vi har siden drøftet tingene med et vennepar, som i det store og hele forstår os, selvom de ikke har samme lyster. Et forstår de imidlertid ikke, nemlig at jeg i det åbne forhold kan være underkastet, være slavinde og i dag skal adlyde enten min mand eller min Herre eller dem begge i forening og ikke selv kan finde en anden Herre, hvis jeg har lyst til det. Det er sådan, at både min mand og min Herre som dominerende har ret til at tage endnu en elskerinde, mens vi koner skal adlyde dem og være tro - over for de to. Vennerne finder det forståeligt, at vi i et lukket ægteskab kan lege Herre og slavinde, fordi vi da begge hele tiden er med i alt. Det gør de selv. Men min veninde spørger, hvordan jeg som voksen, frigjort kvinde kan finde mig i at skulle afvente ordrer og måske tåle ydmygelse, hvis det skulle passe min Herre at binde mig, så jeg kan se, at jeg er fravalgt til fordel for en anden pige, som han tager for øjnene af mig. Jeg ved ikke, om du læser med så langt Per Holm, men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan du ser på den situation. Selv har jeg det sådan:
Det vil jeg med selvfølgelig affinde mig med, fordi jeg har lyst til at være min Herres ejendom og slavinde. Nogle submissive ønsker at være slavetøser, som gør oprør og får straf herfor. Det er ikke mig. Jeg sætter en ære i at behage og adlyde mein Herre og betjene Ham, sådan som Han ønsker det. Jeg finder det helt naturligt, at han straffer mig, hvis jeg i følge hans oplevelse ikke er dygtig nok. Jeg er f.eks. dygtig til at lade mig mundkneppe, til at tage ham helt ind, selvom han er dejlig stor. Det kan være ubehageligt, når han med hænderne bag min nakke virkelig støder til og jeg skal tage imod, også når han får udløsning. Men jeg ved og føler jo, at det ikke er min oplevelse, der er vigtig, men hans, fordi han ejer mig og selvfølgelig kan bruge sin ejendom, som han vil. I min BDSM-begrebsverden ville alt andet være unaturligt og forkert. Han er Herre og magtfuld, jeg er ejet, er slavinde. Er Han ikke tilfreds, må han agere herefter. For mig er det erotisk frihed at give mig selv som gave til Ham og tage det, der følger med. Jeg vil blive skuffet, hvis Han ikke bruger sin gave efter giverens ønsker, som jeg efter fem måneders erfaring vil udtrykke sådan: Dejlige, skønne, stærke Herre, i de næste timer ønsker jeg, at Du vil få det vidunderligt ved at eje og bruge mig. Jeg er masochist og jeg ved, at du er sadist. Det er jo derfor, vi er her sammen. Jeg ønsker så inderligt og kærligt, at du med lyst og fryd vil udleve dine sadistiske fantasier. Det vil give mig en lykkefølelse i smerten og ydmygelsen. Og jeg vil tage imod både smerte og ydmygelse for at få denne lykkefølelse. Vil du binde mig og lade mig se på, at du tager og knepper en anden pige, selvom du godt ved, at jeg så inderligt ville ønske, det var mig, så er det din ret at gøre det. Jeg skal da forstå, at du måske påfører mig ydmygelsen for at minde mig om, jeg skal være virkelig lydig for at gøre mig fortjent til fortsat at måtte tilhøre og behage Dig. Jeg må sige til min veninde, at der for mig ikke ligger noget kvindeundertrykkende heri, fordi det er leg og ikke dagligdag. Jeg kan nu også henvise til brevene fra cuckold og Polygam Pige, for hvem rollerne er de modsatte. Jeg tror ikke, cuckold føler, han bliver behersket og brugt, fordi han er mand, men fordi det for ham som menneske er rigtigt at være cuckold, mens det for hans kone er dejligt at cuckolde ham. Det er da faktisk helt enkelt.
