af Væddersøhest » 9. nov 2017 20:37
Hej Per.
Jeg har nu i snart to måneder været fyldt af sorg og jalousi over, at min kæreste, som jeg bor sammen med og forsøger at få et barn med, skriver til andre kvinder på Facebook og Instagram.
Altså han kommenterer deres billeder med meget, meget flirtende og romantiske ord såsom "Du er den smukkeste kvinde i verden", "Min elskede", "Kærlighed for evigt", "Wow, du ser ret lækker ud", "du er så smuk og sexet", "du er så smuk, at det er uvirkeligt", " må jeg være din prins, du ser dælme dejlig ud" og så videre. Han bruger konstant kysse- og hjerteemojis. Det er ikke pornografiske fotos, men billeder af smukke kvinder.
Det er "almindelige" kvinders fotos, han kommenterer. Almindelige i den forstand, at det kan være en svensk pige eller en pige i Danmark eller en, han kender i forvejen, og ikke en eller anden model eller pornomodels officielle side, og jeg bliver fandens angst for, at han sidder og forelsker sig i dem, allerede er forelsket i dem og ønsker at mødes med dem. Hvad nu, hvis de skriver tilbage?
Det er ord og sætninger, som jeg kun synes, man siger til sin kæreste, og mine grænser er i den grad blevet overtrådt, og hele min krop skriger "flygt!" Det værste er, når han skriver det til nogen, han kender. Det gør mig så nervøs.
Han kan jo bare kigge på kvinderne og lade være med at skrive. Det har jeg også sagt til ham, fordi det gør mig så utroligt ked af, at han kalder kvinder de samme ord, som han kalder mig. Så mister de deres betydning. Og han har aldrig sagt til mig, at jeg er den smukkeste i verden.
Jeg lever ikke i en verden, hvor jeg tror, at man aldrig noterer, når et smukt menneske kommer forbi ens vej, men i min verden er det ekstremt ufølsomt at fortælle det til dem, når man har en kæreste. Det kan man da bare tænke for sig selv.
Det er ekstremt grænseoverskridende for mig. Jeg opdagede også engang, at han har fotos af en bikiniklædt kvinde på sin telefon, ikke at jeg snagede. Han stod bare med telefonen i hånden, og så poppede billedet op ved et uheld. Jeg spurgte ham hvorfor og hvem kvinden var. Jeg blev super ked af det, fordi han ikke har nogle fotos af mig på telefonen.
Han har også meldt sig ind i singlegrupper på Facebook, hvor han kommenterer kvinders fotos - og det er altid med romantiske ord. Sådan nogle ord, som han sagde til mig, da vi mødtes, og jeg blev forelsket i ham. Han er nemlig ikke typen, der skriver vulgært, det er altid charmerende, flirtende og romantisk uden at blive for meget, og det er derfor, jeg bliver så angst.
Jeg er så langt ude, at jeg har kontaktet nogle af kvinderne for at spørge, om de er blevet kontaktet af ham. Det er de dog ikke. De skriver heller ikke tilbage på hans kommentarer.
Første gang, jeg blev såret, fortalte jeg ham det, og så regnede jeg selvfølgelig med, at han ville stoppe, fordi jeg blev så forbandet ked af det.
Men det har han ikke gjort. Han valgte i nogle måneder at blokere mig på Facebook, fordi han ville sørge for, at jeg ikke blev såret, hvilket selvfølgelig kun har gjort, at jeg har skabt et fantasimonster i hovedet og er blevet endnu mere ulykkelig. Dette har jeg fortalt ham. Jeg har også fortalt, at det er meget meget vigtigt at være åben, så alt det, der er farligt, ikke er farligt mere, og jeg er igen venner med ham på Facebook, hvilket har hjulpet. Han har også fjernet nogle af de kommentarer, hvor han åbenlyst erklærede sin kærlighed til en kvinde, han kender, så det er ikke, fordi han ikke prøver at "hjælpe".
Men to timer efter, at han havde mødt en af mine veninder for første gang, foreslog han til mig, at vi alle tre skulle dyrke sex, for det ville da være så hyggeligt! Det blev jeg helt ekstremt ked af og fortalte ham det med det samme. Det har han dog ikke foreslået igen. Men nu har jeg jo ikke lyst til at lade ham møde mine andre veninder af frygt for, hvad han kan finde på at foreslå og tænke, og det er så sørgeligt, for sådan skal det jo ikke være, når man er sammen.
