Side 1 af 1

Ingen sexlyst

: 14. apr 2008 17:06
af loui81
Jeg har en dejlig kæreste på 28 år, jeg selv er en kvinde på 26.
Vi har været sammen i 16 måneder. I starten af vores forhold, var der ingen problemer med vores sexliv, men allerede efter et lille ½ års forhold, begyndte det at gå ned af bakken. Og det har jo så nu stået på i 10 måneder.
Vi har det godt i alle andre aspekter af vores forhold, og vi er rigtig gode til at tale sammen om de problemer der opstår. Og det gælder også dette.

Problemet er at han ikke har noget sexlyst overhovedet. Han forsikrer mig at det ikke er mig - og det tror jeg på - det meste af tiden...
Vi har sex max. en gang om måneden, og på mit initiativ. Men det ender altid med at han mister sin erektion og ikke får udløsning, vi har prøvet at få erektionen tilbage, men har kun lykkedes en gang.
Jeg ved ikke hvad det skyldes, jeg troede at det var stress og dårlig kondition, men han er begyndt at dyrke motion en fire gange om ugen, og det har ikke hjulpet. Om det er stress har jeg svært ved at vurdere, jeg ved at han ikke har søvnproblemer eller fysiske "sygdomme" - men jeg ved at han har problemer med at slippe sit arbejde når han kommer hjem og at han føler sig energiforladt - det sidste er dog blevet bedre efter at han er begyndt at motionere igen.
Jeg ved efterhånden ikke hvad jeg skal gøre, og jeg bliver selv ked af det, fordi jeg savner det og jeg savner intimiteten. Og jeg har det dårligt med konfrontere ham med det, fordi det må være svært for ham at få det at vide en til to gange om måneden, at hans kæreste er ked af det p.g.a. ham selv. Jeg har prøvet at skjule det for ham, men det kan jeg ikke.
Han kan ikke selv finde grunden til det siger han, og jeg synes ikke at han virker påvirket af det.

Svar: Ingen sexlyst

: 16. apr 2008 18:49
af PER HOLM KNUDSEN
Hej loui81

Jeg mangler at vide om hans lystnivo altid har været på denne måde, eller om det er noget der er sket efter, han er blevet kæreste med dig?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Ingen sexlyst

: 17. apr 2008 09:59
af loui81
- Jeg har skrevet nogen ting ned som jeg tænker på. Måske er der noget du kan bruge.

Jeg har talt med min kæreste om det og han siger at han aldrig har prøvet noget i denne stil før, han har prøvet en par gange at miste sexlysten, men det har aldrig været mere end et par uger.
Da vi startede vores forhold, var der ingen problemer, vi havde et sundt sexliv. Men som jeg skrev tidligere ændrede det sig efter en 4-5 måneder. Faktisk omkring samme tid som vi flyttede sammen i vores lejlighed. Mens vi har boet i denne lejlighed, dvs. siden 1. juni 07' har vi max haft sex 1 gang om måneden, og sjældent sex hvor han har fået udløsning.

Endvidere da jeg mødte ham var han flyttet til Svendborg fra København pga. en anden kæreste som boede her, men det forhold gik i stykker lige efter han var flyttet hertil. Ca. sep. '06 hvor vi blev venner i nov. 06' og begyndte at kæreste sammen i jan. '07. Da jeg mødte var jeg i forhold med en anden, men det var et forhold, som ikke var godt for mig, jeg var blevet en skygge af mig selv. Mødet med min nuværende kæreste, fik mig til at indse at jeg fortjente bedre, og at min gamle kæreste ikke ønskede at tingene skulle ændre sig. Jeg har talt med min nuværende kæreste om alt dette, og han er meget forstående.

Han havde fået nyt arbejde, da jeg mødte ham. Først som vikar, men blev fastansat i dec. '06. Hans arbejde er meget vigtigt for ham, og han har meget ofte sit arbejde med hjem, om ikke fysisk så mentalt.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere, jeg forsøger at være forstående, men jeg bliver trist, for jeg mangler at mærke ham, mærke den intimitet som jeg føler når jeg elsker med den jeg elsker. Jeg ved ikke om jeg er krævende, eller om jeg bare skal lade stå til.

Jeg skrev i det første indlæg at min kæreste ikke har søvnproblemer, og det mener jeg heller ikke at han har, men han er meget træt, så det vil sige det modsatte, han sover meget. Og det er som om at selvom han nu har haft den samme søvnrutine i 1 år, så har han ikke vænnet sig til den mængde søvn han får i løbet af natten. Han sover ca. 8½ time om natten, men er ikke udhvilet når han vågner. Og han er træt allerede ved en 20-tiden om aftenen.

Jeg ser min kæreste som en stærk person, han er meget åben og vil gerne hjælpe folk, han ser har problemer. Han er meget frustreret over at vores sexliv ikke fungere, og at han "bære skylden". Men han prøver stadig at hjælpe folk.

Svar 2: Ingen sexlyst

: 17. apr 2008 20:03
af PER HOLM KNUDSEN
Hej loui81

Som jeg læser dine svar, så fornemmer jeg mest, at det kan handle om en psykologisk reaktion - og ikke om en fysisk skavank. Det er åbenbart en måde, han/hans krop siger nej til et eller andet på. Om det så handler om for meget arbejde, mentalt stress, manglende evne til at sætte grænser i forhold til arbejde/dig på, det kan jeg ikke sige. Jeg tænker, at det måske var en god ide, hvis I fik en snak sammen hos en professionel sexologisk orienteret psykoterapeut. Lige nu er informationerne jo andenhånds :1:.
:idea: Inden I evt. vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

Du skal være velkommen til at skrive igen.