Som underkastet og ejet kan jeg f.eks. få lussinger. Når det sker, skal jeg med hænderne lænket i håndjern bag ryggen stå på tæer foran min Hersker og Herre. Jeg må ikke kunne værge for mig, og jeg har ordre til ikke at forsøge at undvige, når lussingerne falder. Min Herre har ladet mig vide, at den afstraffelse for ham er god, fordi han både kan nyde frygten i mine øjne og vide, hvilket er det væsentlige, at jeg kan se glæden i Hans øjne over at slå mig. Han er sadist, og det er mig Han vil slå og slå så hårdt,.at det gør ondt, fordi han nyder min smerte og ydmygelse. Sådan en udtalelse gør mig høj og villig til at tåle, for jeg vil jo glæde mine Herre. Derfor er det også sådan, at den smukkeste årsag til, at jeg skal føle Hans pisk på mine skuldre, baller og lår samt mine bryster er den mest enkle af dem alle, at min Herre har lyst til at piske mig, har lyst til at se sin slavinde tage smerten ind i kropen og fordele den, så sind og sjæl også påvirkes, har lyst til at se en rød stribe efter et velplaceret svirp med den enhalede. Han har ladet mig vide, og jeg er enig, at det at straffe for ulydighed nogle gange jo er at give en slavinde mulighed for at fremprovokere en staf og dermed indirekte bestemme. Det tilkommer ikke mig at bestemme noget som helst, hvorimod jeg må lægge mig i piskestilling, når som helst det beordres. Piskestillingen er blevet ændret, så jeg ikke længere skal ligge med hovedet i gulvet og armene op over hovedet. De skal i stedet placeres ned langs siden, så min Herre kan sammenbinde mine hænder bag knæene, som jeg ligger med op under brysterne. For min Herre er der to dejlige ting herved. Jeg kan ikke rejse mig og undvige, men må tåle pisken, så længe Han nyder at bruge den på sin slavinde. Det andet er, at stillingen automatisk får mig til at krumme ryggen, så pisken smerter optimalt. Den psykiske dominans er afgørende for min Herre, men når den er etableret, skal smerten være en god følgesvend, fordi smerten får mig til st forstå min underkastelse. Med hertil hører, at jeg ikke har noget stopord, fordi min Herre i dag kender mig så godt, at Han ved, når det er tid at skubbe mig ud over en ny grænse. Det er vidunderligt, når det sker. Bagefer er vi begge så ophidsede, at han brutalt og dejligt smider mig på sengen og tager mig, så jeg må skrige af fryd. For mig er dominans, det at blive domineret, det dejligste forspil til den mest vidunderlige elskov. Ydmygelsen er et led i den samme kæde. En virkelig ydmygelse kan være forspillet til forspillet for akten.
I dag kan jeg til min overraskelse og glæde se, at mit spørgsmål før jul har ført til aktivitet også i andre parforhold. Jeg er overvældet. Som masochist og slavinde i mine egne forhold har jeg på det allerseneste nydt at læse om parret cuckold og Polygam Pige. Jeg forstår begge jeres bevæggrunde, måske fordi jeg selv, ligesom cuckold, en mand, men som kvinde er underkastet i den dejlige leg. Da jeg er pige, forstår jeg også Polygam Pige, selvom jeg har slavinde- og ikke herskerindegenet. Den leg, som I fortæller om, er også min Herres og min leg, hvor jeg kan blive pisket, fordi min sadist Herre finder fornøjelse i at piske mig smerte ind i kroppen, finder fornøjelse over mine små skrig. Det gør ondt og er så vidunderligt.
Min Herres kone, som jeg i dag også kender seksuelt, og jeg har af min mand og min Herre fået at vide, de to mænd lige nu overvejer at bringe et tredje par ind i forholdet. De er enige om, at kun et par med manden som Herre og konen som underkastet har interesse. Den beslutning er jeg glad for. Jeg ved i dag, hvem og hvad jeg er seksuelt og erotisk. Jeg kan være nervøs for, om det lykkes at finde et tredje par med samme gode kemi som vi fire har. Men jeg føler også spændingen. Jeg har fundet ud af, at min mund og min kusse kan lide at blive taget af to pikke. Tre kan selvfølgelig blive endnu dejligere, fordi pikke ikke er ens, ligesom deres mænd heller ikke er det. Den samlede oplevelse kan blive større, givetvis også for den mand, der ikke blot får tre kusser at vælge imellem, men også bestemme over.
Jeg fantaserer lige nu lidt om at blive beordret til en ny adresse, til at ringe på, komme ind og knæle for manden, der åbner og erklære min lydighed, fordi jeg ved, at min Herre og min mand har vurderet en kommende Hersker rigtigt. Og han vil have en sød kone, for hende er de to nuværende mænd i mit liv på jagt efter, liderlige som de gudskelov også er.
Til sidst: Jeg vil ikke missionere for, at alle andre skal gøre som os. Hvert enkelt menneske og par må følge egne lyster og drifter - elller moralbindinger. Det er ikke op til mig at give gode råd. Til gengæld vil jeg også gerne slippe for moralske pegefingre og fatwaer. Jeg værdsætter meget det frisind, der er på siderne her.
Så endnu engang: Rigtig mange tak til Per for muligheden for også verbalt at slippe lysterne fri.