Jeg har haft mange uproblematiske, længerevarende forhold til mænd, hvor der ikke var jalousi involveret. Og jeg er ikke sygelig jaloux af natur. Jeg har også selv mange mandevenner, som jeg overnatter hos og rejser med, og jeg har selv brug for meget frihed. Men jeg er meget loyal og tro som kæreste og ven og forventer det samme.
Jeg har kun været meget jaloux en gang før, og det var med min første længerevarende kæreste i mine teenageår, som forsøgte at være sammen med mine veninder, og han var også sammen med andre piger. Han var en fjols.
Min kæreste er en meget speciel person, og jeg er hans eneste, nære ven. Han har ingen andre nære venner eller veninder. Og jeg er hans et og alt, siger han, og den eneste person, der nogensinde er nået ind til ham, og han har åbnet sig op for.
Han er 29 år, jeg er 10 år ældre, og han har aldrig haft en kæreste før. Og maksimalt en måneds seksuelt forhold til en kvinde. Han er en god kæreste, vi krammer og kysser, og han fortæller mig hele tiden, at han elsker mig. Vi har samme ønsker for livet og har det helt fantastisk sammen. Det er også ham, som ville have et barn med mig. Jeg har aldrig haft lyst til at få børn.
Han har det dog lidt svært med at tungekysse, og han er ikke vant til at dyrke oralsex på en kvinde, hvilket jeg er dybt frustreret over, for det har jeg eddermaneme brug for! Vi passer ellers rigtigt godt sammen seksuelt, vi er begge vilde og passionerede, og jeg har altid haft en større seksuel appetit og lyst end nogle af de mænd, jeg har været i forhold i. Jeg kan blive ved.
Det er sikkert meget overvældende for ham at få en kæreste, fordi der er ting, han altid har kunnet gøre problemfrit som at være i singlegrupper og skrive og sige, hvad man vil til andre, men nu er der så en person, som bliver påvirket af det.
Jeg forstår, at vi alle har brug for et privat rum, og hvis det bare var porno (fordi det er fiktion for mig), og eller at han bare kigger på kvinderne, men jeg forstår ikke, hvorfor han skal skrive så romantiske og kærlige ord til dem. Det gør man bare ikke, når man har en kæreste. Hvorfor har han så en kæreste?
Han føler sig selvfølgelig kontrolleret og forfulgt af mig nu, og jeg forstår godt, at det må være dybt intimiderende ikke at have sit private rum i fred. Sådan ville jeg også have det, hvis der var en, der brød ind i min privatsfære. Han siger også, at det intet har med mig at gøre, og at han ikke gør det for at såre mig.
Han siger dog også, at han er en fri mand, og at han altid vil gøre, som han har lyst til, og at ingen skal kontrollere ham. Det ville jeg så gerne have vidst, inden jeg indgik i et forhold med ham og lagde mit hjerte i hans hænder og måske bliver mor til hans barn.
Jeg har snakket med alle mine venner og veninder om hans adfærd med at skrive til kvinder, og ingen af dem mener, at det er ok, og at de selv ville blive såret. Mange af dem ville have dumpet ham med det samme, og det er mine mandlige venner, der siger det.
Han har også indvilget i at gå i parterapi, for ellers kan jeg ikke klare det mere, og jeg vil aldrig se ham igen.
For jeg er helt ødelagt indeni.
Jeg kan heller ikke forstå, hvorfor han bliver ved med at skrive så romantisk, når han ved og kan se, at jeg går rundt og er så fandens ulykkelig. For han siger, at det ikke betyder noget, det han skriver. Men det gør det for mig.
Jeg skal selv til psykolog, for jeg skal ud af den her syge besættelse og sorg, og han har uden problemer indvilget i at gå i parterapi, også selvom han skal åbne sig for en fremmed. Han vil for alt i verden have, at vi bliver sammen, og at jeg har det godt.
Ja, det blev en noget lang smøre, men jeg er simpelthen så ødelagt og ked af det, og jeg vil gerne høre fra en psykoterapeut og fra en mand, hvorfor fanden min kæreste bliver ved med at gøre de her ting, når jeg bliver så tydeligt påvirket af det. Han virker noget umoden til tider.
Jeg er også angst for at skulle rejse med ham, hvis han fløjter efter smukke kvinder eller forsøger at komme i kontakt med dem.
