Side 1 af 1

Kræften..

: 10. feb 2009 20:33
af xxx
Hej Per.
Min kærestes mor er syg af kræft. Hun dør formegentlig snart af det. Hun er ca. 165-8 cm, og vejer under 50 kg. Så det er meget slemt. Hun har fået opereret sin mavesæk ud, og får mad gennem et hul øverst i brystkassen, så hun går rundt med et stativ + drop om aftenen. Min mor og jeg har snakket om det, og min mor tror ikke hun er her til sommerferien. Det kemo hun har fået har ikke hjulpet, så nu skal hun vist prøve noget nyt, som ikke er goddkendt af sundhedsstyrrelsen. Sagen er den, jeg ikke helt ved hvordan jeg skal tackle det når min kæreste og jeg ses, efter hendes død, som sikkert kommer.. :cry: Jeg er 16 år, bliver 17 til d. 7 marts, og min kæreste bliver 17 til 26. april. Vi har været sammen i over et år snart (26. feb = 1år). Jeg tror nok jeg bliver inviteret til begravelsen, men har aldrig været til begravelse før, og er nervøs for hvordan jeg tackler det. Min kæreste er ikke typen der vil snakke så meget om det, vil han generelt ikke snakke om følelser, og det er ikke fordi han er indelukket. Men jeg har dog snakket med hans far om det. Jeg ved ikke om jeg skal være "den stærke" og ikke græde men holde om ham og trøste ham. Jeg ved ikke, om jeg skal lade ham være et stykke tid. Jeg ved ikke om det gør det hele meget værre, at jeg selv græder!? :cry: :cry: Normalt har jeg ikke svært ved at acceptere døden.. Min oldemor og halvkusine som jeg sjældent ser, døde, men jeg følte ikke trang til at græde, selvom jeg var ked af det. Jeg tog det sådan lidt "vi dør jo alle før eller siden og i forskellige aldre" (min kusine var kun 15, trafikuheld - moderen overlevede). Jeg er vel bange for at miste min kæreste...

Svar: Kræften..

: 11. feb 2009 14:15
af PER HOLM KNUDSEN
Hej xxx

Det er trist for din kæreste og for hans mor - og for dig. I vores kultur er vi ikke særligt gode til at sørge - eller til at snakke om eller at vise følelser, så det er ikke noget specielt for din kæreste. Ydermere er det jo sådan, at specielt drenge/mænd ikke skal vise for mange følelser.

Jeg synes, at du skal være, som du er! Er du ked af det og græder, så er det sådan, det er. Du kan ikke bestemme dig for, hvordan du vil reagere til en begravelse, måske bliver du rigtig ked af det, måske bliver du meget berørt, måske er du bare trist og tænker mest på, hvordan din kæreste har det. Det vil tiden vise.

Giv din kæreste muligheden for at snakke med dig om sine følelser, hvis han vil - og du skal ikke lade ham være, du skal være der for ham, selv om han måske ikke viser noget. Måske kunne du vise ham denne side: Unge & Sorg. Det kunne være, at han kunne bruge den.

Fortæl hvordan det går fremover. Du skal være velkommen til at skrive igen.