Mange kærlige og liderlige hilsener
Ingeborg
Kære Per Holm Knudsen
Der er nu gået fem måneder, siden jeg bad dig om et råd vedrørende min mands og mine tanker om at åbne vores ægteskab. Vi havde en opfattelse af, at det var tid at følge kroppens lyster, også fordi vi som voksne mennesker med livserfaring var overbeviste om, at vi kunne håndtere tingene på det psykiske plan og jalousimæssigt. Du gav os et kærligt skub, som gjorde det nemmere for os at søge ud. Tak for det!
Jeg har ikke været synderligt aktiv i debatten på det seneste her på siden, men kan glæde mig over, at den fortsætter, endda ad nogle andre veje end dem, jeg selv følger. Det glæder mig. Jeg er ikke strejkende, men har alligevel fri i dag og vil bruge tid på at formulere tingene, som de er nu for mig og min mand.
De forløbne måneder har været fantastiske og oplevelsesrige. Der har været småproblemer, men heldigvis kun af praktisk art med at finde tider og besvær med at overholde aftaler. Vi forstod ret hurtigt, at det praktiske ikke måtte få lov til at ødelægge glæderne ved oplevelserne. Så heller springe en gang over. Det har både min mand, min Herre og hans kone, som er min mands elskerinde, heldigvis også følt.
Jeg vil sige med det samme, at BDSM bestemt ikke fylder hele tilværelsen, endsige dagligdagen. Herhjemme fungere tingene godt i det daglige, rigtig godt endda. Jeg er overbevist om, at det også skyldes, at vi er blevet afklarede omkring vores seksualitet og erotik og tør leve vore lyster og fantasier ud, når der er tid til det.
Som du måske husker, gik min bekymring på, om vores ægteskab ville lide skade ved at åbne det. Ingen af os ønskede at forlise vores forhold, men begge havde vi samtidig en indre frygt for, at der kunne være en risiko. Vi vidste imidlertid også, at vi begge havde en stigende lyst til andre erotiske oplevelser, til at opleve os selv kropsligt i dejlig ophidselse sammen med en anden eller måske endda flere andre. Da vi drøftede det, spurgte mine mand mig en dag: Hvordan vil du føle, når jeg engang kommer hjem fra et stævnemøde og du godt ved, at jeg har kysset en anden kvinde og hun mig, at vi har taget tøjet af hinanden, at jeg har kærtegnet hendes krop og bryster, mens jeg har hvisket i hendes øre, at hun er sød, smuk og velskabt og gør mig liderlig, og hun har svaret ved at bøje sig ned og tage min pik i munden, mens mine hænder har fundet hendes bryster, hvorefter vi nøgne har nyt hinanden på sengen, inden jeg trængte ind i hende og vi bare nød det så meget. Du må vide, at jeg kunne have gjort det samme med dig, men at jeg havde lyst til at gøre det med en anden, fordi du ikke længere fuldt ud slår til, ligesom jeg heller ikke gør det for dig. Vi vil altid have behov for hinanden, men også for noget mere. Jeg vil ikke længere nøjes med din mund, dine bryster og din kusse. Det skal du forholde dig til.
Det var et godt spørgsmål, for så brutal er ægteskabet jo også. Heldigvis var jeg parat til at svare, nemlig at jeg selv havde det sådan, at jeg bare trængte til, virkelig trængte til at blive taget og gennemkneppet af en mand, der ikke i tide og utide spurgte om, hvad jeg havde lyst til, men gjorde det ved mig, der passede ham. Selvom min mand og jeg var pænt inde i BDSM-udviklingen efterhånden med mig som lydig, underkastet, ønskede jeg mere, nemlig at blive taget brutalt, at få klare ordrer og konsekvent straf for ulydighed. Det kunne og kan han ikke give mig, i hvert fald ikke i samme grad, som min herre kan, ved jeg i dag.
Vi vejede risikoen ved at åbne ægteskabet mod risikoen for, at en af os ville blive så fantasi-liderlig, at han eller jeg bare måtte gå bag ryggen af den anden og leve drømmen ud. Da det scenarium kom op, var det utrolig nemt at træffe beslutningen. Vi ønsker hinanden, men erkender, vi ikke kan give hinanden alt det, der kan opleves, og da vi også ønsker glæde og oplevelser for hinanden, gav vi los.