Venlig hilsen en meget såret væddersøhest
Hej Per.
Jeg har nu i snart to måneder været fyldt af sorg og jalousi over, at min kæreste, som jeg bor sammen med og forsøger at få et barn med, skriver til andre kvinder på Facebook og Instagram.
Altså han kommenterer deres billeder med meget, meget flirtende og romantiske ord såsom "Du er den smukkeste kvinde i verden", "Min elskede", "Kærlighed for evigt", "Wow, du ser ret lækker ud", "du er så smuk og sexet", "du er så smuk, at det er uvirkeligt", " må jeg være din prins, du ser dælme dejlig ud" og så videre. Han bruger konstant kysse- og hjerteemojis. Det er ikke pornografiske fotos, men billeder af smukke kvinder.
Det er "almindelige" kvinders fotos, han kommenterer. Almindelige i den forstand, at det kan være en svensk pige eller en pige i Danmark eller en, han kender i forvejen, og ikke en eller anden model eller pornomodels officielle side, og jeg bliver fandens angst for, at han sidder og forelsker sig i dem, allerede er forelsket i dem og ønsker at mødes med dem. Hvad nu, hvis de skriver tilbage?
Det er ord og sætninger, som jeg kun synes, man siger til sin kæreste, og mine grænser er i den grad blevet overtrådt, og hele min krop skriger "flygt!" Det værste er, når han skriver det til nogen, han kender. Det gør mig så nervøs.
Han kan jo bare kigge på kvinderne og lade være med at skrive. Det har jeg også sagt til ham, fordi det gør mig så utroligt ked af, at han kalder kvinder de samme ord, som han kalder mig. Så mister de deres betydning. Og han har aldrig sagt til mig, at jeg er den smukkeste i verden.
Jeg lever ikke i en verden, hvor jeg tror, at man aldrig noterer, når et smukt menneske kommer forbi ens vej, men i min verden er det ekstremt ufølsomt at fortælle det til dem, når man har en kæreste. Det kan man da bare tænke for sig selv.
Det er ekstremt grænseoverskridende for mig. Jeg opdagede også engang, at han har fotos af en bikiniklædt kvinde på sin telefon, ikke at jeg snagede. Han stod bare med telefonen i hånden, og så poppede billedet op ved et uheld. Jeg spurgte ham hvorfor og hvem kvinden var. Jeg blev super ked af det, fordi han ikke har nogle fotos af mig på telefonen.
Han har også meldt sig ind i singlegrupper på Facebook, hvor han kommenterer kvinders fotos - og det er altid med romantiske ord. Sådan nogle ord, som han sagde til mig, da vi mødtes, og jeg blev forelsket i ham. Han er nemlig ikke typen, der skriver vulgært, det er altid charmerende, flirtende og romantisk uden at blive for meget, og det er derfor, jeg bliver så angst.
Jeg er så langt ude, at jeg har kontaktet nogle af kvinderne for at spørge, om de er blevet kontaktet af ham. Det er de dog ikke. De skriver heller ikke tilbage på hans kommentarer.
Første gang, jeg blev såret, fortalte jeg ham det, og så regnede jeg selvfølgelig med, at han ville stoppe, fordi jeg blev så forbandet ked af det.
Men det har han ikke gjort. Han valgte i nogle måneder at blokere mig på Facebook, fordi han ville sørge for, at jeg ikke blev såret, hvilket selvfølgelig kun har gjort, at jeg har skabt et fantasimonster i hovedet og er blevet endnu mere ulykkelig. Dette har jeg fortalt ham. Jeg har også fortalt, at det er meget meget vigtigt at være åben, så alt det, der er farligt, ikke er farligt mere, og jeg er igen venner med ham på Facebook, hvilket har hjulpet. Han har også fjernet nogle af de kommentarer, hvor han åbenlyst erklærede sin kærlighed til en kvinde, han kender, så det er ikke, fordi han ikke prøver at "hjælpe".
Men to timer efter, at han havde mødt en af mine veninder for første gang, foreslog han til mig, at vi alle tre skulle dyrke sex, for det ville da være så hyggeligt! Det blev jeg helt ekstremt ked af og fortalte ham det med det samme. Det har han dog ikke foreslået igen. Men nu har jeg jo ikke lyst til at lade ham møde mine andre veninder af frygt for, hvad han kan finde på at foreslå og tænke, og det er så sørgeligt, for sådan skal det jo ikke være, når man er sammen.
