af Majbritt » 28. jul 2011 12:16
Jeg er af samme opfattelse som Sara.
Min eksmand er stærkt afhængig af porno, som han bruger 2-4 timer på dagligt, i weekender op til 6 timer på en enkelt dag. Han har været i behandling for sin afhængighed, men jeg blev som hans kone den problematiske part, der skulle "lade være med at kontrollere ham" og "give ham mere frihed".
Min eksmands pornoafhængighed resulterede i, at vi ikke fik børn, fordi han ikke var i stand til at få udløsning sammen med mig og uden porno. I perioder kunne han heller ikke få den op og stå. Selvfølgelig tog jeg det personligt - det er mig, der er barnløs, og jeg har ikke mange grunde til længere at synes, at porno er åh så dejligt, så det råd er lidt spildt på mig, og nå ja, det ville heller ikke have hjulpet min eksmand.
Der var mange andre ting, der heller ikke fungerede for ham. Han ignorerede og misligholdt mange ting omkring sig, venskaber, arbejde, studie, familie og ikke mindst forholdet med mig.
I starten da vi søgte om hjælp til ham, fik vi kommentarer om "nå er det bare porno" og "vær glad for, at han bruger porno, ellers ville du beklage dig over, at hans libido gik ud over dig". Det var meget svært for ikke at sige næsten umuligt at finde kvalificeret hjælp, da det egentlige problem ikke blev anerkendt. I stedet blev jeg problematiseret og anbefalet at gå i terapi og løse mine problemer med mit syn på porno. Jeg behøver vel ikke forklare, hvorfor intet af det hjalp min mand?
Jeg endte med at løse "mit problem med porno" ved at blive skilt. Så nu er jeg ikke længere "behandlingskrævende". Min eksmand har sandsynligvis håndteret skilsmissen ved at forøge sig forbrug, da han plejer at flygte ind i pornoen, når der er noget, han ikke kan finde ud af.
En del af problemet var naturligvis, at jeg fortalte i hvilket omfang han brugte porno, mens han selv minimerede det. Hvor ofte er det, at en afhængig er en pålidelig kilde, når han spørges om omfanget og konsekvenserne af sit eget misbrug?
Havde det været narkotika eller alkohol, var jeg aldrig blevet problematiseret. Ingen ville have ment, at jeg var "snerpet" eller "hysterisk" eller foreslået og insisteret på, at JEG skulle i terapi. Det er anderledes, når det drejer sig om porno, fordi det - som Sara skriver - ikke skal tages personligt at den kvindelige part (hvad har det lige med den afhængige at gøre?). Derfor overses problemet og dets omfang af professionelle psykologer, psykiatere og andre terapeuter, der fejlagtigt koncentrerer sig om den kvindelige part og fejl-diagnosticerer på hende, der altså ikke den, der har et afhængighedsproblem.
Majbritt - forhenværende pårørende til pornoafhængig
Jeg er af samme opfattelse som Sara.
Min eksmand er stærkt afhængig af porno, som han bruger 2-4 timer på dagligt, i weekender op til 6 timer på en enkelt dag. Han har været i behandling for sin afhængighed, men jeg blev som hans kone den problematiske part, der skulle "lade være med at kontrollere ham" og "give ham mere frihed".
Min eksmands pornoafhængighed resulterede i, at vi ikke fik børn, fordi han ikke var i stand til at få udløsning sammen med mig og uden porno. I perioder kunne han heller ikke få den op og stå. Selvfølgelig tog jeg det personligt - det er mig, der er barnløs, og jeg har ikke mange grunde til længere at synes, at porno er åh så dejligt, så det råd er lidt spildt på mig, og nå ja, det ville heller ikke have hjulpet min eksmand.
Der var mange andre ting, der heller ikke fungerede for ham. Han ignorerede og misligholdt mange ting omkring sig, venskaber, arbejde, studie, familie og ikke mindst forholdet med mig.
I starten da vi søgte om hjælp til ham, fik vi kommentarer om "nå er det bare porno" og "vær glad for, at han bruger porno, ellers ville du beklage dig over, at hans libido gik ud over dig". Det var meget svært for ikke at sige næsten umuligt at finde kvalificeret hjælp, da det egentlige problem ikke blev anerkendt. I stedet blev jeg problematiseret og anbefalet at gå i terapi og løse mine problemer med mit syn på porno. Jeg behøver vel ikke forklare, hvorfor intet af det hjalp min mand?
Jeg endte med at løse "mit problem med porno" ved at blive skilt. Så nu er jeg ikke længere "behandlingskrævende". Min eksmand har sandsynligvis håndteret skilsmissen ved at forøge sig forbrug, da han plejer at flygte ind i pornoen, når der er noget, han ikke kan finde ud af.
En del af problemet var naturligvis, at jeg fortalte i hvilket omfang han brugte porno, mens han selv minimerede det. Hvor ofte er det, at en afhængig er en pålidelig kilde, når han spørges om omfanget og konsekvenserne af sit eget misbrug?
Havde det været narkotika eller alkohol, var jeg aldrig blevet problematiseret. Ingen ville have ment, at jeg var "snerpet" eller "hysterisk" eller foreslået og insisteret på, at JEG skulle i terapi. Det er anderledes, når det drejer sig om porno, fordi det - som Sara skriver - ikke skal tages personligt at den kvindelige part (hvad har det lige med den afhængige at gøre?). Derfor overses problemet og dets omfang af professionelle psykologer, psykiatere og andre terapeuter, der fejlagtigt koncentrerer sig om den kvindelige part og fejl-diagnosticerer på hende, der altså ikke den, der har et afhængighedsproblem.
Majbritt - forhenværende pårørende til pornoafhængig