Det formede sig sådan, at han fandt sin elskerinde, før jeg blev taget - og han havde endda en finger med i spillet, da jeg blev det. Det er jeg ham taknemmelig for. Vi har siden drøftet tingene med et vennepar, som i det store og hele forstår os, selvom de ikke har samme lyster. Et forstår de imidlertid ikke, nemlig at jeg i det åbne forhold kan være underkastet, være slavinde og i dag skal adlyde enten min mand eller min Herre eller dem begge i forening og ikke selv kan finde en anden Herre, hvis jeg har lyst til det. Det er sådan, at både min mand og min Herre som dominerende har ret til at tage endnu en elskerinde, mens vi koner skal adlyde dem og være tro - over for de to. Vennerne finder det forståeligt, at vi i et lukket ægteskab kan lege Herre og slavinde, fordi vi da begge hele tiden er med i alt. Det gør de selv. Men min veninde spørger, hvordan jeg som voksen, frigjort kvinde kan finde mig i at skulle afvente ordrer og måske tåle ydmygelse, hvis det skulle passe min Herre at binde mig, så jeg kan se, at jeg er fravalgt til fordel for en anden pige, som han tager for øjnene af mig. Jeg ved ikke, om du læser med så langt Per Holm, men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan du ser på den situation. Selv har jeg det sådan:
Det vil jeg med selvfølgelig affinde mig med, fordi jeg har lyst til at være min Herres ejendom og slavinde. Nogle submissive ønsker at være slavetøser, som gør oprør og får straf herfor. Det er ikke mig. Jeg sætter en ære i at behage og adlyde mein Herre og betjene Ham, sådan som Han ønsker det. Jeg finder det helt naturligt, at han straffer mig, hvis jeg i følge hans oplevelse ikke er dygtig nok. Jeg er f.eks. dygtig til at lade mig mundkneppe, til at tage ham helt ind, selvom han er dejlig stor. Det kan være ubehageligt, når han med hænderne bag min nakke virkelig støder til og jeg skal tage imod, også når han får udløsning. Men jeg ved og føler jo, at det ikke er min oplevelse, der er vigtig, men hans, fordi han ejer mig og selvfølgelig kan bruge sin ejendom, som han vil. I min BDSM-begrebsverden ville alt andet være unaturligt og forkert. Han er Herre og magtfuld, jeg er ejet, er slavinde. Er Han ikke tilfreds, må han agere herefter. For mig er det erotisk frihed at give mig selv som gave til Ham og tage det, der følger med. Jeg vil blive skuffet, hvis Han ikke bruger sin gave efter giverens ønsker, som jeg efter fem måneders erfaring vil udtrykke sådan: Dejlige, skønne, stærke Herre, i de næste timer ønsker jeg, at Du vil få det vidunderligt ved at eje og bruge mig. Jeg er masochist og jeg ved, at du er sadist. Det er jo derfor, vi er her sammen. Jeg ønsker så inderligt og kærligt, at du med lyst og fryd vil udleve dine sadistiske fantasier. Det vil give mig en lykkefølelse i smerten og ydmygelsen. Og jeg vil tage imod både smerte og ydmygelse for at få denne lykkefølelse. Vil du binde mig og lade mig se på, at du tager og knepper en anden pige, selvom du godt ved, at jeg så inderligt ville ønske, det var mig, så er det din ret at gøre det. Jeg skal da forstå, at du måske påfører mig ydmygelsen for at minde mig om, jeg skal være virkelig lydig for at gøre mig fortjent til fortsat at måtte tilhøre og behage Dig. Jeg må sige til min veninde, at der for mig ikke ligger noget kvindeundertrykkende heri, fordi det er leg og ikke dagligdag. Jeg kan nu også henvise til brevene fra cuckold og Polygam Pige, for hvem rollerne er de modsatte. Jeg tror ikke, cuckold føler, han bliver behersket og brugt, fordi han er mand, men fordi det for ham som menneske er rigtigt at være cuckold, mens det for hans kone er dejligt at cuckolde ham. Det er da faktisk helt enkelt.