Jeg har haft mange uproblematiske, længerevarende forhold til mænd, hvor der ikke var jalousi involveret. Og jeg er ikke sygelig jaloux af natur. Jeg har også selv mange mandevenner, som jeg overnatter hos og rejser med, og jeg har selv brug for meget frihed. Men jeg er meget loyal og tro som kæreste og ven og forventer det samme.
Jeg har kun været meget jaloux en gang før, og det var med min første længerevarende kæreste i mine teenageår, som forsøgte at være sammen med mine veninder, og han var også sammen med andre piger. Han var en fjols.
Min kæreste er en meget speciel person, og jeg er hans eneste, nære ven. Han har ingen andre nære venner eller veninder. Og jeg er hans et og alt, siger han, og den eneste person, der nogensinde er nået ind til ham, og han har åbnet sig op for.
Han er 29 år, jeg er 10 år ældre, og han har aldrig haft en kæreste før. Og maksimalt en måneds seksuelt forhold til en kvinde. Han er en god kæreste, vi krammer og kysser, og han fortæller mig hele tiden, at han elsker mig. Vi har samme ønsker for livet og har det helt fantastisk sammen. Det er også ham, som ville have et barn med mig. Jeg har aldrig haft lyst til at få børn.
Han har det dog lidt svært med at tungekysse, og han er ikke vant til at dyrke oralsex på en kvinde, hvilket jeg er dybt frustreret over, for det har jeg eddermaneme brug for! Vi passer ellers rigtigt godt sammen seksuelt, vi er begge vilde og passionerede, og jeg har altid haft en større seksuel appetit og lyst end nogle af de mænd, jeg har været i forhold i. Jeg kan blive ved.
Det er sikkert meget overvældende for ham at få en kæreste, fordi der er ting, han altid har kunnet gøre problemfrit som at være i singlegrupper og skrive og sige, hvad man vil til andre, men nu er der så en person, som bliver påvirket af det.
Jeg forstår, at vi alle har brug for et privat rum, og hvis det bare var porno (fordi det er fiktion for mig), og eller at han bare kigger på kvinderne, men jeg forstår ikke, hvorfor han skal skrive så romantiske og kærlige ord til dem. Det gør man bare ikke, når man har en kæreste. Hvorfor har han så en kæreste?
Han føler sig selvfølgelig kontrolleret og forfulgt af mig nu, og jeg forstår godt, at det må være dybt intimiderende ikke at have sit private rum i fred. Sådan ville jeg også have det, hvis der var en, der brød ind i min privatsfære. Han siger også, at det intet har med mig at gøre, og at han ikke gør det for at såre mig.
Han siger dog også, at han er en fri mand, og at han altid vil gøre, som han har lyst til, og at ingen skal kontrollere ham. Det ville jeg så gerne have vidst, inden jeg indgik i et forhold med ham og lagde mit hjerte i hans hænder og måske bliver mor til hans barn.
Jeg har snakket med alle mine venner og veninder om hans adfærd med at skrive til kvinder, og ingen af dem mener, at det er ok, og at de selv ville blive såret. Mange af dem ville have dumpet ham med det samme, og det er mine mandlige venner, der siger det.
Han har også indvilget i at gå i parterapi, for ellers kan jeg ikke klare det mere, og jeg vil aldrig se ham igen.
For jeg er helt ødelagt indeni.
Jeg kan heller ikke forstå, hvorfor han bliver ved med at skrive så romantisk, når han ved og kan se, at jeg går rundt og er så fandens ulykkelig. For han siger, at det ikke betyder noget, det han skriver. Men det gør det for mig.
Jeg skal selv til psykolog, for jeg skal ud af den her syge besættelse og sorg, og han har uden problemer indvilget i at gå i parterapi, også selvom han skal åbne sig for en fremmed. Han vil for alt i verden have, at vi bliver sammen, og at jeg har det godt.
Ja, det blev en noget lang smøre, men jeg er simpelthen så ødelagt og ked af det, og jeg vil gerne høre fra en psykoterapeut og fra en mand, hvorfor fanden min kæreste bliver ved med at gøre de her ting, når jeg bliver så tydeligt påvirket af det. Han virker noget umoden til tider.
Jeg er også angst for at skulle rejse med ham, hvis han fløjter efter smukke kvinder eller forsøger at komme i kontakt med dem.
Venlig hilsen en meget såret væddersøhest