Som underkastet og ejet kan jeg f.eks. få lussinger. Når det sker, skal jeg med hænderne lænket i håndjern bag ryggen stå på tæer foran min Hersker og Herre. Jeg må ikke kunne værge for mig, og jeg har ordre til ikke at forsøge at undvige, når lussingerne falder. Min Herre har ladet mig vide, at den afstraffelse for ham er god, fordi han både kan nyde frygten i mine øjne og vide, hvilket er det væsentlige, at jeg kan se glæden i Hans øjne over at slå mig. Han er sadist, og det er mig Han vil slå og slå så hårdt,.at det gør ondt, fordi han nyder min smerte og ydmygelse. Sådan en udtalelse gør mig høj og villig til at tåle, for jeg vil jo glæde mine Herre. Derfor er det også sådan, at den smukkeste årsag til, at jeg skal føle Hans pisk på mine skuldre, baller og lår samt mine bryster er den mest enkle af dem alle, at min Herre har lyst til at piske mig, har lyst til at se sin slavinde tage smerten ind i kropen og fordele den, så sind og sjæl også påvirkes, har lyst til at se en rød stribe efter et velplaceret svirp med den enhalede. Han har ladet mig vide, og jeg er enig, at det at straffe for ulydighed nogle gange jo er at give en slavinde mulighed for at fremprovokere en staf og dermed indirekte bestemme. Det tilkommer ikke mig at bestemme noget som helst, hvorimod jeg må lægge mig i piskestilling, når som helst det beordres. Piskestillingen er blevet ændret, så jeg ikke længere skal ligge med hovedet i gulvet og armene op over hovedet. De skal i stedet placeres ned langs siden, så min Herre kan sammenbinde mine hænder bag knæene, som jeg ligger med op under brysterne. For min Herre er der to dejlige ting herved. Jeg kan ikke rejse mig og undvige, men må tåle pisken, så længe Han nyder at bruge den på sin slavinde. Det andet er, at stillingen automatisk får mig til at krumme ryggen, så pisken smerter optimalt. Den psykiske dominans er afgørende for min Herre, men når den er etableret, skal smerten være en god følgesvend, fordi smerten får mig til st forstå min underkastelse. Med hertil hører, at jeg ikke har noget stopord, fordi min Herre i dag kender mig så godt, at Han ved, når det er tid at skubbe mig ud over en ny grænse. Det er vidunderligt, når det sker. Bagefer er vi begge så ophidsede, at han brutalt og dejligt smider mig på sengen og tager mig, så jeg må skrige af fryd. For mig er dominans, det at blive domineret, det dejligste forspil til den mest vidunderlige elskov. Ydmygelsen er et led i den samme kæde. En virkelig ydmygelse kan være forspillet til forspillet for akten.
I dag kan jeg til min overraskelse og glæde se, at mit spørgsmål før jul har ført til aktivitet også i andre parforhold. Jeg er overvældet. Som masochist og slavinde i mine egne forhold har jeg på det allerseneste nydt at læse om parret cuckold og Polygam Pige. Jeg forstår begge jeres bevæggrunde, måske fordi jeg selv, ligesom cuckold, en mand, men som kvinde er underkastet i den dejlige leg. Da jeg er pige, forstår jeg også Polygam Pige, selvom jeg har slavinde- og ikke herskerindegenet. Den leg, som I fortæller om, er også min Herres og min leg, hvor jeg kan blive pisket, fordi min sadist Herre finder fornøjelse i at piske mig smerte ind i kroppen, finder fornøjelse over mine små skrig. Det gør ondt og er så vidunderligt.
Min Herres kone, som jeg i dag også kender seksuelt, og jeg har af min mand og min Herre fået at vide, de to mænd lige nu overvejer at bringe et tredje par ind i forholdet. De er enige om, at kun et par med manden som Herre og konen som underkastet har interesse. Den beslutning er jeg glad for. Jeg ved i dag, hvem og hvad jeg er seksuelt og erotisk. Jeg kan være nervøs for, om det lykkes at finde et tredje par med samme gode kemi som vi fire har. Men jeg føler også spændingen. Jeg har fundet ud af, at min mund og min kusse kan lide at blive taget af to pikke. Tre kan selvfølgelig blive endnu dejligere, fordi pikke ikke er ens, ligesom deres mænd heller ikke er det. Den samlede oplevelse kan blive større, givetvis også for den mand, der ikke blot får tre kusser at vælge imellem, men også bestemme over.
Jeg fantaserer lige nu lidt om at blive beordret til en ny adresse, til at ringe på, komme ind og knæle for manden, der åbner og erklære min lydighed, fordi jeg ved, at min Herre og min mand har vurderet en kommende Hersker rigtigt. Og han vil have en sød kone, for hende er de to nuværende mænd i mit liv på jagt efter, liderlige som de gudskelov også er.
Til sidst: Jeg vil ikke missionere for, at alle andre skal gøre som os. Hvert enkelt menneske og par må følge egne lyster og drifter - elller moralbindinger. Det er ikke op til mig at give gode råd. Til gengæld vil jeg også gerne slippe for moralske pegefingre og fatwaer. Jeg værdsætter meget det frisind, der er på siderne her.
Så endnu engang: Rigtig mange tak til Per for muligheden for også verbalt at slippe lysterne fri.
Mange kærlige og liderlige hilsener
Ingeborg